Skip to main content

Adipositas på danske sygehuse - behandling anno 2000

Stud.med. Maria L.B. Fischer-Nielsen & Ole Lander Svendsen

2. nov. 2005
12 min.


Introduktion: Fedme er et voksende sundhedsproblem. Formålet med denne undersøgelse var at belyse, hvordan adipositas behandles på danske sygehuse anno 2000 og at sammenligne med en lignende undersøgelse fra 1987.

Materiale og metoder: Dataindsamlingen foregik ved et spørgeskema, som blev sendt ud til den ledende overlæge på medicinske afdelinger på danske sygehuse (i alt 64).

Resultater: Svarprocenten var 91. Færre sygehuse (76%) behandlede adipositas i 2000 end i 1987. Omkring 1.400 patienter blev henvist, og 500-900 patienter blev afsluttet årligt. Mange afdelinger afviste patienter, hvis den primære henvisningsdiagnose var adipositas, ofte pga. ressource- eller kapacitetsproblemer. Med undtagelse af på landsdelssygehusene blev adipositas anno 2000 i højere grad behandlet ambulant end i 1987. Der er ikke stor forskel på, hvilke metoder man benyttede, fraset kirurgi, til at behandle adipositas på de forskellige typer sygehuse. Med hensyn til instruks for behandling, opfølgning af adipositas, kvalitetssikring og evaluering af adipositasbehandlingen samt forskning fandt dette sted i noget omfang på landsdelssygehusene samt i Københavnsområdet og kun i mindre omfang på henholdsvis centralsygehusene og de firedelte sygehuse.

Diskussion: Selv om adipositas er på vej til at udgøre en af de største trusler mod befolkningens sundhed, er det generelt gået tilbage med behandling af adipositas på danske sygehuse de seneste ti år, og kun nogle få promille af de adipøse får hjælp fra sygehussektoren anno 2000. Der er behov for en optimering, bedre organisering og udbyggelse af samt udvikling og forskning målrettet mod behandling af adipositas.

Overvægt og fedme er forbundet med øget sygelighed og dødelighed (1, 2). 30-50% af den voksne danske befolkning er overvægtige og 11-13% er egentlig fede (1). På verdensplan er fedme et udbredt og voksende sundhedsproblem. I en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO fastslås, at fedme er en sygdom, som repræsenterer en hurtigt voksende trussel mod befolkningernes sundhed (3, [http://www.iotf.org/publications]). I en nyere statusrapport fra Dansk Selskab for Adipositasforskning om fedme i Danmark, blev det påpeget at den nuværende behandling af fedme ikke er god nok, og et overblik over behandling af fedme, bl.a. på sygehuse i Danmark, blev efterspurgt (4).

I 1987 blev der udført en spørgeskemaundersøgelse angående fedmebehandling på danske sygehuse (5). Forfatterne konkluderede dengang, at der i landets sygehusvæsen som helhed var behov for mere engagement og koordination i adipositasbehandlingen.

Formålet med nærværende undersøgelse var at belyse, hvordan fedme behandles på de danske sygehuse i år 2000, og hvilken udvikling der har fundet sted siden 1987.

Metoder

Som ved undersøgelsen i 1987 blev data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer. Det var ikke muligt at få fat i det spørgeskema, der var blevet anvendt ved undersøgelsen i 1987, hvorfor et nyt spørgeskema blev konstrueret. De samme spørgsmål, som fremgik af artiklen i Ugeskrift for Læger fra 1987 (5), blev inkluderet, men en nyere definition af overvægt og fedme, nemlig WHO's definition fra 1998 blev anvendt, dvs. at overvægt klassificeres som BMI: 25-29,9 kg/m2 og adipositas (fedme/svær overvægt) som BMI 30 kg/m2 .

Spørgeskemaet bestod af to dele, hvor første del indeholdt 52 spørgsmål vedrørende demografi og behandling af adipositas på sygehuset. Anden del indeholdt 26 spørgsmål vedrørende holdninger til adipositas og adipositasbehandling. Det sidstnævnte del behandles i en særskilt parallelartikel (6).

Materiale og metoder

Ved hjælp af Lægeforeningens Vejviser 2000 blev der udarbejdet en adresseliste, som omfattede alle danske sygehuse med en medicinsk afdeling (i alt 64 sygehuse). Brevet med spørgeskemaet blev stilet til den ansvarlige overlæge på medicinsk afdeling eller endokrinologisk afdeling, hvis en sådan fandtes på sygehuset. Alle tre sygehuse i henholdsvis Århus, Aalborg og Odense samt Rigshospitalet er kategoriseret som landsdelssygehuse. Vi har fulgt kategoriseringen af sygehusene fra 1987, hvilket betyder, at sygehusene i Københavnsområdet er analyseret særskilt.

Fireogtres spørgeskemaer blev udsendt den 5. oktober 2000. Tre uger efter var der kommet 37 besvarelser retur. Spørgeskemaet blev derfor sammen med et rykkerbrev den 31. oktober sendt ud igen til de sygehuse, der endnu ikke havde svaret. Den 23. november havde i alt 50 sygehuse svaret, og der blev i slutningen af november måned rykket telefonisk. Dette resulterede i endnu syv besvarelser. Endelig modtog vi endnu en besvarelse i maj 2001.

Statistik

Ved databehandlingen blev besvarelser af de enkelte spørgsmål udeladt, hvor der var uklarheder om, hvordan svaret skulle forstås (fx dobbeltafkrydsninger). De sygehuse, som svarede, at de ikke behandlede adipositas, blev bedt om at gå direkte til anden del af spørgeskemaet, som omhandlede holdninger til adipositas og adipositasbehandling.

Resultaterne fra undersøgelsen i 1987 er omregnet til procent. Dataene blev analyseret med SPSS 10.0 for Windows 1999 SPSS Inc. Data fulgte en binomialfordeling, og 95%'s sikkerhedsintervallet er for de enkelte resultaters vedkommende fundet i Geigy Scientific Tables (7).

Resultater

Svarprocenten var 91, idet alle seks landsdelssygehuse, 21 ud af 23 centralsygehuse, 24 ud af 28 firedelte sygehuse, alle fire sygehuse i H:S og alle tre sygehuse i Københavns Amt havde svaret på spørgeskemaet. Generelt var spørgeskemaerne besvaret fyldestgørende.

Behandling af adipositas

Fireogfyrre sygehuse angav at behandle adipositas (heraf tre kun i begrænset omfang). Det svarer til 76% af alle sygehuse. Der var signifikant færre sygehuse (p<0,05), der behandlede adipositas i 2000 end i 1987 (Tabel 1 ). Som kommentar til, hvorfor adipositas ikke blev behandlet på sygehuset, angav 36% manglende ressourcer eller manglende kapacitet.

Ifølge besvarelserne modtog sygehusene årligt ca. 1.395 henvisninger angående behandling af adipositas, mens ca. 312 patienter med overvægt og ca. 566 patienter med adipositas blev afsluttet årligt.

Tabel 2 angiver de øvrige resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Ingen landsdelssygehuse, 33% af centralsygehusene og 44% af de firedelte sygehuse svarede ja til, at adipositaspatienter henvises fra egen læge direkte til afdelingens kliniske diætist. Der var ikke signifikant forskel på disse tal i forhold til undersøgelsen fra 1987.

Der var en tendens til, at der i højere grad benyttes ambulant behandling i stedet for behandling under indlæggelse i 2000 end i 1987 (Tabel 2).

Der var ikke stor forskel på, hvordan adipositas blev behandlet på de forskellige typer sygehuse (Tabel 2).

I alt otte sygehuse, 60% af landsdelssygehusene, 20% af centralsygehusene og 13% af de firedelte sygehuse angav at behandle adipositas kirurgisk. I 1987 svarede 75% af landsdelssygehusene (heraf et sygehus, hvor der kun udføres tandcerclage [jaw wiring]), 23% af centralsygehusene og 12% af de firedelte sygehuse ja til, om der fandtes kirurgisk adipositasbehandling sted på sygehuset.

20% af landsdelssygehusene (1987: 50%), 7% af centralsygehusene (1987: 0%) og 6% af de firedelte sygehuse (1987: 13%) angav at instruere og kontrollere adipositaspatienterne gruppevis, hvilket for centralsygehusene er en signifi-kant stigning i forhold til 1987, mens alle instruerede og kontrollerede adipositaspatienterne enkeltvis. Man har kun i ringe udstrækning benyttet grupper til opfølgende kontrol (Tabel 2).

Faggrupper der indgår i behandlingen

Der var ikke sket nogen signifikant ændring i, hvorvidt der fandtes behandlingsteam og speciallæge med særlig interesse for adipositasbehandling på de enkelte sygehuse i forhold til den tidligere undersøgelse. I 1987 angav 75% af landsdelssygehusene, 39% af centralsygehusene og 16% af de firedelte sygehuse at have behandlingsteam, og i 2000 var tallene henholdsvis 60% af landsdelssygehusene, 33% af centralsygehusene og 17% af de firedelte sygehuse. Med hensyn til hvorvidt der fandtes speciallæge med særlig interesse for adipositasbehandling på sygehuset, svarede 75% af landsdelssygehusene, 39% af centralsygehusene og 20% af de firedelte sygehuse ja i 1987 og 60% af landsdelssygehusene, 50% af centralsygehusene og 33% af de firedelte sygehuse svarede ja i 2000.

Efterbehandling og opfølgende kontrol

Med hensyn til hvorvidt der fandtes et særligt efterambulatorium for udskrevne adipositaspatienter, var der sket en øgning for centralsygehusenes og de firedelte sygehuse og en mindskning for landsdelssygehusenes vedkommende i forhold til 1987 (Tabel 2). Forskellen var dog kun signifikant (p <0,05) for centralsygehusene. Efterambulatorier fandtes dog stadig hyppigst på landsdelssygehusene. Den opfølgende kontrol af adipøse patienter blev varetaget i forskelligt omfang af egen læge, hospitalslæge eller klinisk diætist (Tabel 2).

Instruks, kvalitetssikring og forskning

En instruks for behandling og opfølgning af adipositas fandtes hyppigst på landsdelssygehusene (40%) og i mindre omfang på henholdsvis centralsygehusene (20%) og de firedelte sygehuse (12%). 40% af landsdelssygehusene, 13% af centralsygehusene og 12% af de firedelte sygehuse angav at foretage kvalitetssikring og evaluering af adipositasbehandlingen.

Med hensyn til videnskabelige undersøgelser af adipositasrelaterede problemer blev disse i størst omfang udført på landsdelssygehuse (60%). Dog svarede ét centralsygehus og ét firedelt sygehus ja til spørgsmålet, hvilket er en fremgang i forhold til 1987-undersøgelsen, hvor videnskabelige undersøgelser udelukkende blev udført på landsdelssygehusene. På spørgsmålet: »Forsker afdelingen i adipositas?« svarede 80% af landsdelssygehusene, men ingen centralsygehuse eller firedelte sygehuse, ja.

Diskussion

Der var en høj svarprocent i denne undersøgelse, hvorfor resultatet formentlig er repræsentativt for sygehuse i Danmark med en medicinsk afdeling. Spørgeskemaet er sendt til de ledende overlæger på landets medicinske afdelinger, og det antages derfor, at validiteten af de afgivne svar er høj. På den anden side er rigtigheden af de afgivne svar ikke blevet kontrolleret.

I Danmark er der mindst 350.000 adipøse personer og endnu flere overvægtige. Der tales om fedme som en epidemi. Således er der blevet 100.000 flere adipøse danskere de seneste ti år (4). Det er derfor bemærkelsesværdigt, at færre sygehuse angiver at behandle adipositas i dag end for ti år siden (1987), og at kun omkring 1.400 patienter om året henvises til de medicinske afdelinger til behandling for adipositas, mens 500-900 patienter angives at afsluttes årligt. Det kan betyde, at omkring halvdelen af alle henviste patienter afvises. En del afdelinger, inklusive dem, der angiver at behandle adipositas, afviser patienter, hvor primær henvisningsdiagnosen er adipositas, ofte pga. ressource- eller kapacitetsproblemer. Selv om der er en vis usikkerhed hvad angår tallene, er det klart, at det kun er nogle få promille af de adipøse patienter i Danmark, som får hjælp fra sygehussektoren til behandling af deres adipositas.

En årsag til, at der ikke bruges flere ressourcer i sygehusvæsenet til behandling af fedme, kan være en opfattelse af skuffende langtidsresultater med hensyn til opnåelse af et varigt vægttab. Hovedelementerne i behandling af fedme er livslang, energireduceret sund kost og mere fysisk aktivitet. Alle afdelinger tilbyder vejledning ved en klinisk diætist, men næsten ingen tilbyder specielle motionshold for adipøse. Kun få afdelinger synes at være specielt organiseret til behandling af fedme, således var det primært på landsdelssygehusene og i H:S, at et behandlingsteam var til rådighed, ligesom instruktion og kontrol af adipositaspatienter i grupper kun blev brugt i ringe omfang, trods potentielle ressourcebesparelser derved.

Fraset H:S har højst 50% af de danske sygehuse, der angiver at behandle adipositas, en instruks dertil, og/eller foretager kvalitetssikring og evaluering af behandlingen af adipositas.

Fedme er en kronisk tilstand, som ofte recidiverer, men kun få afdelinger tilbyder livslang ambulant kontrol efter vægttab. En international arbejdsgruppe under WHO har påpeget, at kropsvægten sædvanligvis øges med alderen, og blot det at vedligeholde en stationær vægt og undgå øgning i vægten med alder og tid er en relativ succes, som kan medføre forebyggelse af de fedmeassocierede sygdomme (3). Desuden er selv et begrænset vægttab på 5-10% reduktion af kropsvægten forbundet med en bedring i stort set alle de overvægtsrelaterede risikofaktorer (8).

På grund af antallet af adipøse patienter bør sundhedsvæsenet, evt. i form af specielle tværfaglige adipositasklinikker, i primærsektoren varetage den dominerende rolle, men der børe være hospitals/specialistbehandling tilgængelig for svære tilfælde af fedme, tilfælde med et mere subakut behandlingsbehov og til behandlingsresistente personer, samt specielt til fortsat udvikling, forskning og evaluering.

Kirurgisk behandling af adipositas finder kun sted i begrænset omfang, og der er ikke sket nogen ændring siden 1987. Ifølge vort kendskab er det i øjeblikket kun i Århus, at egentlig kirurgisk fedmebehandling finder sted. I en nylig klaringsrapport (9) fra Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Adipositasforskning konkluderes det, at kirurgisk behandling kan tilbydes specielt udvalgte, ekstremt adipøse, hvilket skønsvis vil dreje sig om 15.000 til 20.000 danskere. Dette tal skal holdes op i mod de ca 600 adipøse patienter, der for nuværende afsluttes fra sygehusene årligt.

Der er behov for fortsat forskning og evaluering af behandling af fedme. Denne forskning kan styrkes ved oprettelse af nogle få offentlige adipositascentre i Danmark. Disse centre skal, ud over klinisk forskning i behandling af fedme, også varetage udredning og behandling af svær fedme, sekundær fedme og behandlingsresistent fedme samt evt. kirurgisk behandling af fedme.

Konklusion

Selv om fedme og overvægt er på vej til at udgøre en af de største trusler mod befolkningens sundhed, er det gået tilbage med behandling af adipositas på danske sygehuse i de seneste ti år. Kun nogle få promille af de adipøse får hjælp/behandling fra sygehussektoren. Der er behov for en optimering og bedre organisering og udbyggelse af samt udvikling og forskning, der er målrettet mod behandling af adipositas.


E-mail: ols@dadlnet.dk

Antaget den 28. februar 2002.

H:S Rigshospitalet, abdominalcentret, medicinsk endokrinologisk klinik.




Summary

Summary Treatment of obesity at Danish Hospitals in the year 2000. Ugeskr L&aelig;ger 2002; 164: 3195-9. Introduction: Obesity is of increasing public health concern. The aim of the study was to investigate the treatment of obesity at Danish hospitals in the year 2000, and to compare the results with a similar study from 1987. Materials and methods: A questionnaire was sent to the heads of departments of internal medicine at all Danish hospitals where such departments exist (64). Results: Ninety-one percent of the questionnaires were answered. Fewer hospitals (76%) in Denmark treated obesity in 2000 compared to 1987. About 1400 patients were referred, and the treatment of 500-900 patients was concluded yearly. Many departments reject patients when the primary diagnosis for referral is obesity, often because they lack resources or do not have the capacity. Except for university hospitals, obesity was more often treated on an outpatient basis in 2000 than in 1987. Apart from surgery, the same methods were used to treat obesity at the different types of hospitals. Instructions for treatment, long-term outpatient follow-up, quality assurance, evaluation of the treatment, and research in obesity are carried out to some degree at the university hospitals, and only to a small extent at other types of hospitals. Discussion: Although obesity is becoming an increasing threat to public health, treatment at Danish hospitals has decreased over the last ten years, and in the year 2000 only a few per thousand obese patient were offered treatment by a hospital. Increased focus and resources, as well as development and research targeted specifically on the treatment of obesity are needed.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Overvægt og fedme. Befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark - grundlag for en forebyggelsesindsats. København: Sundhedsstyrelsen, 1999. (www.sst.dk./ publ/pub 1999/fedme/default.htm)
  2. Andersen T, Rissanen A, Rössner S, eds. Fetma/fedme - en nordisk lärobok. Lund: Studentlitteratur, 1998.
  3. Obesity: Preventing and managing the global epidemic - Report of a WHO Consultation. Genève: WHO/NUT /NCD, 2000.
  4. Svendsen OL, Heitmann BL, Mikkelsen KL, Raben A, Ryttig KR, Sørensen TIA et al. Fedme i Danmark. Ugeskr Læger 2001; 163 (suppl 8).
  5. Sestoft L, Quaade F. Adipositasbehandling på danske sygehuse. Hvem tager sig af de overvægtige? Ugeskr Læger 1987; 149: 1707-9.
  6. Svendsen OL, Fischer-Nielsen MLB. Adipositas på danske sygehuse - Holdninger anno 2000. Ugeskr Læger 2002; 164: 3199-202.
  7. C. Lentner, ed. Geigy scientific tables. Vol. 2. Introduction to statistics statistical tables mathematical formulae. Basel: CIBA-GEIGY, 1982: 89-93.
  8. Goldstein DJ. Beneficial health effects of modest weight loss. Int J Obes 1991; 16: 397-415.
  9. Richelsen B, Almdal T, Burcharth R, Heindorff H, Jensen PF, Kølendorf K. Er der indikation for kirurgisk behandling af ekstrem overvægt i Danmark? Ugeskr Læger 2001; 163 (suppl 7).