Yngre Læger 2005

Som de fleste medlemmer er Yngre Lægers bestyrelse også optaget af, hvad konitngentet går til, og det er bestyrelsens holdning, at medlemmerne skal have indblik i disse ting. Derfor har bestyrelsen i år valgt at organisere den skriftlige beretning ud fra, hvad Yngre Lægers ressourcer - økonomi og de ansattes tid - går til. Denne artikel er et udpluk af bestyrelsens skriftlige beretning. Du kan læse hele beretningen på hjemmesiden.

Hvad går kontingentet til?

Ca. fire ud af 10 kontingentkroner går til politisk og central interessevaretagelse. Det vil sige arbejdet i Yngre Lægers udvalg, repræsentantskab og bestyrelse. Af de resterende seks kr. går to kr. til at servicere TR-systemet, to kr. går til medlemsservice, og de sidste to kr. går til infrastruktur som fx it, journal, lokaler og rengøring. Yngre Lægers budget for 2005 er på 32 mio. kr. Figur 1.

Overenskomstforhandlingerne fylder

Den politiske og centrale interessevaretagelse fylder mere i første halvår af 2005. fordi der er forhandlet overenskomst - 7-8% mere. I resten af året er det forventningen, at indsatsen igen bliver mere udadrettet, idet overenskomsten nu skal implementeres. Noget af det, der bl.a. kommer til at trække mange ressourcer det næste års tid, er arbejdet med at bruge den nye vagtbestemmelse, der giver yngre læger ret til forhandling, hvis vagtbelastningen opleves som et arbejdsmiljømæssigt problem.

Som første skridt i arbejdet med den nye overenskomstbestemmelse har Overenskomst- og Aftaleudvalget og Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i samarbejde med de lokale tillidsrepræsentanter udvalgt en række medicinske afdelinger med høj vagtbelastning. Her vil man i løbet af efteråret og vinteren arbejde på at få nedsat vagtbelastningen og forbedret arbejdsmiljøet med afsæt i den nye bestemmelse. Der er bl.a. udarbejdet en »Vagtkogebog« med inspiration og konkrete udkast til breve, vagtopgørelsesskemaer mv., der kan lette arbejdet lokalt. Efterhånden som der bliver gjort erfaringer med arbejdet, vil vagtkogebogen blive revideret (se www.fayl.dk).

Ny ny løn

En anden tidssluger både lokalt og centralt er ny løn eller lokal løndannelse, som det nu er omdøbt til. Med OK05 har yngre læger fået én lønmodel for læger i tidsbegrænsede stillinger med relativt større centrale lønforbedringer, fordi den særlige stillingsstruktur med mange skift gør det vanskeligt for denne gruppe at forhandle lokale løntillæg, og en anden model for fastansatte, der typisk vil have bedre muligheder for at forhandle sig til tillæg lokalt fx med baggrund i deres speciallægekompetencer.

Der er ikke afsat »nye« penge til lokal løndannelse i 2005, men der er stadig et økonomisk råderum at forhandle om i kraft af frigivne midler, fx individuelle tillæg til yngre læger, der er rejst eller blevet overlæger, vakancer mv.

Yngre Læger er i gang med at lave to »Kort fortalt« om det nye lokale lønsystem til henholdsvis medlemmer og lokale forhandlere. Pjecerne vil kunne ses på hjemmesiden og rekvireres i Yngre Lægers sekretariat.

Forskningstræning, turnus og uddannelseskapacitet

Uddannelsesområdet er et kerneområde, der bruges mange ressourcer på - både i form af konkret sagsbehandling, politisk og »analytisk« og når medlemmerne kommer i klemme.

Et af de emner, hvor situationen desværre ikke ser særligt god ud p.t., er det forskningstræningsmodul, der skulle indføres som led i den nye speciallægeuddannelse. Yngre læger skulle have 12 uger til at træne forskningskompetencer undervejs i deres speciallægeuddannelse, men arbejdsgiverne kunne pludselig kun finde penge til fire uger, og de gode intentioner forsvandt som dug for solen. Yngre Læger forfølger dog fortsat de oprindelige ambitioner sammen med resten af Lægeforeningen, og regeringens udmeldte satsning på forskningsområdet har givet blod på tanden.

Turnus har løbende været genstand for debat - også i 2005. Tanker om at indføre en regiongaranti har været oppe og vende men er aflyst igen - det var heller ikke vejen til en bedre turnusfordeling. Derimod er en ny turnustilmeldelsesprocedure ved at se dagens lys. Grundideen er, at kandidaterne trækker et nummer som tidligere, men nu giver nummeret adgang til at vælge et konkret turnusforløb i hele landet; man er ikke længere begrænset af den amtslige geografi.

Indholdet og længden af turnus diskuteres også, og måske behøver turnus ikke at foregå på de afdelinger, vi i dag kender som turnusafdelinger. Ændringen vil også bidrage til, at ventetiden på turnusforløb ikke eksploderer, og den frigjorte uddannelseskapacitet vil kunne anvendes andre steder i videreuddannelsen.

Det er Yngre Lægers ambition, at alle yngre læger skal have mulighed for at blive speciallæger. Uddannelseskapaciteten er øget siden 2004, men på sigt kommer der til at mangle uddannelsesforløb med den nuværende dimensionering, så indsatsen med at påvirke antallet - og arten - af uddannelsesforløb fortsætter.

Det lader heldigvis til, at Yngre Læger ikke behøver at kæmpe alene. I regeringsgrundlaget er længden af speciallægeuddannelsen nævnt, og regeringen ønsker at undersøge muligheden for at afkorte den reelle længde af speciallægeuddannelsen i Danmark. En nærliggende tanke eftersom Danmark har en af de længstvarende speciallægeuddannelser i Europa. Vi afventer rapporten med spænding.

Servicering af TR-systemet

Aktuelt er nedlæggelsen af amterne og spørgsmålet om, hvordan Yngre Læger skal organiseres i de fem nye regioner på dagsordenen i relation til TR-systemet. Hvad skal de nye organer hedde, hvordan vælges de nye lokale figurer, hvem skal mødes med hvem hvornår, hvor skal de forskellige opgaver og kompetencer placeres, og hvor skal økonomien komme fra?

Vi har allerede set de første organisatoriske konsekvenser af regionerne, idet Yngre Lægers repræsentantskab blev valgt i de nye regioner ved valget i efteråret 2005. Valget var samtidig første gang, de yngre læger kunne stemme elektronisk. Om det var elektronikken, regionaliseringen eller en mere generel manglende interesse for det faglige arbejde, ved vi ikke, men faktum er, at stemmeprocenten endte på 20% - mod tidligere 40%. Bestyrelsen har igangsat en spørgeskemaundersøgelse for at afdække mulige forklaringer.

I foråret 2005 inviterede Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget AMOR de tillidsvalgte til møde om fremtiden, og der har været afholdt møde i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og i Region Syd. Input fra disse møder er resulteret i inspirationspapiret »Yngre læger i en forandringsproces fra amt til region«. Papiret er tænkt som en hjælp til den lokale proces med at etablere sig i den nye region - både i relation til de nye regionslægekredsforeninger og de nye regionsreservelægeråd.

Tillidsrepræsentantens image

Flagskibet i serviceringen af TR-systemet er Yngre Lægers tre kurser. Grundkurset (TR1) er en bred introduktion til det faglige arbejde - kurset er også åbent for ikke-TR. TR2 fokuserer på forhandlingsteknik og TR3 på lægekultur/kollegialitet og pressekontakt. I 2005 har ca. 300 yngre læger været på TR1 og godt 200 på TR2 og 3.

AMOR har i en længere periode haft fokus på TR-rollen - dels på at gøre den lettere at varetage og dels på mulighederne for at give den et bedre image. Yngre Læger har omkring 550 tillidsmænd ude på afdelingerne, men et fortsat stærkt lokalt fagpolitisk engagement er nødvendigt for at sikre yngre lægers løn- og arbejdsvilkår. Arbejdet med at profilere tillidsrepræsentanten vil derfor også fremover være i fokus.

Sekretariatet planlægger i øjeblikket en undersøgelse, der skal afdække tillidsrepræsentanternes konkrete erfaringer og oplevelser: Hvad de oplever som de største udfordringer og barrierer - men i høj grad også, hvordan de beskriver succeshistorierne og deres motivation til at blive/forblive tillidsrepræsentanter. Undersøgelsen skal give et klarere billede af, hvordan Yngre Læger bedre kan ruste og støtte tillidsrepræsentanten, men også hvad der eventuelt skal til for at skabe interesse for - og i sidste ende få - tillidsrepræsentanter.

Fremtidens Yngre Læger

Det er ikke kun tillidsrepræsentanternes ønsker og behov, der er under lup. I august spurgte vi de nyuddannede læger om deres ønsker, behov og forventninger til foreningen. De nyuddannede er generelt rigtigt godt tilfredse med introduktionen til Yngre Læger og overlevelseskurserne, og de melder sig stort set alle ind.

Undersøgelsen lover desuden godt for fremtiden og det lokale arbejde. Over halvdelen af de nyuddannede har overvejet at blive tillidsrepræsentanter. Primært for at få indflydelse på deres arbejdsforhold og for at løse de problemer, de og deres kolleger støder på i hverdagen. Mange giver også udtryk for, at de ser tillidshvervet som en mulighed for at få styrket deres netværk og udvikle sig. De største barrierer for at påtage sig tillidsrepræsentantrollen ser ud til at være frygt for ikke at være »godt nok inde i stoffet« eller stå alene med problemerne.

Undersøgelsen vil blive fulgt op med interview med de nyuddannede og indlæg i Ugeskriftet. De foreløbige resultater kan ses på hjemmesiden.

Medlemsservice

Foreningen er i direkte kontakt med et bredt udsnit af sine 9.600 medlemmer hvert år. Mellem 40 og 60 medlemmer henvender sig hver dag per telefon - og de fleste får svar på deres spørgsmål med det samme. Det kan fx være spørgsmål om barsel, ferie og løn. Hertil kommer en lang række skriftlige henvendelser om fx uddannelsesspørgsmål, afskedigelser og arbejdstilrettelæggelse. Derudover aktiverer medlemmerne »Stil et spørgsmål«-knappen på hjemmesiden omkring 1.100 gange om året.

Medlemshenvendelserne håndteres primært i »Medlemsservice«, der består af fire medarbejdere, der tager sig af alt, hvad der kommer ind - lidt i stil med forvagten i skadestuen. Bliver sagerne mere komplicerede, eller er de af principiel karakter, går de videre til »bagvagten« - husets konsulenter og områdeansvarlige.

At sikre at medlemmerne til enhver tid får den bedst mulige behandling, samtidig med at ressourcerne udnyttes fornuftigt, kræver dels viden om medlemmernes behov og dels, at medarbejderne til stadighed er opdaterede på viden. I den forbindelse forventer vi os meget af Lægeforeningens fælles nyindkøbte sagsstyringssystem, hvor ambitionen er at koble kvalitetsudvikling af procedurer og samarbejdsformer på tværs, herunder lave fælles efteruddannelse og udvikle rådgivningen på nettet i samarbejde med resten af Lægeforeningen.

Et nyindkøbt telefonanlæg gør det samtidig muligt at analysere forholdene omkring de telefoniske henvendelser. Hvor, hvornår og hvordan telefonerne kommer ind og rundt i huset. Målet er, at telefonerne skal tages hurtigst muligt af den rigtige medarbejder, uanset om det handler om barsel, klagesager, eller når pressen banker på.

Julegave til medlemmerne

Information og nettet er områder, der er integreret i både den centrale interessevaretagelse og i serviceringen af TR og medlemmer. Sidste nye skud på stammen er Læger.dk - den samlede Lægeforenings nye portal, der har premiere den 1. december 2005.

Læger.dk betyder, at Yngre Læger ikke længere har deres egen hjemmeside. Når man taster www.fayl.dk, kommer man ind på en fælles hjemmeside, hvor man finder ting, der er fælles for alle læger. Der vil både være velkendte emner som uddannelse og nye ting, som fx knappen »Arbejdsliv«.

Den version af Læger.dk er kun en start. Især er det ambitionen at udbygge mulighederne for, at medlemmerne kan skabe deres personlige Læger.dk, der matcher lige præcis deres personlige og aktuelle behov, uanset om de er nyuddannede, tillidsrepræsentanter eller fx speciallæger.