Vore ukrainske kolleger står midt i mareridt, og de har brug for os

Man kan fra Lægeforeningens adresse i København se direkte over på den russiske ambassade. En tillukket hvid bygning med sort tagbeklædning i en gade, som normalt er meget rolig. Men de seneste dage har den dannet ramme om demonstrationer, hvor mange borgere umisforståeligt har givet udtryk for deres holdning: Uhyrlighederne på ukrainsk jord skal stoppe.

Omstændighederne er tragiske, men det er alt andet lige opmuntrende at opleve så stort et engagement i at protestere mod de rystende begivenheder i Ukraine. Med de spor af død og ødelæggelse, som en krig trækker efter sig, er det også oplagt, at vi som Lægeforening tager stilling til, hvordan vi kan bidrage til at lindre smerten i Ukraine.

Konkret afklarer Lægeforeningen derfor, hvordan de faglige kompetencer, som vi har som læger, kan hjælpe. Der er stor sandsynlighed for, at der vil komme flygtninge fra Ukraine: Nogle vil søge om asyl, men mange vil nok også få husly hos de ca. 14.000 herboende ukrainere eller hos danskere, der vil hjælpe.

De vil få brug for hjælp fra os, og den skal de have – uanset om formalia er på plads, og om de har flygtningestatus eller formelt opfattes som »turister«. De praktiserende læger stiller sig til rådighed for de ukrainerne, der måtte komme – uanset formalia, men vi arbejder i Lægeforeningen også på at sikre en nem og hurtig rekruttering af eksempelvis pensionerede kolleger til opgaver, der måtte opstå eller udvikle sig enten i regi af asylsystemet eller i forbindelse med oprettelse eller udvidelse af eksisterende funktioner i sundhedsvæsenet. Region Syddanmark har oprettet en krisehotline for borgere med ukrainsk baggrund eller tilknytning til Ukraine, ligesom en del læger enkeltvis eller i mindre grupperinger har taget initiativer til at hjælpe på forskellig vis. Det skal vi alle være stolte af.

I Ukraine indlægges sårede i stort tal på hospitalerne, og vore kolleger – læger og andre sundhedsprofessionelle – arbejder på højtryk. Hvordan situationen udvikler sig, er svært at forudse, men Lægeforeningen arbejder også på at afklare, hvordan vi kan bakke op om dem og de organisationer, som forsøger at give befolkningen den nødvendige hjælp. Det ukrainske sundhedsministerium efterlyser nu konkret hjælp fra læger fra andre lande. Vores ukrainske søsterorganisation har konkret efterspurgt lægemidler og medicinsk udstyr. Det er meget positivt, at den danske regering har doneret 50 millioner kroner til dette formål. Tak for det. Men samtidig må vi nok også se i øjnene, at der bliver brug for kontinuerlig hjælp fra mange kilder. Det budskab formidler vi selvfølgelig videre til de danske myndigheder.

Internationalt har de lægelige organisationer klart taget afstand fra Putins krig. I Verdenslægeforeningen (WMA) og i sammenslutningen af de europæiske lægeforeninger (CPME) har vi i fællesskab fordømt den voldsomme aggression, som den russiske ledelse lader gå ud over Ukraine og opfordrer kraftigt til at respektere det arbejde, som læger og sygeplejersker udfører i det krigshærgede land.

Det er helt afgørende, at hospitaler og andre sundhedsfaciliteter ikke bliver militære mål, og at sårede og andre patienter har den nødvendige adgang til hjælp. Det gælder både ukrainske og russiske borgere. Lægers neutralitet i konflikter indebærer, at vi behandler alle, der har behov.

Mange af os arbejder sammen med ukrainske og russiske læger i det danske sundhedsvæsen, og det kan være en meget vanskelig tid for dem. Det er vigtigt for mig at understrege, at krigen i Ukraine ikke må påvirke det forhold, vi har til læger eller andre kollegaer, som kommer fra Rusland. Dette er en krig, som er startet af Putin. Mange russere er fortvivlede over hans ageren, og der har været demonstrationer i både hovedstaden og Sankt Petersborg. Under alle omstændigheder har vore russiske kolleger ingen del i beslutningen om krig, og de skal behandles med samme venlighed og ordentlighed som hidtil.

Jeg håber, som alle andre, at den krig, der udspiller sig så tæt på os, snart finder sin afslutning. Vore ukrainske kolleger står i en uoverskuelig akut krise, og der er ikke lys forude. Prisen for denne vanvittige krig er høj, når det gælder ukrainernes fysiske og mentale sundhed mange år fremover. Derfor kan vi ikke bare se til, men hver især og som forening gøre, hvad vi kan – helt tæt på og meget langt væk – for at støtte dem i denne meget vanskelige tid.