Skip to main content

Voldsomme udsving i Europas antibiotika-forbrug

6. maj 2013
2 min.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Den europæiske lægeforening (CPME) kræver, at hvert land nu udarbejder præcise, evidensbaserede retningslinjer for brug af antibiotika.

En rundspørge har vist, at kun få europæiske lande har egentlige retningslinjer for brug af antibiotika. Det betyder blandt andet, at patienter behandles med vidt forskellige typer antibiotika for de samme sygdomme. For eksempel anvendes der mere end 10 forskellige antibiotika til behandling af blærebetændelse – såvel smal- som bredspektrede.

Det øger risikoen for udvikling af resistens, og derfor efterlyser CPME klare retningslinjer.

I den danske Lægeforening – som har gået i spidsen for at formulere CPME-udspillet – peger formanden Mads Koch Hansen, at ”en af forudsætningerne for at bekæmpe antibiotikaresistens er intelligent brug af antibiotika”.

Derfor skal patienter med blærebetændelse kun have antibiotika, der bekæmper bakterier i urinvejene, og ikke alt muligt andet”, siger Mads Koch Hansen, som også er formand for den europæiske arbejdsgruppe til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

CPME anbefalede i 2009 forskere, lægemiddelindustri og regeringer at stramme indsatsen mod truslen fra resistente ”superbakterier”. Samtidig opfordrede CPME de europæiske regeringer til at oplyse bredt om ansvarlig brug af antibiotika for at undgå, at antibiotikabehandling efterhånden bliver virkningsløs, og appellerede til CPME til læger og sygeplejersker om at medvirke til at udbrede budskabet til en bred offentlighed.

Men situationen i primærsektoren – hvor cirka 90 pct. af al antibiotika ordineres – er ikke blevet bedre siden 2009, viser en rundspørge fra 2013 blandt de europæiske lægeforeninger:

  • Et betydeligt antal europæiske lande har ingen retningslinjer eller anbefalinger for antibiotikabehandling

  • I et betydeligt antal europæiske lande er det standardprocedure at basere beslutningen om at ordinere antibiotika for luftvejs- og urinvejsinfektioner kun på en klinisk undersøgelse – uden brug af diagnostiske test

  • Der er stor variation i de forskellige typer antibiotika, som bruges til at behandle luftvejs- og urinvejsinfektioner, og der indgår både smal- og bredspektrede antibiotika. F.eks. behandles lungebetændelse med disse antibiotika: penicillin V (phenoxymethylpenicillin) amoxicillin, amoxicillin/clavulanic acid, cephalosporiner, macrolider, macrolider/cefuroxime, quinoloner, clarithromycin, ciprofloxacin og cefpodoxime

  • Ydermere viser data fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC), at der I 2010 – I lighed med tidligere år – at det land, som havde det største antibiotikaforbrug per 1.000 indbyggere brugte 3,5 gange mere end det land, som brugte mindst.

”De enkelte lande må sikre, at læger følger retningslinjerne og kun anvender antibiotika, når det er nødvendigt og i rette doser og varighed. Antibiotikaresistens kender ikke til landegrænser. Det er ikke nok, at vi i Danmark og de øvrige nordiske lande er opmærksomme på at anvende smalspektret antibiotika som førstevalg”, siger Mads Koch Hansen.

Lægeforeningen har tidligere i år foreslået Sundhedsstyrelsen at udarbejde præcise nationale kliniske retningslinjer for behandling med antibiotika.