Skip to main content

Ipilimumabinduceret colitis

Månedens billede
Månedens billede

Peter Thielsen, e-mail: peter.thielsen@regionh.dk, Gastroenheden, Herlev Hospital og Inge Marie, Svane Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2015;177:V66773

9. nov. 2015
1 min.

En 54-årig mand blev indlagt subfebril efter at have haft 20 ublodige afføringer dagligt gennem en uge. Han havde 14 dage forinden fået anden serie ipilimumab som behandling for dissimineret malignt melanom. En ileokoloskopi viste multiple udstansede fibrinbelagte 1-3 cm store sår i hele colon fraset rectum.

Den terminale ileum var normal. Der blev taget biopsier, som viste svær akut inflammation og ingen tegn

til opportunistisk infektion. Det samlede billede var foreneligt med ipilimumabinduceret colitis.

Ipilimumab er et monoklonalt antistof, der stimulerer T-cellerne ved blokering af cytotoksisk T-lymfocyt 4 og kan give svære immunmedierede bivirkninger fra flere organsystemer. Svære tilfælde af ipilimumabinduceret colitis, som hos denne patient, behandles med højdosissteroid og ved manglende effekt heraf med infliximab. Fortsat behandling med ipilimumab er

kontraindiceret.

Behandlingen af ipilimubinduceret colitis varetages i samarbejde mellem onkologer og gastroenterologer.

 

Interessekonflikter: