Yngre Læger: Stop ensidigt fokus på produktivitet – patienten skal igen i centrum

SAMMENHÆNG  Læs citaterne i faktaboksen.

Og forsøg så at finde en læge, en sygeplejerske, en patient, en pårørende, en regionspolitiker, en sundhedspolitiker på Christiansborg eller bare en jævn dansker, der vil være blot det mindste uenige.

Det er umuligt.

Alligevel er det pejlemærkerne, når Yngre Læger fremlægger et oplæg til det kommende politiske projekt Den Gode Læge. Det projekt, som præsenteres for første gang på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde på torsdag. Og som skal drive det politiske arbejde i foreningen i årene fremover.

Den første del i Yngre Lægers storstilede projekt er visionen for Det Gode Patientforløb – hvor patienten skal i centrum, pårørende inddrages, hvor overgange mellem afdelinger, hospitaler eller sektorer er velfungerende, hvor patientsikkerhed er et kerneområde, og hvor lægen skal være velforberedt.

»Det her er desværre ikke selvfølgeligheder. Det vil nogen måske mene. Men sådan er det ikke i dag. Derfor denne vision. Det er sådan, vi ser fremtidens sundhedsvæsen og patientforløb«, siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz.

»Virkeligheden er desværre ikke sådan, som vi beskriver den her. Det er sådan, den bør være. Og forhåbentlig sådan, som den bliver«, siger hun.

Er det ikke helt vildt, at Danmarks største lægegruppe, Yngre Læger, skal bruge tid på at kalde sammenhæng i sundhedsvæsenet for en vision?

»Du kan kalde det helt vildt, at det er nødvendigt, at vi beskriver vores væsen, som vi gør, og kalder det en vision. For det er ikke desto mindre nødvendigt, da vores sundhedsvæsen desværre ikke fungerer ordentligt. Det vil de fleste læger, patienter og pårørende desværre også kunne nikke genkendende til. Personalet styrter rundt. Læger – hverken de yngre læger eller overlægerne – er desværre ikke så velforberedte, som vi alle ville ønske, at vi var. Patienterne oplever ikke altid den service, de får, som tilfredsstillende. Derfor er der brug for, at vi skaber en vision for, hvordan vi ønsker at møde patienterne og behandle dem – på rette vis«, siger Lisbeth Lintz.

Hvad er årsagen til, at det er nødvendigt med visioner om, at »patienten oplever mødet med sundhedsvæsenet som sammenhængende«?

»Vi har i alt for høj grad i de seneste mange år prioriteret, at hospitalerne skal være produktionsvirksomheder, hvor produktiviteten er høj. På grund af det massive arbejdspres er der ingen tvivl om, at lægen eksempelvis ikke altid er så grundigt forberedt – som både lægen og patienten ville ønske. Vi har glemt at tænke langsigtet og få investeret i tilfredse medarbejdere, der sikrer loyale kunder. Det sker ved at satse på kvalitet. At insistere på at kvaliteten er i top – hver gang. Ellers ville kunden jo vælge produktet fra, hvis vi var en almindelig privat virksomhed«, siger formanden.

Hun medgiver, at et højkomplekst sundhedsvæsen ikke direkte kan sammenlignes med en privat produktionsvirksomhed.

»Men vi skal huske, at patienterne er vores kunder. De skal i centrum og få den optimale oplevelse, når de er på hospitalet. Det sker desværre ikke altid i dag«, siger Lisbeth Lintz.

Hvad skal der så til?

»Vi skal alle være enige om, at vi skal have entydigt fokus på kvalitet. Det skal være optimalt – set fra patientens side. Jeg mener det helt alvorligt. Alle ansatte skal tænke i, at det er det helt centrale for opfattelsen af vores arbejde – at kunderne oplever, at de får den bedste service. Hele vejen rundt. Vi skal investere mere tid i patienterne, for de skal eksempelvis kunne forstå, hvorfor vi gør, som vi gør. En klinisk beslutning kan jo godt give god faglig mening for os, men hvis patienten ikke forstår det, opleves det ikke som god service og dermed ikke som et godt stykke lægeligt arbejde«, siger Lisbeth Lintz.

I 2008 startede Yngre Læger arbejdet om Det Gode Hospital. Et politisk projekt, hvor Den Gode Fælles Akutmodtagelse efterfølgende blev føjet til.

Nu skal fokus rettes mod lægen. Den Gode Læge. Og her er patientforløbet et centralt omdrejningspunkt, hvorfor Yngre Læger starter dér.

»Nu skal vi tage diskussionen i Yngre Læger, som vi plejer. Og beslutter os for vores politiske kurs og vision for årene fremover. Hele idégrundlaget med et politisk papir er jo at skabe konsensus om, hvor vi skal hen«, siger Lisbeth Lintz.

I de snart 20 år, Lisbeth Lintz har været politisk aktiv i Yngre Læger, har hun oplevet, hvordan de forskellige politiske projekter gennem årene har været små brikker, der har været med til at flytte holdninger og gøre en forskel.

Yngre Læger satte eksempelvis tidligt fokus på patientsikkerhed, hvor det at lave fejl ikke længere skulle være noget, som lægen gik og gemte af vejen. Men noget, der skulle læres af.

»Selvom det jo stadig er en holdningsændring, der arbejdes med på de enkelte hospitaler og i lægernes hoveder, så har det politiske arbejde været med til at flytte holdninger. Holdninger og systemer ændres ikke hurtigt, men ved, at man ved, hvor man gerne vil hen. Det er netop det, som vores nye vision skal afspejle«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Vi skal være der for patienten. Det er vores kerneopgave. Vi skal som Yngre Læger hjælpe til med, at de rette betingelser er til stede, så vi kan få leveret det til patienterne, som både de og vi ønsker. For Yngre Læger vil patienten det bedste. Men det kræver optimale betingelser for udførelsen af vores arbejde. Vi læger er jo som udgangspunkt idealistiske. Men forudsætningen er, at rammerne er i orden«.

Tiden må så vise, hvornår den optimale sammenhæng i det danske sundhedsvæsen indtræffer. Hvor sektorovergange bliver hensigtsmæssige, hvor patienter ikke tabes undervejs, og hvor ansvar ikke kastes rundt.

Torsdag på repræsentantskabsmødet vil Yngre Læger tage de første spæde skridt.