»Vores patientmateriale er forskelligt«

Kan vi bruge nordisk benchmarking på kræftområdet til noget?

»Ja. Overlevelse er naturligvis kernemålet - og det arbejder vi målrettet på via tidlig diagnostik, øget forebyggelse og optimal behandling. Kræftens Bekæmpelse har ret i, at man generelt stiller diagnosen tidligere i de øvrige lande, eksempelvis via screeningsprogrammer på flere cancerformer. Men det er blot én forklaring på vores resultater. For vi bør bedømmes på samme grundlag. På indsatsen. Vi kan ikke få de samme resultater som de øvrige nordiske lande, når vores patientmateriale er forskelligt«.

Hvad er der i vejen med de danske patienter?

»På grund af livsstilsfaktorer ser de ud til at være mere komorbide [flere sygdomme ud over kræft, red.] end den nordiske population. De komorbide patienter tåler ikke samme aggressive behandlingsregimer, da de fysisk er skrøbeligere. Det ser ud til at være en vigtig forklaring på de dårligere overlevelsesresultater. Tager man højde for rygemønsteret eksempelvis, ligger vores resultater langt hen ad vejen på niveau med de andre landes. Så vi får svært ved at nå de nordiske resultater«.

Er vi gode nok til at behandle de komorbide patienter?

»Nej. De kommer måske ind med mere alvorlige sygdomme end selve kræften, men den kommer til at overskygge. Hvis ikke hjerteproblemerne ordnes, sukkersygen reguleres, er patienten ikke i stand til ordentligt at klare en cancerbehandling. Og de svigtes desværre nok lidt, fordi det skal gå så hurtigt«.

Hvad er resultatet af dette svigt?

»Min vurdering er, at de patienter, der er komorbide, stort set ikke har haft glæde af de fremskridt, som vi har oplevet med kræftbehandlingen de seneste ti år. De kan i mange tilfælde ikke tolerere kræftbehandling på lige fod med andre. Så det går dem dårligere. Og vi taler altså om rigtig mange af kræftpatienterne, idet op mod halvdelen af alle kræftpatienter har konkurrerende sygdomme i lettere eller sværere grad«.

Men er lægerne i de nordiske lande generelt bedre til cancerdiagnostik, hvis man ser bort fra deres screeningsprogrammer?

»Nej, ikke umiddelbart. Jeg sidder med i svenske arbejdsgrupper, hvor vi ser på forløbstider, og de er ikke hurtigere end os. Derfor ligger vores tider for behandlingsforløb i international topklasse - relativt betragtet. Men vi skal være bedre til at få patienterne til hurtigere at kontakte lægen, idet det er vist, at der ofte går overraskende lang tid, inden der reageres relevant fra patientens side. Noget kan tyde på, at de har en anden holdning til at søge lægehjælp i de nordiske lande, for sygdommen opdages ofte i tidligere stadier - men når cancer først er identificeret, så er vi lige gode«.