Skip to main content

Yngre Læger fejrede 100 år med politieskorte

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

1. nov. 2005
4 min.

Rigshospitalets store auditorium var pænt fyldt op dagen igennem, da Yngre Læger fejrede sit 100-års-jubilæum med et symposium, der skulle sætte spotlys på de yngre lægers mange talenter.

»Vi i Yngre Læger har nu altid vidst, at de yngre læger spænder vidt«, sagde foreningens formand, Mette Worsøe, da hun åbnede symposiet, som Rigshospitalet ifølge lægelig direktør Jannik Hilsted var »stolt over« at lægge hus til.

Lægernes kompetencer spænder endda så vidt, at der var indbudt ikke færre end otte markante yngre læger for at illustrere bredden.

Arbejdsmiljø-opsang

Bernadette Guldager, speciallæge i arbejdsmedicin, ph.d. og ansat ved Jægersborg Kaserne, var således et eksempel på professionalisme og integritet, da hun gennem ti år - med held - måtte forsvare sin ph.d.-afhandling hele vejen til Højesteret, fordi hun trådte den alternative medicinalindustri for nær ved at påvise, at en behandling var virkningsløs.

Også lægers arbejdsmiljø beskæftiger hun sig med og gav sine kolleger en fyndig opsang for så godt som aldrig at anmelde de arbejdsskader, der rammer dem.

Hun havde også en række uortodokse råd til at skabe et bedre arbejdsmiljø for læger - bl.a. ved at afskaffe lægeløftet, der foregøgler verden, at læger har en særlig, nærmest gudelignende status. Også »pinlige begreber« som fx reservelæger og fungerende overlæger burde afskaffes: Reserve - for hvad? Fungerende? I modsætning til hvad? For slet ikke at tale om forsvarets »underlægeelever«.

Og hvorfor har Lægeforeningen i øvrigt ikke et arbejdsmiljøkontor?

Flere læger i ledelserne

Den 60-årige yngre (!) læge Nils Malmros er især kendt - og anerkendt - som filmskaber og fortalte om sin blandede karriere i filmens og kirurgiens verden. De to første film blev optaget med et kamera, som hans læge-far modvilligt stillede til rådighed, og finansieret med penge, han tjente ved utallige FADL-vagter. Den første film blev et flop. Den næste - »Lars Ole, 5. c« - fik en Bodil-pris. Men Nils Malmros har aldrig sluppet sin kærlighed til lægegerningen. »Lystlæge«, kalder manden sig, som efter fem film og godt 22 års studium fik sin embedseksamen, og stadig nyder sine lejlighedsvise job som reservelægevikar.

Thoraxkirurg ved Skejby Sygehus, professor, dr.med. Vibeke Hjortdal, havde forladt de yngre lægers rækker, siden hendes optræden på symposiet blev aftalt. Som Danmarks første kvindelige professor i kirurgi berettede hun om sin forskerkarriere og sit håndværk, men leverede også en hård kritik af den »overadministration«, som hun mener plager sygehusvæsenet med idelige pålæg om nye opgaver, udtænkt af de alt for mange ikkelæger som »sidder og afgør, hvad der er det gode patientforløb«. Flere læger ind i administrationen, tak.

En sådan er Yngre Lægers tidligere formand, Erik Jylling, der netop er blevet ansat som vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte, og som på denne »sidste nat med kliken« opfordrede sine kolleger til at »dyrke fagligheden - og tage lederrollen på sig«.

Peter Qvortrup Geisling, almenme-diciner, journalist og tv-læge (»Lægens Bord«) opfordrede Lægeforeningen og Yngre Læger til at få en bedre »offentlighedsstrategi« og ikke give tabloidpressen så let spil med at fremstille læger i et negativt lys. Lægerne må selv ud og fortælle de gode historier om patientsucceser frem for at lade klagesagerne tage overhånd, sagde han. Han citerede i øvrigt en undersøgelse, som dokumenterer, at andelen af negative historier ikke er steget gennem årene. Der skrives bare langt mere om sygehusvæsenet end nogen sinde - og de grimme historier bliver mere synlige.

1. reservelæge og tidligere formand for Læger Uden Grænser, kirurg Jens Hillingsø, så også gerne, at Lægeforeningen indtager »klarere sundhedspolitiske holdninger«, ikke alene til spørgsmål om rygeforbud på offentlige steder, men også i de store spørgsmål, der handler om prioritering af ressourcer i sundhedsvæsenet - »også, hvis det nogle gange kan koste lidt popularitet«.

Har I en tilladelse?

Peter Lund Madsen, læge, dr.med. og kendt som »Hjernemadsen« var dagens eksempel på lægen, der mestrer rollen som seriøs hjerneforsker og populær entertainer, der kan få hundreder af tilhørere til at le højt i 15 minutter og bagefter sidde med en fornemmelse af, at de faktisk er blevet ikke så lidt klogere på et meget kompliceret stof.

Symposiet sluttede med, at Bolette Christophersen, afdelingslægevikar ved Klinisk Farmakologisk Enhed/Bispe-bjerg Hospital fortalte om sin sælsomme karriere som fotomodel, tv-værtinde og læge.

»Grib chancen for selvudvikling - også hvis det er på et utraditionelt område. Hvis man ikke stikker næsen frem, sker der ikke noget«, sagde Bolette Christophersen.

Der er gode penge og glamour i tv-verdenen. Men alt det kunne ikke i længden konkurrere med lægegerningen. Det var ikke de »forfærdelige vagtforhold« eller »lurvede vagtværelser«, der i sidste ende overbeviste Bolette Christophersen om, hvilken vej hun skulle gå, men derimod »fascinationen ved naturvidenskaben.«

Fra Rigshospitalet gik symposiets deltagere i et anmeldt demonstrationstog - med røde bannere og yngre lægeslagord - til Domus Medica og den ventende, velbesøgte reception. Fra Blegdamsvej svingede optoget ned ad Østerbrogade. Og blev stoppet af en kassevogn fyldt med politifolk, som ikke lige havde hørt om demonstrationen, der nu befandt sig 200 meter fra USA's ambassade.

Betjentene lod sig dog overbevise om tilladelsens ægthed, og om at demonstranterne ikke var en flok autonome i snedig forklædning.

Derefter kunne demonstrationen - nu beæret med politieskorte - tilbagelægge de sidste få hundrede meter til Kristianiagade.

Da politiet var kørt, stormede de yngre læger Domus Medica. Her fortsatte jubilæet med deltagelse af sundhedsministeren, sammen med andre sundhedsmagnater og unge og ældre læger.