Overenskomsten for Yngre Læger betyder en lønstigning, men den giver ikke nødvendigvis lægerne mindre travlt, siger YL-formand.
En lønstigning og mere i pension til landets ca. 12.500 yngre læger og en sikring af retten til at spise sin frokost. Men også status quo, når det handler om vilkår, der kan indskrænke hvor travlt og pressede lægernes arbejde kommer til at blive.
Det er resultatet af aftalen mellem Yngre Læger og Danske Regioner, der for nylig afsluttede de specielle forhandlinger om yngre lægers overenskomst.
Forhandlingerne lå i forlængelse af aftalen i Forligsinstitutionen, hvor der blev afsat 18 mio. kr. til direkte forhandling mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Den pulje gik til at forhøje lægernes pension. Men det er resultatet af selve lønforhandlingerne i det generelle forlig, der er det vigtigste i aftalen, siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.
»Det bedste i aftalen for de yngre læger er, at vi har fået en parallel lønudvikling med de privatansatte og desuden har fået sikret spisepausen. Meningen er stadig, at vi skal stå til rådighed i spisepausen, men udgangspunktet er, at vi har ret til en spisepause, hvorefter vi skal stå til rådighed. Hvis vi ikke holder spisepausen, er det derfor ikke et brud på overenskomsten, men når vi har retten til pausen, har vi sikret, at vi ikke kommer i en situation, hvor Danske Regioner inddrager pausen og dermed forlænger vores arbejdstid. Denne sikring af spisepausen betyder ikke nødvendigvis den store ændring af hverdagen for yngre læger, men dels kan det give anledning til, at der bliver sat fokus på arbejdsbelastningen og reelt muligheden for at afholde pause, dels at vi har en garanti for, at arbejdsdagen ikke bliver forlænget med en halv time. Så en 37-timersarbejdsuge er en arbejdsuge på 37 timer«, siger Camilla Rathcke.
Men hvordan forbedrer aftalen arbejdet for de yngre læger, der føler sig pressede i hverdagen med for mange opgaver?
»Det gør aftalen umiddelbart ikke, fordi vi ikke nåede til de forhold i forhandlingerne. Belastningen i ikke mindst dagtimerne er blevet et tiltagende problem, fordi mange har travlt både om natten og dagen. Jeg tror, at det, at vi fik sikret spisepausen i overenskomsten kan være med til at skabe en dialog om vores arbejdsmiljø. For hvis det er åbenlyst, at man aldrig kan få tid til spisepausen, næsten uanset hvilken funktion man har, så er det et udtryk for, at man har for travlt, og at der bliver planlagt for stramt. Men der er med sikring af spisepausen ikke umiddelbar udsigt til, at noget skulle ændre sig pr. automatik. Helt generelt mener jeg, vi frem mod næste overenskomst i 2021 skal være bedre til at hjælpe os selv og hinanden med at bruge den overenskomst, vi faktisk har.«
Hvordan det?
»Vi har gode arbejdstidsregler, som vi måske selv går på kompromis med. Måske får vi ikke skrevet vores overarbejde på af hensyn til karrieren eller ledelsen eller noget tredje. Vi skal være bedre til at huske på, at vi ikke selv klipper en tå eller hugger en hæl i vores egne vilkår, når ledelsen har svært ved at få enderne til at hænge sammen«.
Ifølge Yngre Læger-formanden havde Danske Regioner ved forhandlingernes start krav om bl.a. øget vagthyppighed og fjernelse af lægernes hovedtjenestested, så lægerne kunne arbejde frit indenfor regionen uden transportgodtgørelse eller løn for tiden på landevejen. Krav som ifølge YL-formanden ville betyde dårligere balance mellem familie- og arbejdslivet.
»De krav blev ikke forhandlet. Vi havde ønsker, der trak i hver sin retning og havde efter et langt forløb for lidt tid til at nå i dybden. Vi afviste deres krav og frafaldt vores. Det betyder så, at vi endt med en aftale, som er status quo på arbejdstidsregler. Det er godt, at vores forhold ikke forringes, men mindre godt, at vi ikke fik noget forbedret«.
Forliget bliver nu sendt ud til Yngre Læger-medlemmerne ved en urafstemning. Yngre Lægers bestyrelse anbefaler et ja til forliget.
Faktaboks
