Forfatter og pensioneret sognepræst Preben Kok kritiserer i sin nye bog »Arvegods« sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter. Bogen er interessant for en almenlæge, der til daglig arbejder i »The swampy Lowlands of General Practice«, skriver anmelder Carsten Albers.

Bogen »Rum og kunst« skildrer i et malende sprog et hus, hvor kunst og rum går op i en højere enhed. Forfatteren formår at beskrive DCPT-huset, så man som læser mærker, hvordan arkitektur, rum og kunst – trods alvorlige omstændigheder – bibringer patienter, pårørende og personale glæde, skriver anmelder Susanne Axelsen.

Medicinsk humaniora og narrativ medicin oplever i disse år en vækst, ikke bare i Danmark, men også i Sverige. På Lunds Universitet har de gennem de seneste ti år udbudt både obligatoriske og valgfrie kurser i medicinsk humaniora på lægeuddannelsen. Erfaringer herfra er nu samlet i bogen »Litteratur & läkekonst«, skriver anmelder Anders Juhl Rasmussen.

Engang var tatoveringer forbeholdt straffefanger og prostituerede (og kongelige). I nyere tid blev det en måde at vise rebelskhed på. Så blev det mainstream.

Thøger Persson Krogh er specialeansvarlig overlæge på Sportsmedicinsk Center ved Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring. Om onsdagen er han læge for Team Danmark – og i ugerne op til OL i Tokyo er der nok at se til.

Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde var en tour de force gennem den ulighed i sundhed, der måske nok ikke er skabt af sundhedsvæsenet, men som heller ikke bliver nedbrudt ved patientens møde med det.

Heksekedel er en dækkende betegnelse for Henrik Ullums første halve år som direktør, siger han. Både på de indre linjer i Statens Serum Institut med utilfredshed med arbejdsforholdene og på de ydre linjer med coronahåndteringen har kedlerne kogt. Men den 55-årige direktør fortryder ikke sit skifte ind i magtens centrum.

Før i tiden opgjorde forskerne, hvor mange celler der var tilbage i den døde hjerne, for at forstå, hvordan sjældne neurologiske tilstande opstår. I dag leder forskerne ikke lige så meget efter årsagen i neurodegenerative sygdomme, siger neurolog og peger på en kulturkløft imellem nutidens konkrete tilgang til sygdomsmekanismen og fortidens konstante søgen efter årsager i de gådefulde diagnoser.

Fra 1. juli er den nye journalføringsbekendtgørelse trådt i kraft – den indeholder præciseringer af ledelsens ansvar og giver mulighed for, at læger kan identificere sig med andet end deres navn i patientjournalerne.

Anne Louise Born Sylvest har nedsat sig som landsbylæge med et erklæret mål om at give rum og tid til patienterne og til et familieliv, fuldt af børn. »Jeg vil være en læge, som har tid«, siger hun. I dag har visionerne mødt hverdagens realiteter, og hun arbejder næsten 12 timer om dagen. Men det er stadig godt.

»The Father« skal ses for dels de fremragende skuespilpræstationer, dels som en enestående mulighed for at leve sig ind i et dement menneskes pinefuldt fragmenterede verden, skriver anmelder Lene Agersnap.

Bogen udfolder på fornem pædagogisk vis den nye viden om de biologiske forhold ved PTSD. De tre forfattere inddrager også på relevant vis psykologisk forskning, hvor et vigtigt formål er at skildre samspillet mellem biologiske og psykologiske forhold ved PTSD, skriver anmelder Raben Rosenberg.

DSOG mener, at tiden er inde til at tilbyde gravide og ammende et stik med coronavaccine, men vaccinen mangler godkendelse til den gruppe borgere, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det har været på gaden siden 1809 og fungerer i dag som ugeskriftets humanistiske lillesøster med fokus på sundhedens historie, kultur og etik. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt.

Bogen giver læseren indblik i en patients indre verden, som det normalt ikke er nemt at få adgang til, og man får en ydmyg forståelse for, hvor pinefuld en lidelse helbredsangst er. Samtidig har forfatteren Kasper Birch en formidabel evne til at beskrive det sundhedsvæsen, han møder undervejs, skriver anmelder Lene H. S. Toscano.

Der er sket et betydeligt fald i fem kronikerområders kontakt med sygehusene under corona, viser en undersøgelse fra Danske Regioner. »I de fleste tilfælde ser det ikke så slemt ud. Men vi kan godt være bekymrede for de lungesyge«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Anders Beich fra DSAM påpeger, at uligheden i brug af sundhedsvæsenet er forstærket.

Bogen bør være obligatorisk læsning for alle, som arbejder i plejesektoren, på alle sundhedsuddannelser og vores politikere, skriver anmelder Thomas Gorlen.

Danmark fik i 1874 sin første lov om arbejderbeskyttelse og om børnearbejde. Det var især lægen Emil Hornemanns fortjeneste, efter at han bl.a. havde afsløret de uhyggelige forhold i tændstikindustrien.

Urfan Zahoor Ahmed er speciallæge i almen medicin og med i et trelægekompagniskab i Hvidovre, hvor omkring halvdelen af patienterne har minoritetsbaggrund. Han er også talsmand for den frivillige Taskforce COVID-19, som arbejder i Københavns og Vestegnens kommuner.

Der bliver flere lægelige ledere på de travle sygehusgange i de kommende år. Nu skal de rustes til at være ledere, både fagligt og som frontfigurer. Professor, sundhedsøkonom og ledelsesforsker Mickael Bech siger: Reflekter, gå foran, anerkend og motiver dine medarbejdere.