Sundhedsøkonom advarer: Sundhedshuse er ikke hele svaret på det nære sundhedsvæsen

De politiske forhandlinger om sundhedsreformen, som begynder onsdag, risikerer at tage et helt forkert udgangspunkt. Det mener sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen i en kronik i Ugeskrift for Læger.

Problemet er sundhedshusene, som ifølge professoren nævnes 50 gange i reformudspillet. De beskrives som det sted, patienter kan gå hen og ”møde forskellige fagligheder og modtage flere sundhedstilbud i deres nærmiljø”, står der i udspillet.

Men det er en illusion, mener Kjeld Møller Pedersen.

”Det er en romantisk og lyserød drøm. Sundhedshuse er langt fra hele svaret på det nære sundhedsvæsen”, siger han til Ugeskriftet.

Han peger på, at sundhedshusene siden 2010 har fået massive offentlige midler. Første gang ved en særaftale blev der afsat 400 mio kroner. Efterfølgende blev der i flere økonomiaftaler afsat penge til det, og senest blev der i Finansloven 2018 afsat 800 mio. kr til sundhedshuse.

Alligevel frygter Kjeld Møller Pedersen, at sundhedshusene risikerer at ende som ”store statsstøttede murstens monumenter”, skriver han i kronikken.

Hvorfor?

”Der er mange sundhedshuse allerede. Men de fleste af dem er ikke svaret på det nære sundhedsvæsen. Mange steder er det blot en bygning, som sundhedsprofessionelle har lejet sig ind i. Og langt fra alle steder er der praktiserende læger i dem. Hvis regeringen ønsker at flytte opgaver ud i det nære sundhedsvæsen fra sygehusene, så skal sundhedshusene kunne tilbyde noget andet og mere end de gør i dag. Ellers bliver der ikke flyttet ret meget.”

Kjeld Møller Pedersen peger på sundhedshusene i hhv Region Nord og Syddanmark som eksempler.

”I Syd er det lykkedes med at få praktiserede læger ind i deres sundhedshuse. Det skyldes dels at de praktiserende læger har været med i planlægningen af dem, dels at de ikke er så dyre for de praktiserende læger at leje sig ind. I Region Nord er det modsat. Praktiserende læger har tilsyneladende ikke deltaget i planlægningen og huslejen er så høj, at de ikke har lyst til at flytte ind. ”

Det skal være et krav, at de praktiserende læger skal med i planlægningen?

”Hvis man gør sig håb om at friste de alment praktiserende læger, så ja. For min skyld kan man godt undertiden kalde det lægehuse, for det er de praktiserende læger, der er omdrejningspunktet. Det er fint med de kommunale tilbud, men forudsætningen for det hele er, at de praktiserende læger er med og, at der er et godt samarbejde mellem dem.”

Du taler om, at indholdet i sundhedshusene skal være markant anderledes, hvad mener du?

”Hvis målet er at flytte behandlinger fra sygehuse til sundhedshuse, så må man se på, hvad de må og kan i sundhedshusene. Det betyder, at lægerne både på sygehus og i almen praksis i højere grad må uddelegere til sygeplejerskerne i kommunen og praksissygeplejerskerne. Det, der hedder rammedelegering. Fx som man har gjort i Esbjerg, hvor kommunens hjemmesygeplejersker først er blevet opkvalificeret, så de kan det samme som sygehusets akutsygeplejersker og dernæst har fået delegeret visse lægeopgaver. Et eksempel er at kommunens akutsygeplejersker giver antibiotika intravenøst til tidligere indlagte patienter. Det er en måde at forebygge indlæggelse på.”

Men der står i udspillet, at sundhedspersonalet i kommunerne skal opkvalificeres?

”Ja. Men jeg synes ikke, at regeringens retorik gør det klart, hvad der skal til. Det er jo helt vidunderligt at skrive, at vi giver 200 mio til sundhedshuse, så får vi alle kortere afstand. Men det er noget sludder. Sundhedshuse løser ikke noget, før der bliver stillet nye krav.”

Og de krav er?

”Lægerne skal uddelegere opgaver og de kommunale sygeplejersker skal opkvalificeres. Det sker nogle steder. Men det skal sættes i værk og det skal gøres systematisk. Og så skal de praktiserende læger være med i planlægningen af det nære sundhedsvæsen”

”Det er hvad politikerne bør koncentrere sig om. Det er det, som er afgørende for at kunne flytte behandlinger ud fra sygehusene til den primære sektor”.

Hvilken rolle kan vi forvente af sundhedshusene?

”Regeringen har tegnet et billede af sundhedshusene, som efter min mening er lyserødt og romantisk. Et billede, hvor patienten om morgenen har en tid hos sin egen læge og kan fortsætte videre hos fysioterapeuten og til sidst spadserer man forbi diætisten og får nogle kostråd. Alt sammen på samme dag. Men det er ikke realistisk. Enhver, der kender sundhedsvæsenet ved, at det ikke kan lade sig gøre at få et sådan forløb samme dag.”

Hvad er så dit budskab til politikerne, der skal i gang med at forhandle?

”Lad være med at tro, at sundhedshuse er løsningen. Hold fast i at de praktiserende læger er det centrale, hvis der skal flyttes noget og hvis almen praksis skal løfte mere og det skal lykkes at rekruttere til almen praksis. De er også afgørende, for at få kommunernes tilbud i spil og for at få et godt samarbejde mellem kommuner og almen praksis. Jeg synes ikke, at udspillet betoner i tilstrækkelig grad, at det handler om at skabe større synergi mellem almen praksis og det kommunale sundhedstilbud. Det er forudsætningen for at der kan flyttes noget. Det er der, nøglen til det nære sundhedsvæsen findes, ikke i sundhedshusene.”