Ph.d.-afhandlingen udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. Formålet var at undersøge, om »diffusion of innovation«-teorien er egnet til studier af lægers ibrugtagning (adoption) af nye lægemidler. De specifikke mål var: 1) at analysere forholdet mellem forskellige mål for praktiserende lægers adoption af nye lægemidler og afprøve hypotesen, at lægernes tidlige valg af nye lægemidler er uafhængig af lægemiddeltypen, 2) at analysere sammenhængen mellem lægernes adoption af nye lægemidler og tidligere ordination af lægemidler af samme terapeutiske klasse og 3) at analysere sammenhængen mellem praktiserende lægers særlige kliniske interesseområder og deres præference for nye lægemidler.
Afhandlingen er baseret på tre kohortestudier af fynske praktiserende lægers ordination af fire nyere lægemiddelgrupper. Data fra et populationsbaseret receptregister (Odense Universitets PharmakoEpidemiologiske Database), som omfatter hele den fynske befolknings lægemiddelforbrug, samt et spørgeskema om lægernes særlige kliniske interesseområder blev anvendt.
Studierne kunne ikke bekræfte antagelsen, at nogle læger enten er tidlige eller sene til at tage nye lægemidler i anvendelse uanset lægemiddeltypen. Der fandtes ingen sammenhæng mellem lægernes adoption af nye lægemidler og tidligere ordination af ældre beslægtede lægemidler eller lægernes kliniske interesseområder. Den klassiske »diffusion of innovations«-teori synes ikke at være tilstrækkelig til at forklare praktiserende lægers adoption af nye lægemidler. Andre teorier bør udvikles og testes med empiriske data.