Skip to main content

Yngre overlæger vrimler frem på hospitalerne

Andelen af overlæger under 44 år er steget markant de seneste år. Godt med et frisk pust på afdelingen, siger ledende overlæge. Deres manglende erfaring kan give problemer, siger regionsdirektør.

Foto: Claus Boesen.
Foto: Claus Boesen.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

11. jan. 2016
9 min.

Da Thomas Norus sidste år blev overlæge på Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus som 39-årig stoppede han op og tænkte, om han overhovedet var klar til at tage skridtet fra afdelingslæge til overlæge.

»Men jeg følte mig helt klar til at blive overlæge. Jeg er nok en del af ny generation af læger, der er uddannet hurtigere og mere specialiseret, men jeg føler ikke, at jeg har smallere skuldre rent fagligt, fordi jeg er yngre end de andre overlæger. Hvis jeg løber ind i en problemstilling inden for et andet speciale, spørger jeg en kollega fra det pågældende speciale for at finde en løsning. Det er en langt mere sund udvikling end tidligere, hvor læger nærmest var omnipotente og skulle vide alt om alt. Jeg er derfor eksponent for den moderne læge«, siger Thomas Norus.

Faktaboks

Fakta

Sammen med sin overlægekollega Nessn Azawi fra samme afdeling er han dermed en del af en klar tendens med langt flere yngre overlæger på landets hospitaler.

Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har der været en voldsom vækst i antallet af overlæger generelt fra ca. 3.800 i 2007 til ca. 5.400 i 2015 – eller i gennemsnit 200 ekstra nye overlæger om året på landsplan. Men hvis man zoomer ind på udviklingen, er det især de yngre overlæger i alderen 30-44 år, der myldrer frem på afdelingerne. Fra blot 297 overlæger under 44 år i 2007 til 756 i 2015.

Region Sjælland har – siden 2011 – haft landets suverænt største vækst i antallet af overlæger i den aldersgruppe – fra 44 i 2011 til 93 i 2015. Og internt i regionen er det altså på Roskilde/Køge Sygehus, at antallet af de unge overlæger er gået stærkest – fra 18 i 2011 til 49 i 2015.

Heriblandt Thomas Norus og Nessn Azawi, der er ansat af Claus Dahl, ledende overlæge på Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus.

»Der er en tendens til, at jeg ansætter overlægerne yngre. Det skyldes formentlig, at speciallæger generelt ikke har den brede og lange uddannelse som tidligere, men er mere subspecialiserede og hurtigere klar til rollen som overlæge. Jeg ser stort set kun udviklingen som en fordel, fordi de unge overlæger giver et frisk pust og har et drive, som de ældre overlæger ikke altid har. Derfor sammensætter jeg mit overlægehold med nogle gamle hanelefanter, der har en masse erfaring og nogle han- og hunløver, der kan skubbe til og udfordre det etablerede«, siger Claus Dahl.

Vi oplever flere og yngre overlæger med mindre erfaring og med specialviden på et mindre område. Og da det er de færreste patienter, der kun lider af én sygdom, er konsekvensen, at der skal flere led til at håndtere den samme patient. Det rammer ned i et stort problem med, at patienter bliver tabt mellem ledene. Lars Onsberg, sundhedsdirektør i Region Sjælland

Overlæge som 37-årig

Nessn Azawi blev overlæge på afdelingen allerede som 37-årig og tilskriver især en højere fart på uddannelsen som en del af forklaringen.

»Vores uddannelse til speciallæger er ændret meget de seneste år. Vi spilder ikke meget tid under uddannelsen, der desuden er blevet mere specialiseret end tidligere. Jeg har i min speciallægeuddannelse i urologi ikke som tidligere brugt tid på gynækologi og kirurgi, men kun urologi. Så når man er færdig som speciallæge, er man i princippet klar til en overlægestilling«, siger Nessn Azawi, der lige som Thomas Norus dog først blev ansat som afdelingslæge, før de fik stillingen som overlæge på afdelingen. »Og det er helt bevidst«, siger Claus Dahl.

»Jeg vil ikke ansætte en nyuddannet speciallæge i en overlægestilling, men vil lade vedkommende være afdelingslæge i nogle år, så jeg kan se vedkommende an. Jeg har også afdelingslæger ansat på over 50 år, så man bliver ikke automatisk overlæge med alderen. Man skal kunne byde på noget ekstra i form af en kompetence i form af videnskab eller håndværk, og her spiller alderen ingen rolle. Så hvis man har de nødvendige egenskaber og kompetencer som 35-årig, bliver man overlæge som 35-årig«, siger den ledende overlæge.

Selv om udviklingen i det generelle antal overlæger de seneste år også er et udtryk for en stor efterspørgsel på overlæger, så afviser Claus Dahl at bruge en overlægestilling til at lokke en læge til Roskilde.

»Jeg har ikke selv brugt overlægestillinger for at rekruttere, men jeg tror, at jo længere væk fra de store byer, jo mere vil der være brug for at lokke med en overlægestilling i stedet for en afdelingslægestilling. En overlægestilling er mere prestigefyldt og giver højere løn«, siger Claus Dahl.

Ifølge FAS er grundlønnen for en overlæge ca. 720.000 kr. om året mod ca. 630.000 kr. for en afdelingslæge.

Speciallæger to år hurtigere

At elementer som fireårsreglen og nu femårsfristen har skubbet til alderen på speciallæger, der så smitter af på antallet af unge overlæger, bekræftes af Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose fra 2012. Perioden fra første dag som cand.med. til dagen, hvor lægen står med speciallægeuddannelsen i hånden, er faldet fra 12,7 år i 2001 til 10,9 år i 2010. Lægerne bliver altså uddannede speciallæger næsten to år hurtigere end tidligere.

Desuden blev den såkaldte § 14 med regionernes fødsel i 2007 fjernet. Reglen betød, at man som speciallæge skulle have to forskellige ansættelser i to år, inden man kunne blive overlæge – også kaldet overlægemodning.

Og det er summen af de forskellige tiltag, der har skubbet til udviklingen mod flere unge overlæger, siger Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen.

»Nyuddannede speciallæger er blevet hurtigere færdige, fordi de er blevet bedt om det. Det betyder også, at lægerne er mere målrettede og specialiserede, og modsat tidligere, hvor den enkelte overlæge skulle klare det hele, bliver opgaverne varetaget af flere overlæger. Det giver mangfoldighed i kompetencerne og så er der større chancer for en endnu højere kvalitet i behandlingen«, siger Anja Mitchell.

Men udviklingen kan også have ulemper, mener hun.

»De unge overlæger har mindre klinisk erfaring og er måske ikke altid parat til at påtage sig ledelsesansvar. Der kan være kliniske opgaver, de ikke har mødt, men det betyder, at afdelingerne skal have fokus på at klæde overlægerne på ved at trække på de mere erfarne overlæger. Og det er et fint billede på mangfoldigheden, og at en enkelt overlæge ikke kan dække det hele«, siger Anja Mitchell.

Rammer et ømt punkt

I Region Sjælland, hvor udviklingen i antallet af de unge overlæger har været mest markant i landet, er det som udgangspunkt godt, fordi lægerne er med i en generel udvikling i regionen, der handler om bygge et stærk og specialiseret sundhedsvæsen op, siger Lars Onsberg, sundhedsdirektør i Region Sjælland.

»Region Sjælland adskiller sig på et punkt fra de andre regioner ved at være født uden et specialiseret sygehus. Derfor har vi de seneste år været inde i en opbygnings- og specialiseringsproces ved at trække behandlinger hjem fra de andre regioner. Vi skal op på niveau med de andre regioner, og den øgede specialiseringsgrad betyder, at vi får brug for flere overlæger, også de unge overlæger«, siger han.

Men de mange ekstra unge overlæger rammer et ømt punkt, erkender Lars Onsberg.

»Unge overlæger har helt naturligt ikke et erfaringsgrundlag, som læger tidligere havde. De har oftest kun prøvet det speciale, de er uddannet i, og den specialisering betyder, at der er mange typer af patienter, lægen ikke har set. Bl.a. på vores fire akutsygehuse er det godt med brede speciallæger og ikke kun en endokrinolog eller lungemediciner. Det er ikke fordi, alt var bedre i gamle dage. Men vi oplever flere og yngre overlæger med mindre erfaring og med specialviden på et mindre område. Og da det er de færreste patienter, der kun lider af én sygdom, er konsekvensen, at der skal flere led til at håndtere den samme patient. Og det rammer ned i et stort problem med, at patienter bliver tabt mellem ledene«, siger Lars Onsberg.

Udviklingen med flere unge overlæger vil formentlig fortsætte i de kommende år, vurderer regionsdirektøren, men han har en løsning til de fire akutafdelinger.

»Det er godt, at vi har fået flere læger, fordi det har vi brug for. Men vi så gerne, at lægerne var endnu mere erfarne, når de blev overlæger for at passe opgaverne på akutsygehusene. Derfor arbejder vi i Region Sjælland med et ønske om et speciale i akutmedicin. Vi står ikke længere med den brede akutmedicinske kompetence, der er nødvendig på vores akutafdelinger. Vi har brug for den brede akutkompetence. Det er en stor patientgruppe, og derfor skal der vi have et akutspeciale«, siger Lars Onsberg.