Skip to main content

Yngre læger: et lunkent ja

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

18. mar. 2011
5 min.

»Du skal lige vide, at jeg ikke ved noget om overenskomsten«, siger reservelæge Jesper Gade. »Men jeg har hørt, at vi sandsynligvis ikke får mere i løn«.

Ugeskrift for Læger har bedt et udvalg af yngre læger om at kommentere den overenskomstaftale, det lykkedes Yngre Læger at nå frem til med Danske Regioner.

Nogen har styr på det

Jesper Gade er netop startet i hoveduddannelse på Radiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Som de fleste, Ugeskriftet talte med, har han ikke sat sig nærmere ind i overenskomstresultatet, men accepterer at svare på Ugeskriftets spørgsmål.

- Hvorfor ved du ikke noget om din egen overenskomst?

»Jeg kan ikke følge med i alt. Men jeg går ud fra, at der er nogen, som har styr på det, og at min fagforening forhandler den bedst mulige løn hjem«.

- Men nu kommer der en urafstemning. Hvordan kan du vide, om du vil stemme ja eller nej?

»Det ved jeg ikke endnu. Jeg har simpelthen ikke sat mig godt nok ind i det. Jeg vidste faktisk ikke, at der skal være afstemning, men troede, at man var enige - og så var det afsluttet«.

- Resultatet er godkendt på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som efter en diskussion sender resultatet ud til urafstemning med en anbefaling af at stemme ja. Er det nok for dig? Eller vil du sætte dig ind i aftalen, f.eks. ved at gå til et af de informationsmøder, Yngre Læger holder, eller besøge deres hjemmeside?

»Så vil jeg sætte mig ind i det ved at gå ind på hjemmesiden. Det må ikke lyde forkert - men jeg kommer ikke af sted til sådan et møde, for jeg har så meget andet i hverdagen«, siger Jesper Gade.

»Realistisk set tror jeg, de har fået det bedst mulige resultat, og vi får næppe noget ud af at sige nej«.

36.000 i lønnedgang

Afdelingslæge og tillidsrepræsentant Jette Bing, Rigshospitalets Neurocenter, er ikke glad for overenskomstaftalen, som koster hende en lønnedgang på 36.000 kroner plus feriepenge i tabt udetillæg.

»Og jeg får ikke engang glæde af grundlønsstigningen på 3.000 kroner, fordi jeg er afdelingslæge«, siger hun.

»Så personligt føler jeg ikke, at det er et godt resultat. Det er trist, at vi har indgået en aftale om fleksibilitet, som nu er fejet af bordet«, siger Jette Bing med henvisning til, at tillægget for udetjeneste forsvinder fra 1. januar 2012. Jette Bing, som bor i Virum, arbejder nemlig to steder på Rigshospitalet: Det ene ligger på Blegdamsvej, det andet 40 kilometer nordligere, i Hornbæk.

Hun ser dog et enkelt lyspunkt:

»Der står ikke noget om vagter for yngre læger over 60 år - som hos overlægerne, hvor der står, at alderen, hvor man kan pålægge tilstedeværelsesvagt og vagt fra bolig, stiger fra år til år. Men ud over det ser jeg helt personligt ikke meget positivt«.

»Aftalen virker som en feberredning. Jeg ved ikke, hvad regionerne har brugt som pressionsmiddel - hvad vi har undgået af andre ubehageligheder, for at jeg skal bringe et offer i form af en årlig lønnedgang på 36.000 kroner. Man kan sige, at jeg er privilegeret ved at have en vagtfri stilling. Men det betyder også, at jeg ikke har mulighed for lønstigning i kraft af vagthonorar«.

- Hvordan vil du stemme til urafstemningen?

»Jeg er fristet til at stemme nej. Men jeg er bange for, hvad et nej vil medføre. Vil regionerne så bare give råt for usødet og tvinge os til at arbejde nat og dag uden at honorere det, så vi ender med noget, der er endnu værre?«

Presset arbejdsmiljø

Reservelæge Thomas Juul Sørensen er i hoveduddannelse som ortopædkirurg på Herlev Hospital. Som mange andre har han ikke haft lejlighed til at granske overenskomsten, men kender dens hovedtræk. Og i betragtning af den stramme økonomi ser han det som positivt, at der ikke sker en direkte nedgang.

»Men jeg synes, uddannelse og arbejdsmiljø bliver mere og mere tilsidesat. Alt handler om produktion, og det tager overenskomsten ikke højde for«.

Thomas Juul Sørensen har noteret sig, at udetillægget fjernes. Han berøres ikke selv, men i lyset af de mange fusioner finder han det malplaceret, at lægerne ikke længere skal kompenseres for rejseriet.

Fusionerne påvirker også arbejdsmiljøet negativt, mener han:

»Uden at tilføre de resurser, der var på de fusionerede afdelinger, fortsætter man den samme, samlede produktion, bare med færre folk. Især de yngste er spændt utroligt hårdt for, og det er der åbenbart intet at stille op imod, hverken i overenskomsten eller i andre sammenhænge«.

»Jeg synes, at man accepterer forringelser igen og igen. Jeg savner, at vi forsøger at få stoppet den udvikling«, siger Thomas Juul Sørensen, som alligevel regner med at stemme ja:

»For det første er der ikke megen sympati at hente i omverdenen til en konflikt, for som tidligere fællestillidsrepræsentant ved jeg godt, at vores lønramme ligger relativt højt: Vi må acceptere, at økonomien er stram i nogle år«.

Arbejdsvilkår blev ikke forringet

Christian Lottrup har hørt om overenskomsten - han er dels medlem af Yngre Lægers repræsentantskab, og ikke mindst er han som medlem af foreningens »Team Overenskomst« blevet holdt løbende orienteret. Alligevel lover han at forsøge at betragte resultatet som det, han også er: reservelæge på Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

»Det væsentlige er, at vi ikke fik forringet arbejdsvilkårene. Arbejdsgiverne ville gerne have ophævet bestemmelserne om fællesvagt og fjernet reglerne for vagthyppighed, så vi principielt kunne gå i aften- og nattevagt hver dag. Med de arbejdsvilkår, vi har i Nordjylland, hvor der stadig er en vis lægemangel og et pænt arbejdspres i forhold til bemandingen, var det en væsentlig ting«.

Medaljens bagside er manglende lønstigning, fortsætter Christian Lottrup:

»Den er ikke noget at skrive hjem om. Hvis vi er heldige, kan vi lige akkurat holde reallønnen. Men krisen rammer jo hele samfundet - så det er nok sådan, det kunne blive«.

Som medlem af repræsentantskabet har Christian Lottrup allerede én gang stemt for at anbefale et ja, så det vil han naturligvis også gøre ved urafstemningen.

Hvis mindst 50 procent af medlemmerne stemmer, er det urafstemningens resultat, der gælder, uanset om det bliver et ja eller et nej. Hvis under 50 procent stemmer, er afstemningen ugyldig, og det vil så være op til bestyrelsen at træffe en beslutning. Den vil sandsynligvis følge repræsentantskabets anbefaling om at stemme ja. ·