Yngre læger 2007

Fremtidens speciallæge

Videreuddannelsen fylder og har altid fyldt meget i Yngre Læger. Vi bliver nok aldrig færdige med at kæmpe for bedre videreuddannelsesvilkår, og vi bliver måske heller aldrig helt tilfredse. Yngre Læger skrev sammen med resten af Lægeforeningen under på en ny videreuddannelsesaftale i april 2007. Aftalen peger på mange måder i den rigtige retning: en maksimal ventetid på turnus på tre måneder, 21% flere introforløb, 17% flere hoveduddannelsesforløb, speciallægeuddannelse til alle og et meget mere forpligtende fokus på kvalitet og redskaber til at udvikle og evaluere kvalitet. Alt sammen ting, Yngre Læger har kæmpet for i årevis. Men der er en streg i regningen - den meget omtalte fireårsfrist, som ikke har mange tilhængere, hverken i bestyrelsen eller blandt medlemmerne.

Uddannelsesaftalen er nu en realitet i form af fire nye bekendtgørelser, og arbejdet med at sikre, at de kommende læger får de bedste muligheder for at blive dygtige speciallæger i de nye rammer, er i fuld gang. Bl.a. har Yngre Læger ansat en medarbejder til at stå for karriererådgivning og at koordinere denne med regionerne og universiteterne. Yngre Læger vil følge tæt op på turnusventetiden, på antallet af opslåede stillinger og på, at ingen kommer i klemme i systemet. Yngre Læger vil holde systemet fast på, at aftalen er en samlet pakke, hvor de læger, der er underlagt fireårsfristen, også skal nyde godt af de positive elementer i aftalen.

I første halvår af 2007 brugte Yngre Læger 12% af sine ressourcer, dvs. penge og de ansattes tid, på central interessevaretagelse især på uddannelses- og overenskomstområdet. Ressourcerne er gået til politikdannelse, lobbyvirksomhed, analyser, strategi og rådgivning. De 12% vil formodentligt vokse, set i lyset af overenskomstforhandlingerne og de nye opgaver på uddannelsesområdet.

Meget mere i løn

Ved overenskomstforhandlingerne hedder det altoverskyggende krav mere i løn. Men hvor meget skal vi have for at blive tilfredse? I en undersøgelse lavet for Ugebrevet A4 siger akademikerne, og herunder lægerne, at de vil have 1.929 kroner mere om måneden i hvert af de tre år for at blive til-fredse. Det svarer til en lønstigning på 5.787 kr. i overenskomstperioden. Sygeplejerskerne svarer i samme undersøgelse, at de vil have kr. 8.358 mere.

Hvis de økonomiske rammer for overenskomstforhandlingerne ligner dem, vi kender fra de seneste overenskomstforhandlinger, bliver der forhandlet om ca. 10% af lønsummen. Bruger vi alle midlerne til lønstigninger, er lønstigninger på det niveau måske ikke helt urealistiske, set i lyset af, at en yngre læge i gennemsnit tjener godt kr. 47.000 brutto (ekskl. overarbejde). Dertil kommer, at forventningerne denne gang er skruet væsentlig højere op bl.a. pga. politikernes udmeldinger om attraktive offentlige arbejdspladser og ekstra penge til lønstigninger til de offentligt ansatte.

Spørgsmålet er, om det vil gøre Yngre Lægers medlemmer tilfredse. Et kig på forhandlingsdelegationens blog viser i hvert fald, at der er mange andre ting, der også skal kæmpes for, før de yngre læger bliver tilfredse. Mange medlemmer giver udtryk for, at det er nu, Yngre Læger skal stå fast og kræve mindre arbejdsbelastning, bedre uddannelsesmuligheder og løn som fortjent. Over for det står arbejdsgivernes angreb på vagthyppighedsreglerne og krav om merarbejde og større fleksibilitet - det hele helst lidt billigere.

På vagt

Arbejdsmiljøet og især vagtbelastningen skaber megen frustration blandt yngre læger. Det belaster mødet mellem læge og patient, når patienterne skal vente længe på lægen, og når lægen endelig kommer, har han/hun typisk ikke haft mulighed for at læse journalen og bliver jævnligt afbrudt af mere akutte ting. Travlheden går også ud over samarbejdet mellem lægerne og de andre personalegrupper; der er fx ikke tid til at kommunikere ordentligt og overlevere opgaverne fornuftigt til kollegerne. Belastningen går også ud over lægernes mulighed for at levere en indsats, de kan være stolte af, og som patienterne fortjener. Og sidst, men ikke mindst, er belastningen en barriere for de yngre lægers muligheder for at lære noget og blive dygtige speciallæger.

Problemstillingen er ikke ny. Yngre Læger har diskuteret vagtbelastning i mange sammenhænge, bl.a. ved overenskomstforhandlingerne i 05, hvor det lykkedes at få en ny paragraf i overenskomsten - § 21 stk. 5, der giver adgang til forhandling, hvis yngre læger i et vagtlag oplever vagtbelastningen som et arbejdsmiljøproblem. Paragraffen har sat fokus på belastningen, og den har også været med til at løse problemerne nogle steder, men det har ikke været nok.

En evaluering lavet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) for Yngre Læger og Danske Regioner blandt ledende overlæger og yngre lægers tillidsrepræsentanter landet over viser, at jo større belastningen opleves, jo større er arbejdsmiljøproblemet. Ikke helt overraskende synes de yngre læger, at problemerne er større end deres chefer synes. Det er forhåbentligt ikke udtryk for, at cheferne blot dulmer deres samvittighed ved at lukke øjnene.

Yngre Læger vil arbejde for at finde bedre indikatorer for, hvornår vagten er belastet - og gerne formuleret, så arbejdsgiverne også kan se relevansen. Det kan fx være ventetiden, fra patienterne bliver indlagt, til de ser en læge. Problematikken vil også blive taget op i de igangværende overenskomstforhandlinger med henblik på at gøre paragraffen mere forpligtende og tilvejebringe de ressourcer og konkrete redskaber, som både de ledende overlæger og yngre læger savner for at kunne gøre noget ved vagtbelastningen.

TR.dk

Yngre Lægers tillidsrepræsentanter er en uundværlig del af foreningens arbejde. Det er tillidsrepræsentanterne, der kender til de lokale forhold og ved, hvor skoen trykker. Yngre Læger har omkring 500 tillidsvalgte, men de er ikke altid synlige nok. En del af Yngre Lægers medlemmer ved ikke, om de overhovedet har en tillidsrepræsentant på afdelingen. Det betyder, at medlemmer ikke altid er opmærksomme på at bruge deres tillidsrepræsentanter, når de har problemer.

Medlemmerne får mest ud af tillidsrepræsentanterne, hvis de ved, at de er der, og hvis tillidsrepræsentanterne er rustet til opgaven. Derfor har Yngre Læger valgt at bruge 22% af ressourcerne på at gøre livet lettere for tillidsrepræsentanterne og synliggøre dem noget mere. Ressourcerne bliver brugt på TR-kurser, introduktionsmateriale, telefon- og webservice, møder mv. Bl.a. får nyvalgte TR en usb-nøgle med en linksamling til TR-relevant materiale på Læger.dk. Der er også lavet et særligt TR-område på Læger.dk. Når man er logget på, er der direkte adgang via logoet »Fagpolitisk engagement«.

Medlemsservice

Som medlem af Yngre Læger kan man naturligvis altid ringe eller maile til foreningen for at få hjælp, og godt 20% af ressourcerne går til direkte medlemsservice. Medlemsservice får omkring 40 telefonopkald om dagen, og telefonerne bliver i gennemsnit besvaret efter syv sekunder. Dertil kommer en lang række mails og spørgsmål på papir. Top 3 er spørgsmål om barsel, arbejdstilrettelæggels e og uddannelse. For at imødekomme disse behov har Yngre Læger bl.a. lavet et nyt barselsområde på Læger.dk, hvor man kan klikke sig frem til de oplysninger, der matcher ens egen situation, ligesom informationerne om videreuddannelsen er ved at blive omorganiseret, så man hurtigt kan få et overblik over, hvordan man bliver speciallæge og finde uddybende links fx til karriererådgivning. Endelig er der et elektronisk timeberegningsprogram på vej. Når det går i luften, vil man kunne taste sin arbejdsplan ind og få svar på, om overenskomstens regler om fridøgn og vagthyppighed overholdes. Programmet vil også kunne beregne antallet af overarbejdstimer, holddriftstillæg mv.

Engagement

Yngre Læger har fået ny formand og ny bestyrelse på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 29. august. En af bestyrelsens ambitioner er at inddrage medlemmerne og repræsentantskabet mere i det politiske arbejde, bl.a. ved at initiere forskellige ad hoc-arbejdsgrupper og netværk og på den måde i højere grad afspejle medlemmernes interesser og aktuelle behov.

Medlemsinvolveringen har også været central i indsamlingen af krav til OK 08. 300 yngre læger har deltaget i fysiske møder med forhandlingsdelegationen, 700 yngre læger har været aktive virtuelt, og yderligere 2.500 har været med på »en kigger« på nettet. Da kravene blev udvekslet med arbejdsgiverne i oktober 2007, startede forhandlingsdelegationen deres blog, hvor de vil dele oplevelser og tanker i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Log dig på, kig efter OK 08-logoet og blog med - dine kolleger er der allerede.

Dette er et udpluk af bestyrelsens skriftlige beretning.

Du kan læse hele den skriftlige beretning på Læger.dk under Politik > Yngre Læger > Beretninger.

Beretningen bliver sendt til Yngre Lægers repræsentantskab, og sammen med den mundtlige beretning vil den blive debatteret på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 27.-28. november.