Bogen »Opkald fra mælkevejen« er usentimental, indsigtsfuld og indimellem humoristisk. Den beskriver de forsømte børns hjerteskærende liv, hvor de er overladt til sig selv og deres mors sygdom, skriver anmelder Anne Lindhardt.

»Hvis vi åbner for bredt op nu, risikerer vi at forlænge epidemien hen over sommeren. Men kan vi holde åbningerne nede en måned endnu, kan vi stoppe den efter påske. Så har vi på sigt vundet flere måneder med lav smitte og åbenhed«, siger professor i infektionsmedicin Thomas Benfield.

Dokumentaren Égoïste (Selfish) er en barsk film, der beskriver og analyserer de mangeartede opgaver, en udsendt nødhjælpsarbejder møder på missioner til verdens farligste brændpunkter, skriver anmelder Søren Brix.

Kristine Lindhard er afdelingslæge i en delt stilling på Herlev Hospitals nyreafdeling – halvt forskning og halvt klinik, hvor hun er områdeleder i en del af hæmodialyseafdelingen.

Et blik ind i radiologernes fremtid kan man få på Odense Universitetshospital på Radiologisk Forskningsenhed, hvor en halv snes mennesker udvikler og forsker i ny teknologi.

I takt med udviklingen af de forskellige teknologier har udviklingen af behandlinger også taget fart, og mange operationer kan klares ved langt mindre indgreb.

Radiologer er udfordret af speciallægemangel og et stigende antal undersøgelser. Et forslag om at indføre screening for lungekræft blandt rygere letter ikke arbejdspresset.

Sundhedsstyrelsen har efter lang tid pres fra bl.a. lægeside meldt ud, hvad der konkret kræves for at være omfattet af det aktuelle tilbud om COVID-19-vaccination til sundhedspersonale. Lægeforeningen mener, at processen op til har været uigennemskuelig og bidraget til usikkerhed.

På sygehusene er der kommet en lidt bedre fælles forståelse af, hvilke patienter der skal vaccineres i kategorien særlig høj risiko, vurderer hjerteoverlæge. DSAM har skrevet en kort fortolkning af Sundhedsstyrelsens udmeldinger om de patienter i højrisikogruppen, som almen praksis skal finde.

En række læger fortæller om utryghed og manglende sikkerhed efter drabet på læge Charlotte Asperud. Flere har fået hemmelige adresser og bruger dæknavne på sociale medier. Nye journalføringsregler er på vej, men spørgsmålet er, om de giver lægerne den beskyttelse, de efterspørger.

Hun føler sig udsat. Og hun er ikke tryg nogen steder, ikke engang i sit eget hjem. Som ung læge var Michala Skovlund Sørensen med til at behandle den patient, der fem år senere dræbte læge Charlotte Asperud. Nu står hun frem med sin historie for at kæmpe for sikkerhed og tryghed for læger: »Jeg har det frygteligt med, at mit navn er offentligt i journalen for mine patienter«.

Om cirka en måned vil de første danske afrapporteringer om de forskellige COVID-vacciners effekt være klar. Det sker i et dansk forskningsprojekt, som vil følge 10.000 vaccinerede.

Lægeforeningen ser store forbedringer i det endelige lovforslag til en ny epidemilov, men der er stadig væsentlige mangler. Læger skal fortsat deltage i tvangsbehandling, og den sundhedsfaglige del af epidemikommissionen, eksperter fra kliniske miljøer og universiteter burde fylde mere.

For at undgå sygemeldinger som følge af bivirkninger, vaccinerer bl.a Region Nordjylland nu kun en tredjedel og ikke halvdelen af en afdeling ad gangen med AstraZeneca-vaccinen: »Det er rettidig omhu«, siger lægelig direktør.

Tænk, at vi i dag stiller patienter ringere end for syv år siden, fordi så mange ikke vil tabe ansigt, siger tidligere lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Christian Møller-Nielsen. Han gav i sin tid grønt lys for brug af lavdosis-CT i bestræbelserne på at finde lungekræft i så tidligt et stadie som muligt. Og han foreslår, at det her og nu gøres til en mulighed, mens der udarbejdes en MTV.

Lægeforeningen har sendt brev til sundhedsministeren for blandt andet at få svar på, om revaccination bliver mulig, hvis læger takker ja til den mindre effektive vaccine fra AstraZeneca. Praktiserende speciallæge ønsker dokumentation for, at han kan få tilbud om ny vaccine, hvis han takker ja til AstraZeneca – især fordi effekten i hans aldersgruppe er tvivlsom.

For første gang i årtier var der kamp om pladserne til repræsentantskabet i Lægernes Pension. Nu har medlemmerne stemt.

Den slovenske filosof Slavoj Zizek (f. 1949) har skrevet et essay der eksploderer i kalejdoskopiske betragtninger om pandemien, skriver anmelder Henrik F. Lorentzen.

Charlotte Møgelvang er uddannelsesansvarlig overlæge på Holbæk Sygehus’ akutmodtagelse og skal møde på vagt kl. 14. Og COVID lægger ekstra pres på.

Oldtidens Egypten var kendt for at have verdens bedste læger. Baggrunden var århundreders velstand, et skriftsprog, empiri og anatomisk erfaring fra balsamering af døde.

Før varede det en time, nu tager det et kvarter at vurdere kernesymptomerne ved skizofreni. Ny skala er nyttig i klinisk praksis, fordi patientens symptomer ofte undervurderes i det daglige kliniske arbejde, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Det voldsomme arbejdspres i coronaepidemiens anden bølge belaster sygehuspersonalet og kan ramme kvaliteten i lægernes arbejde. Derfor understreger lægeformænd nu, at myndighederne skal udvise »coronahensyn« i klage- og tilsynssager. Vi har behov for åbenhed, siger Susanne Axelsen, Lægevidenskabelige Selskaber: »Mistroen er der, og den sidder fast i nakken på rigtig mange læger«.

Påvirkning fra patienter og bekymring for at overse alvorlig sygdom er de hyppigste årsager til, at praktiserende læger udfører defensive handlinger, der strider mod lægens faglighed. Det viser tre audit om defensiv medicin. Konsekvenserne kan være overflødige skanninger, henvisninger og blodprøver samt lange journalnotater med standardfraser.

Epidemien presser hospitalernes kapacitet. En særlig covid-aftale mellem regioner og speciallægepraksis har betydet, at praktiserende speciallæger i en stor del af landet nu udfører opgaver, der ellers udføres på hospitalerne. FAPS håber, at det kan blive begyndelsen på en udvikling hen mod integration og fordeling af praktiserende speciallæger over hele landet.