Voldsramte børns journaler beskyttes

I øjeblikket har forældre som udgangspunkt ret til aktindsigt i deres mindreårige børns journaler, men den ret skal nu ophæves af hensyn til politiets efterforskning i sager, hvor en forælder er mistænkt for fysiske eller psykiske overgreb mod barnet.

Det mener regeringen, som netop er kommet med et udkast til lovforslag om emnet.

Aktindsigt kan nemlig give den mistænkte forælder et forspring.

"Det er regeringens holdning, at en forældremyndighedsindehaver, som er under mistanke for at have krænket sit barn, skal kunne strafforfølges på lige fod med andre krænkere og ikke bør have særlig adgang til at tilpasse sin forklaring til omstændigheder og oplysninger, som måtte fremgå af barnets patientjournal", står der i udkastet.

Formand for socialpædiatrisk udvalg i Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Hanne Nødgaard Christensen, er godt tilfreds med den mulighed.

"Det er ret uproblematisk. Det er noget, vi har forsøgt at få gennemført et stykke tid", siger hun.

Til gengæld savner hun tiltag til at få to andre problematikker afklaret. For det første den "juridiske gråzone", som hun kalder det, for de 15-18 årige. Her skal de unge selv give samtykke til behandling og har derfor naturlig aktindsigt, men det har forældrene som udgangspunkt også, selv om visse oplysninger - f.eks. om graviditet - kan holdes tilbage.

For lægen kan det være svært at navigere i den zone.

"Det er en svær balance at finde ud af, hvad man skal skrive i journalen. Man skal dokumentere i et omfang, så man i juridisk forstand kan stå inde for, hvad man gør. Samtidig er der risikoen for, at forældrene kan få aktindsigt", siger hun.

Det andet udestående punkt fra børnelæge-side har ikke noget med aktindsigten at gøre men er kravet om, at begge forældre skal give tilsagn til behandling.

"Hvis man har en familie, hvor der er overgreb fra den ene forælder, så skal vi stadig have informeret samtykke fra begge forældre til behandling af barnet, herunder psykologisk behandling", siger hun.

"Det er utroligt, at den ene forælder kan spænde ben for f.eks. psykologisk behandling efter et overgreb ved at nægte at give informeret samtykke".

Der er et udvalgsarbejde i gang i Sundhedsstyrelsen om en koordineret indsats mod overgreb mod børn.

Hanne Nødgaard Christensen er med i arbejdet og ser frem til resultatet men er utilfreds med, at det p.t. ser ud, som om, indsatsen kun kommer til at dreje sig om seksuelle overgreb. Hvad med de ikke-seksuelle overgreb?

"Jeg vil blive rigtig ked af det, hvis de laver en indsats for det højtspecialiserede hospitalsvæsen, der ikke gælder begge dele", siger hun.