Læger uden Grænser afholder årligt en videnskabelig konference i Paris med deltagelse fra WHO, andre nødhjælpsorganisationer og internationale forskningsinstitutioner. Konferencen afholdes af Læger uden Grænsers forskningscenter: Epicentre, der har eksisteret i 12 år og ligger i Paris. Epicentre fungerer som en vidensbank, hvor data fra felten indsamles og bearbejdes. På konferencen præsenteredes et udpluk af de videnskabelige arbejder fra 2001/2002. Det drejede det sig i alt om 18 præsentationer fordelt på fem sessioner: nødhjælpspsykiatri, akut nødhjælpsmedicin, generelt om infektionssygdomme, malaria og hiv/aids. Som medicinsk nødhjælpsorganisation har de operationelle aktiviteter i felten naturligvis først og fremmest prioritet. Læger uden Grænsers videnskabelige publikationer udgår derfor væsentligst fra de data, der indsamles ved løbende monitorering af vore projekter. Kun i særlige tilfælde foregår selvstændig indsamling af data, og det bliver næsten altid gjort med henblik på at underbygge beslutninger omkring projekter i felten. I det følgende skitseres indholdet af et par af konferencens præsentationer.

Nødhjælpspsykiatri er et relativt nyt område både i felten og forskningsmæssigt. Psykisk sundhed i krisesituationer er først kommet på dagsordenen i de senere år. Det er især sket efter konflikterne i Congo, Sierra Leone, Palæstina og Balkan og vedrører væsentligst post traumatisk stress disorder (PTSD). En undersøgelse af 382 underernærede børn og deres mødre fra de besatte områder i Palæstina viste, at 95% af mødrene til underernærede børn mellem 0 år og 3 år var ramt af PTSD eller depression. Resultaterne tyder på, at underernæring blandt børn i den undersøgte palæstinensiske population muligvis er udtryk for psykisk sygdom hos mor og/eller barn. Efter at Læger uden Grænser efterfølgende startede et psykosocialt program for mødregruppen, faldt raten af underernæring blandt børnene drastisk.

Vedrørende hiv/aids drejede en af de fremlagte undersøgelser sig om billigere monitoreringsmuligheder for hiv-inficerede patienter i situationer, hvor det af økonomiske eller praktiske grunde ikke er muligt at foretage måling af virusload eller CD4-tal. Studiet udgik fra et hospital i Malawi, og formålet var at sammenligne værdien af BMI, hæmoglobin og totalt lymfocyt (TLC)-tal med CD4-tal som prædiktorer for sygdommens sværhedsgrad. Et tværsnit af de hiv-positive patienter, der kom til kontrol, fik målt BMI, hæmoglobin, TLC- og CD4-tal. Resultaterne viste, at især måling af TLC har en høj validitet og samtidig er en billigere og lettere monitoreringsmetode i de pågældende situationer, hvor det ofte er dyrt og praktisk besværligt at måle CD4-tal. Desuden kan TLC-tal bruges til at indikere, hvornår det er nødvendigt at tage CD4-tal.

København