Content area

|

Yngre Læge-Dag tilbage efter to års pause: »Det er vigtigt at finde trivsel i sit arbejdsliv. Det er ikke bare noget, der skal overstås«

Efter to års coronapause var Yngre Læge-Dag i Region Sjælland tilbage i weekenden. På programmet var der fokus på fremtidens sundhedsvæsen, men det var lige så meget deres egen nutid, som de yngre læger ville tale om. Usikkerhed, tvivl, fleksibilitet og mening kom op, når de yngre læger selv tog ordet.
Foto: RODE IMAGES / Joachim Rode
Forfatter(e)
Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

Populationsansvar. Differentiering. Delegering. Og digitale løsninger. Alt sammen emner, der fylder i den lægelige hverdag, og som derfor også gik igen i den paneldebat om fremtidens sundhedsvæsen, som indledte Yngre Læge-Dag i Roskilde Kongrescenter i den forløbne weekend.

Tre år var der gået siden sidste af slagsen, for coronaepidemien havde aflyst de seneste to. Men man så sig ikke tilbage. Man så frem. Med en konferencedag, der havde ordet »fremtid« som genganger i ikke bare den fælles debatsession, men også i tre af de fem tilvalgssessioner, som deltagerne kunne sive ud til i løbet af dagen.

Det var især det lidt luftige, men vigtige emne populationsansvar – og hvordan man udøver det i en travl og konkret hverdag – der fik de yngre læger til at tage mikrofonen under paneldebatten.

Men når det ikke var dét, så var det en anden rød tråd, som blev rullet ud gennem dagen: nutiden. Livet som yngre læge lige nu og her. Det var de yngre lægers egen formand, der åbnede dét garnnøgle.

»Vi har ikke et sundhedsvæsen, hvis ikke vi har læger, der kan holde til at møde på arbejde hver dag«, sagde Helga Schultz, formand for Yngre Læger, så snart hun fik ordet.

Hun henviste til Yngre Lægers medlemsundersøgelse fra 2019, som viser, hvad der presser yngre læger: Opgaver, der er for store til den tid, der er til rådighed. Pauser, der bliver sprunget over. Dårlig ledelse. Vagtplaner, man ikke kan få. Sommerferier, man ikke ved, hvornår man kan holde.

»Nogle af jer skal arbejde, til I er 75 år. Det her er ting, der skal tages alvorligt. Af ledelsen. Af regionen. Og som I også selv skal tage alvorligt, dem af jer, der selv vil være ledere«, sagde Helga Schultz.

Ikke fleksibelt nok

Lægefaget er ved at ændre sig. Og det er de yngre læger, der mærker det først. Helga Schultz tegnede et billede af det, der er tydeligt ude på arbejdspladserne i sundhedsvæsenet og også i debatsessionen på Yngre Læge-Dag.

»Lægefaget plejede at være et fag, hvor der var mange mænd. De havde partnere derhjemme, der tog sig af børnene og de praktiske ting. Men det har allerede ændret sig og kommer til at ændre sig endnu mere. Blandt yngre læger i dag er der et ønske om fleksibilitet og prioritering af livet udenfor arbejdet. Flere ønsker sig deltid, og mange fravælger arbejdet på hospitalerne, fordi det ikke er fleksibelt nok. Flere har partnere, der også har krævende job, og flere kunne godt tænke sig at være sammen med deres børn«, sagde Helga Schultz og trak vejret, inden hun tilføjede:

»Det lyder enkelt. Men det er, som om at vores arbejdsgivere ikke har opdaget det endnu«.

Dét fik salen til at klappe. Og debattens ordstyrer vejrede hurtigt stemningen.

»Det rammer spot on ned i det mange af jer, der sidder i salen, er optaget af«, konstaterede hun.

Vi er rådvilde

En anden af paneldebattens deltagere var lektor, forsker og læge i almen praksis Torsten Risør. Han hev fat i samme faktum og kunne fortælle salen, at en undersøgelse, han havde lavet blandt yngre læger, viser, at kvinder er bedre læger.

»Fordi kvinder bliver givet andre vilkår i deres arbejde. Patienterne forventer, at de kvindelige læger bruger mere tid på at høre på dem, og at de snakker om andre ting. Det giver håb og mulighed for forandring. Vi mandlige læger er ikke lige så gode til kompleksitet. Men måske kan vi lære«, mente han.

Med ordet kompleksitet lanceret begyndte de yngre læger for alvor at blande sig i debatten med paneldeltagerne. »Patient-tetris« var der en fra salen, der kaldte det, når man som læge skal vurdere, om en patient skal indlægges – nogle gange på hospitalsgangen – eller sendes hjem, fordi der ikke er plads.

»Man er rådvild og ved ikke, hvad man skal gøre med patienterne ude i virkeligheden«, lød det fra en anden yngre læge i salen.

Paneldeltager Torsten Risør havde selv konstateret i sin undersøgelse blandt yngre læger, at det netop er håndteringen af kompleksitet, der fylder hos dem. At det kræver kreativitet at håndtere kompleksitet. Men også at de yngre læger ofte har det dårligt med deres kreative opgaveløsning bagefter.

»De føler bagefter, at de ikke har løst problemerne, som de burde løses. Selvom de har lavet knaldgodt lægearbejde i deres håndtering af et problem. Men den urimelige kompleksitet, som er en del af arbejdet, giver dem dårlig samvittighed bagefter«, fortalte han og tilbød også et godt råd i de situationer, hvor man som yngre læge føler sig usikker.

»Vi læger skal turde stå ved, når vi er kreative. Der må være en faglig stolthed, som hele tiden er der, selvom vilkårene gør, at vi løser problemerne på andre måder«.

Stil flere spørgsmål

Også Yngre Lægers formand Helga Schultz kom med en opfordring. Nemlig at ledelserne ude på hospitalerne tager mere ansvar for, at yngre læger ikke står helt alene med patient-tetris.

»Patient-tetris er præcis, hvad de yngre læger står med. Ofte går yngste mand rundt alene på en medicinsk eller kirurgisk afdeling og taler med anæstesibagvagten. I de situationer er yngre læger meget afhængige af, at det bliver taget alvorligt, når de siger fra. Når de står i et problem, som de synes, er ubehageligt, og som de ikke synes, de kan klare. Der skal der være nogen at ringe til. Seniorlæger, som fragter det videre i systemet, når systemet ikke fungerer godt nok«, lød det fra Yngre Læger-formanden.

Her kom en yngre læge fra salen og bekræftede, at meget i lægeuddannelsen er meget ja/nej og i kasser.

»Men i virkeligheden er det meget mudret. Hvis jeg skal sige til en ældre læge, at en situation er svær at stå i ... det gør jeg ikke, for det er noget, vi yngre læger står i hver dag. De ældre læger, vi ser op til, fordi de virker til at have styr på det, når de træffer beslutninger, skal måske i stedet fortælle mere om de tanker, der går igennem deres hjerner, så vi yngre læger forstår, at det er helt normalt, at der er masse tvivlsspørgsmål hele tiden«, lød det fra den yngre læge.

Paneldebatten blev rundet af med en opfordring fra lektor, forsker og praktiserende læge Torsten Risør, efter at ordstyreren havde givet de yngre læger fem minutter til at stille deres sidste spørgsmål til panelet.

»I har ikke kun fem minutter. I har resten af resten af livet til at stille spørgsmål. Så bliv ved med det. Det er den måde, I skaber ændringer på«, sagde han.

Traumer tidligt i karrieren

Resten af dagen blev der også stillet spørgsmål. De yngre læger forlod fællesdebatten for at gå ud til fem sessioner med hver deres tema, blandt andet »Fremtidens sundhedsvæsen skal fokusere på arbejdsmiljø« og »Mit arbejdsliv som læge – work-life-balance«.

Sessionen om arbejdsmiljø havde besøg af Nykøbing Falster Sygehus, som har vundet arbejdsmiljøprisen 2022 for deres arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Her gav sekretariatschef Karen Lise Østergaard forklaringen på, hvordan det overhovedet er muligt, at et sygehus vinder sådan en pris.

»Ja, hvordan gør man det, når man er et presset akutsygehus i Nykøbing, hvor vi har rigtig mange patienter, der fejler alt muligt samtidig?«, spurgte hun selv retorisk.

Hun startede dog med at fortælle, hvor motivationen kom fra. Det handler nemlig for et sygehus på Falster om, at arbejdsmiljø også er et rekrutteringsparameter. Især når man som hospital i 2017 toppede listen over Danmarks højeste sygefravær.

»Det kunne vi ikke leve videre med«, fortalte hun, hvorefter hospitalet altså søgte og fik en pulje fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for et arbejdsmiljøprojekt, der både favner direktøren, SOSU-assistenten og den yngre læge.

»Vi besluttede at arbejde med belastningspsykologi, som handler meget om de høje følelsesmæssige krav, der virkelig kan hive tænder ud på den korte såvel som den lange bane«, fortalte hun.

I forhold til yngre læger, fortalte sekretariatschefen, at fokuspunktet særligt er de juniortraumer, som typisk opstår tidligt i lægekarrieren, når man som yngre læge står i situationer, der er overvældende eller traumatiserende, og som man ikke får håndteret, fordi man måske ikke fortæller nogen om det. Og som derfor kan ende med at følge den yngre læge resten af karrieren.

»Det er noget af det, vi har taget fat på med det her projekt. Traumatiserende oplevelser, der kan fylde bægeret op enten hurtigt i ens lægeliv eller langsomt«, sagde hun og forklarede, at en af hovedmetoderne til at opnå et godt arbejdsmiljø for Nykøbing Falster Sygehus er at sørge for via kurser, at alle faggrupper får et fælles sprog for, hvad et godt arbejdsmiljø er.

Opnå mere »ikigai«

Et godt arbejdsliv var også i fokus i sessionen »Mit arbejdsliv som læge«. Her blev deltagerne introduceret til en model, der kan bruges til at reflektere over, hvordan man finder mere glæde og meningsfuldhed i sit arbejdsliv, på japansk: Ikigai. Det kræver balance mellem fire centrale faktorer: 1. Det, du elsker at lave. 2. Hvad du føler, at der er brug for i verden. 3. Hvad du kan få tilstrækkelig løn for. 4. Hvad du er god til. Mangler du en eller flere af dem, kan der opstå en følelse af ubalance eller mistrivsel i dit arbejdsliv. Det kan for eksempel være, at du som læge oplever, at dit arbejdsliv på mange måder er komfortabelt, men at du samtidig tumler med en meningsløshed i forhold til dine arbejdsopgaver.

»Det kan være godt som yngre læger at få mere fokus på, at vi, ligesom vores patienter, alle sammen er forskellige. Vi er alle bare mennesker. Og vi har forskellige måder at indgå i arbejdslivet på«, lød det fra underviser og læge Mathilde Baumann.

De to undervisere brugte sessionen til at præsentere en række forskellige redskaber til som yngre læge at lære sig selv bedre at kende og dermed få mere balance i sit arbejdsliv. Ikigai var en af modellerne. En anden var en model handlede om at finde frem til de åbne, skjulte og blinde områder i ens viden om sig selv. Særligt det blinde område kunne være interessant at udforske som yngre læge, mente de to undervisere.

»Det blinde område udforsker de egenskaber, som du ikke selv er klar over, at du har, men som andre kan se, at du har. Ved at udforske det blinde område, får du både mere viden om dig selv og bliver bedre til at beskrive dine kompetencer. Det blinde område kan du kun skabe klarhed over ved i højere grad at turde spørge dine kollegaer om, hvad du er god til«, fortalte underviserne og opfordrende konkret de yngre læger til at sende en mail ud til deres kolleger, og bede dem melde tilbage med nogle ting, som de synes den yngre læge er god til.
»Hvis du for eksempel får noget nyt at vide om dig selv, kan det ikke kun virke fremmende på dit selvværd, men også give dig indsigt i, hvordan du kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv«, lød det fra underviser Katharina Oravsky Sandström.

»Det er vigtigt at finde trivsel i sit arbejdsliv. Det er ikke bare noget, der skal ,overstås’. Vi skal alle sammen være på arbejdsmarkedet indtil, vi bliver over 70 år«, mindede hun om.

Læs mere:

Forsøg med deltid skal rekruttere flere praktiserende læger

Mere fleksibilitet i videreuddannelsen, tak. »Jeg synes, det er rigidt«

Læger stresser: »Jobkrav er ikke et problem – men vi har brug for nogle stødpuder«

Drømmen om deltid: »Vi har gang i en omsorgsrevolution«

Krav om deltid skal give plads til andet end klinisk arbejde

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar