YL-overenskomst 2008: Det bedst opnåelige

Yngre Lægers overenskomstforhandlere havde hørt budskabet fra repræsentantskabet og medlemmerne: Der skulle først og fremmest satses på lønstigninger.

Det afspejlede sig da også i resultatet, som formanden, Lisbeth Lintz, kunne offentliggøre sent om natten til den 5. marts efter drøje forhandlinger med Danske Regioner: Stort set alle de nye midler går til grundlønsstigninger. 5000 kroner mere om måneden til afdelingslægerne over de næste tre år, og en smule mindre til reservelæger og 1. reservelæger.

»Det samlede resultat ser fornuftigt ud«, siger Lisbeth Lintz, der nu sender resultatet ud til urafstemning i håb om, at det kan matche de historisk høje forventninger til denne overenskomst.

Lønstigningerne

Aftalen indeholder de stigninger, der blev fastlagt gennem KTO-forliget og desuden en række specifikke forbedringer på Yngre Lægers område.

Den nye overenskomst betyder, udover en sikring af reallønnen, at der sker en forhøjelse af det særlige ferietillæg på 0,45 pct., som giver de yngre læger en ekstraordinær lønstigning i forhold til det private arbejdsmarked.

Yngre Lægers egne forhandlinger giver derudover en lønstigning til alle yngre læger på ca. 3,5 pct., så grundlønnen på trin 1 vil blive på ca. 345.000 kr. mod de nuværende 310.000 kr.

På trin 2 stiger de yngre læger fra 339.000 kr. til 377.000 kr., mens 1. reservelæger, som nu har en grundløn på 391.000 kr. vil stige til 436.000 kr. En afdelingslæges grundløn stiger fra 542.000 til 603.000 kr.

Dertil kommer, hvad der kan forhandles hjem som lokal løn. Hidtil har det været et problem at få udmøntet de midler lokalt, som ved de centrale forhandlinger var afsat til lokal forhandling. Det har nemlig været svært at få arbejdsgiverne til dokumentere, at denne forlodsfinansierede decentrale løn faktisk også havnede hos de yngre læger. Nu er arbejdsgiverne blevet forpligtede til at levere et bedre statistikgrundlag, så det bliver muligt at holde øje med, at de aftalte midler faktisk også bliver udmøntet.

Overenskomsten rummer en række andre elementer om forhøjelse af varslingstillæg, højere pension, bedre løndækning under barsel, frihed ved barns 2. sygedag og andet, som kan findes detaljeret på laeger.dk.

»Vi kunne opnå mere«

Men hvad siger medlemmerne? Kursusreserevelæge Charlotte Kragelund er ikke imponeret. Der er gode ting i aftalen, indrømmer hun.

»Men for mig og mange af mine kolleger var det vigtigste en solid stigning i grundlønnen - og det kommer vi jo ikke i nærheden af«, mener hun.

Charlotte Kragelund er især skuffet over, at det ikke er lykkedes at skaffe yngre læger en højere lønstigning end de gennemsnitlige 12,8 pct. som alle andre også har fået tilbudt - og der skal endda fratrækkes midler til ny løn, som man så skal til at slås for.

Hun frygter desuden at en voksende inflation vil erodere grundlønsstigningen, så man ender med et reallønsfald.

Det ærgrer i det hele taget Charlotte Kragelund, at forhandlerne ikke fik afskaffet »ny løn« - i hvert fald for de læger, som er under uddannelse.

»For os er ny løn ikke relevant. Den er et middel til at rekruttere og fastholde speciallæger. Fint nok, men altså ikke relevant for flertallet af yngre læger«, siger hun.

Charlotte Kragelund kunne også ønske sig en aftale, der sikrer større tillæg for aften-, nat- og weekendvagter samt helligdage:

»At det fx 1. juledag skal være billigere at få lægehjælp end at tilkalde en låsesmed eller VVS-mand er mig helt ubegribeligt«, siger hun.

Charlotte Kragelund har tænkt sig at stemme nej, og hun mener, at man godt kan opnå et bedre resultat end det opnåede:

»Yngre læger er centrale i hospitalernes kerneydelse, nemlig patientbehandlingen. Og konkurrencen fra de andre nordiske lande og ikke mindst det private arbejdsmarked bliver stadig større, og frister også mange yngre kolleger med den langt højere løn, og i øvrigt også langt bedre arbejdsforhold«, siger hun.

Denne konkurrence er en ny faktor, som efter Charlotte Kragelunds mening bør kunne bruges som løftestang af de yngre lægers forhandlere.

»Det bedst opnåelige«

Bue Juvik - almen bloklæge, medlem af repræsentantskabet og formand for Yngre Læger Region Sjælland - har tænkt sig at stemme ja til overenskomsten:

»Jeg synes, resultatet virker som det bedst opnåelige under de givne omstændigheder. Man kan altid ønske sig mere - specielt set i lyset af lægeflugten fra det offentlige sundhedsvæsen. Men man er også nødt til at være realistisk«, siger Bue Juvik.

Han hæfter sig ved, at regionerne ikke fik opfyldt deres krav. Bl.a. ønskede regionerne at få lempet bestemmelserne om vagthyppighed, mulighed for 1 års normperiode og fleksible regler for tilkald ved sygdom og overarbejde, så man fx i en periode kunne anvise arbejde uden for normal hovedarbejdsplads. Desuden ønskede regionerne, at der blev afsat betydeligt flere midler til ny løn.

Intet af dette fik regionerne opfyldt, konstaterer Bue Juvik. Derimod fik Yngre Lægers forhandlere opfyldt de specielle yngre læge-krav, de kom til forhandlingerne med - ud over de generelle lønstigninger, som til gengæld ikke imponerer Bue Juvik:

»Men de 12,8 pct, som modparten endda var ret længe om at sluge, er så langt, som vi kan komme«, mener han og henviser til, at den tidligere sundhedsminister og nu finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), sad med ved bordet som blind makker.

»Og hans pengekasse lukker altså ved 12,8 pct, og sådan er dét. Hvis man er offentligt ansat, er det et grundvilkår, som man ikke kan lave om på, uanset, hvilken fagforening, man har«.

»Jeg tror ikke, vi ville kunne få mere gennem en konflikt, end vi har fået ved at indgå en aftale, vi selv er med til at udforme«, siger Bue Juvik.

»Fra min egen erfaring som forhandler ved jeg, at i en forhandling kan man kun opnå de resultater, som begge parter kan være med til. Så når finansministeren, der i sidste ende afgør regionernes økonomiske råderum, ikke vil give mere, kan vi heller ikke få det - uanset, hvad vi gør. Så jeg bliver i Yngre Læger - og stemmer ja«.

»Det bedst opnåelige«

1. reservelæge Bente Arnika Skydsgaard er lige som Bue Juvik indstillet på at stemme aftalen hjem. Som tillidsrepræsentant vil hun endda aktivt forklare sine kolleger, hvorfor hun mener, at de bør gøre det samme. Men hvad vil hun sige til fx en Charlotte Kragelund, der finder lønstigningerne alt for små?

»12,8 procent - jamen, jeg har slet ingen illusioner om, at politikerne vil give os lov til at gå videre. Så jeg ser resultatet som det bedste, vi kunne nå under de givne omstændigheder«, siger hun.

»Men jeg kan sagtens forstå de helt unge kolleger, som siger, at 'vi vil have 100 pct. mere i løn`. Og jeg synes også selv, vi er mere værd. Problemet er bare, at hvis vi vælger at strejke, ender vi med at blive banket på plads - især med den regering, vi har for øjeblikket«.

»Med en regering, der så lidt and erledes på arbejdsmarkedet, havde der måske været en mulighed. Men ikke med den nuværende kæft-trit-og-retning-regering, hvor alt er helt topstyret«.

En anden grund for Bente Arnika Skydsgaard til at stemme for aftalen er, at den giver de yngre læger bedre muligheder for at få udmøntet de decentrale lønmidler, når arbejdsgiverne ifølge overenskomsten får pligt til at fremlægge bedre statistisk materiale:

»Den dokumentation, vi hidtil har fået, har jo været latterlig. Så bare det, at arbejdsgiverne skal til at dokumentere, hvad pengene er gået til, betyder at de ikke længere bare kan slynge et tilfældigt tal ud. Nu tvinges de til at dokumentere - og vi ved jo, at mange ting er blevet bedre, når man begynder at dokumentere«.

Bente Arnika Skydsgaard har ikke noget bud på, om de gode lønninger på privathospitalerne kunne være brugt som en løftestang for at nå endnu bedre lønfremgange. »Men de, der gerne vil ud i det private, var nok strøget af sted for længst, hvis det var dét, de ville. Man har jo hørt om de mange speciallæger, der allerede er søgt derud, efter at de i årevis har råbt og skreget på forbedringer, uden at nogen gad lytte. Så mange, der er gået til de private hospitaler, har nok følt sig presset derud«.

»Men man kan jo ikke blive speciallæge derude«, siger Bente Arnika Skydsgaard og tilføjer, at arbejdstiden dér også er noget længere, og at man skal være mere fleksibel end reglerne for yngre læger lægger op til.

»Til gengæld er lønnen jo langt større, og der er en række frynsegoder, som vi ikke får. Så det kan da godt være, der sker nogle ting derude, som vi skal være bedre til at gøre opmærksom på i vore forhandlinger«.