Læger, som er ved at uddanne sig til speciallæger i almen medicin, føler sig misbrugt i forbindelse med Region Hovedstadens nye 1813-akutordning, som de mener, forringer deres speciallægeuddannelse.
Det faglige selskab Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) havde indkaldt til stormøde torsdag aften i auditoriet på Herlev Hospital. De uddannelsessøgende læger oplever, at deres uddannelse bliver fortyndet, når de i stedet for lærerige, alvorligt syge patienter bliver oversvømmet af småsyge lægevagtsbørn.
Christian Vøhtz, formand for FYAM, er som led i sin uddannelse ansat Herlev Hospitals børneafdeling. Siden regionen 1. januar overtog lægevagten fra de praktiserende læger og erstattede den med 1813-ordningen, har han oplevet en mangedobling i antallet af ventende småbørn med frustrerede forældre i den overfyldte børnemodtagelse, fortæller han.
”Før nytår kunne der på en travl dag komme 35-45 patienter. På den foreløbig travleste dag i år – den 22. februar – kom der op mod 200 børn med deres forældre gennem børnemodtagelsen, som den dag nåede op på fem timers ventetid”, kunne Christian Vøhtz fortælle inden mødet.
Resultatet er en overfyldt børnemodtagelse, vrede og frustrerede forældre, et urimeligt pres på de yngre læger og sygeplejersker, der bemander modtagelsen og et stresset, stærkt forringet arbejdsmiljø. Og så går det ud over uddannelsen:
”Formålet med vores ophold på børneafdelingen er, at vi skal specialisere os i alvorlige, sjældne børnesygdomme. Men i stedet bruger vi en stor del af vores tid på at se børn med lettere lidelser som mellemørebetændelse, hoste og kortvarig feber”, siger Christian Vøhtz.
Han skønner, at 30-40 procent af de børn, som henvises til vurdering i børnemodtagelsen, kunne være afsluttet i telefonen under den gamle lægevagtsordning.
Praktiserende læge og postgraduat klinisk lektor Gunver Lillevang åbnede stormødet med at pege på de problemer, 1813 har skabt for sygehusdelen af hoveduddannelsen:
”På sygehuset kommer man for at se sekundære patienter. Og nu vælter det ind med primære patienter på grund af akutomlægningen og 1813”, sagde hun.
”Og det gør det vanskeligt for vores uddannelseslæger at se de rigtige patienter og at lære og få supervision på dem. Der er for meget vagt, for mange primære patienter, mindre ambulatorietid og mindre dagtid med supervision af de speciallæger, som de er inde på sygehuset for at lære af”.
Så længe, forholdene under 1813 er, som de er, råder Gunver Lillevang de almenmedicinske uddannelseslæger til a holde blikket stift rettet mod deres uddannelsesmål, som på hospitalsdelen af uddannelsen er at lære om de sekundære patienter – dem, de ellers ikke ser i almen praksis.
”De primære patienter ser de hele tiden i almen praksis, og derfor skal de sørge for at få adgang til at nå deres mål, mens de er på hospitalet. Ellers risikerer de potentielt, at de ikke kan blive speciallæger”, understreger hun.
”De skal nå deres mål, selv om denne omlægning er sket. Og hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, må de give deres vejleder eller uddannelsesansvarlige overlæge besked. De kan også henvende sig til nogle af uddannelsespersonerne i det almenmedicinske miljø, eller til Yngre Læger. For det er vigtigt, at de lærer det, de skal”, siger Gunver Lillevang.
- Er dit indtryk, at afdelingerne i øvrigt er flinke til at hjælpe uddannelseslægerne til at opfylde målbeskrivelsen?
”Jeg tror, at i dette 1813-forår hjælper lægerne hinanden så godt de kan ude på afdelingerne. Det er i hvert fald det, jeg hører. Jeg er sikker på, at der er stor lydhørhed. Men jeg er også bange for, at man ikke kan gøre så meget ved det, når det myldrer ind med patienter”.
To ledende overlæger fra børneafdelingerne på Eva Mosfeldt Jeppesen og Klaus Børch fra henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital var mødt op i løvens hule, og viste med tal, at 1813 faktisk ikke har medført mindre dagtid – da der jo også er oprustet på mandskabssiden.
Klaus Børch, Hvidovre, var uenig i, at uddannelsen for almenmedicinerne er umiddelbart truet af akutomlægningen.
Han forholdt sig dog ikke til kernen i Gunver Lillevangs kritik: at det er de forkerte patienter, de unge læger ser. Men på Ugeskriftets spørgsmål svarede han, at også de børn, som egentlig hører hjemme i almen praksis, også har uddannelsesmæssig værdi:
”For det første har det været diskuteret i uddannelsesrådet for både almenmedicinere og pædiatere. Og også for almenmedicinerne er der en læringsværdi i disse patienter. Og det er jeg enig i, for man ser jo sammenhængen: Når man indlægger barnet, kan man jo faktisk følge med og se et sammenhængende forløb. Derfor mener jeg, at det har en uddannelsesmæssig værdi”, siger Klaus Børch.
”Der er selvfølgelig mange andre ting, man skal lære. Men jeg mener ikke, at problemet har et sådant omfang, at det udfordrer læringen”, siger Klaus Børch
Formålet med arrangementet var at samle uddannelseslægerne og fornemme, om problemet er reelt. ”Og det, vi har hørt fra mange medlemmer i aften, tyder på, at der virkelig er et problem”, siger FYAM’s formand, Christian Vøhtz
FYAM er ved at foretage en mere tilbundsgående undersøgelse blandt almenmedicinske uddannelseslæger, som befinder sig i hospitalsdelen af uddannelsen. Når FYAM har fået tal på såvel arbejdsmiljø- som uddannelsesproblematikkerne før og efter 1813, regner Christian Vøhtz med at invitere modparten – dvs. Region Hovedstaden – til en drøftelse. Det er også med i overvejelserne at holde et nyt stormøde.
