Skip to main content

Yngre læger vender almen medicin ryggen

Usikkerhed og konflikten får færre til at søge hoveduddannelse i almen medicin, siger koordinator. PLO-formand ser rekruttering som et af fagets største problemer.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk, og Christian Andersen, cha@dadl.dk

7. nov. 2013
2 min.

I fire ud af fem regioner er signalet enslydende: Færre læger søger mod almen praksis.

Mens 15 procent færre vil være praktiserende læger i Region Sjælland og 11 procent færre i Region Hovedstaden, der er kun i Region Syddanmark, at der ikke er oplevet et fald i antallet af ansøgninger til hoveduddannelsesforløb i almen medicin:

Faktaboks

Fakta

”Usikkerhed om, hvad fremtiden måtte bringe for specialet, er årsagen bag det vigende antal ansøgninger. Der er jo stadigvæk ikke kastet lys over, hvad PLO og regionerne kan blive enige om”, siger praksisuddannelseskoordinator i Region Sjælland Gunver Lillevang i Region Sjælland.

Hun understreger, at alle de yngre læger, hun har talt med, eksplicit giver udtryk for, at en usikker fremtid får dem til at vente.

PLO: Rekruttering er et problem

Bruno Melgaard Jensen, konst. formand for PLO, er mest interesseret i at få fyldt alle stillinger, men medgiver, at årsagen er usikkerheden for almen praksis det seneste år:

”Jeg ser også rekruttering som et af de største problemer for faget – både med hensyn til uddannelsesstillinger, men også at der er nogen til at overtage klinikkerne. Både vi og Danske Regioner har en fælles interesse i at skabe ro om faget, ellers er det en alvorlig trussel,” siger han.