Skip to main content

Advanced transitional cell carcinoma of the urothelium - disease manifestations, prognosis, and treatment

Lisa Sengeløv: Lisa Sengeløv

2. nov. 2005
2 min.

Disputatsen er baseret på ni arbejder publiceret i internationale tidsskrifter og en sammenfattende redegørelse. Undersøgelserne er udført fra 1992 til 1999 på de onkologiske afdelinger på Amtssygehuset i Herlev og Århus Kommunehospital under min ansættelse som reservelæge og senere som kandidatstipendiat finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Patienter med lokal avanceret eller metastatisk cancer udgående fra urinvejene, hvor kirurgi eller strålebehandling med sigtet at helbrede ikke længere er muligt, udgør en heterogen gruppe med et variabelt sygdomsforløb. Patienterne har på dette stadium oftest udbredte metastaser, og den mediane overlevelse er kort. Ved analyse af metastaseringsmønsteret blev det påvist, at urotelcancere har samme spredningsmønster, uanset hvor i urinvejene primærtumoren opstår, og at spredningsmønsteret ikke kan forudsiges ud fra kliniske karakteristika.

Retrospektive studier, af patienter henvist i den forudgående 15-års periode (1976-1991), viste, at performance-status-score, basisk fosfatase, serumkreatinin og anvendelsen af kemoterapi var uafhængige prognostiske faktorer for overlevelsen. De efterfølgende prospektive studier bekræftede ovennævnte prognostiske faktorer, og derudover blev tilstedeværelsen af levermetastaser tilføjet som en vigtig indikator for kort overlevelse.

Kromosomale forandringer, hvor heterozygositeten mistes (loss of heterozygosity [LOH]), på kromosomer med formodet involvering i udviklingen af den maligne celle har i andre cancerformer været relateret til behandlingsrespons og overlevelse. I urotelcancere fandtes disse ændringer i op til halvdelen af cellerne, men der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem ændringer i specifikke områder af kromosomerne 1, 8, 10, 13 og 17 og overlevelse eller behandlingseffekt. Patienter, hvor onkoproteinet p53 blev detekteret ved immunhistokemiske analyser af tumorpræparatet, havde samme behandlingsrespons og overlevelse som patienter uden p53-overekspression.

Analyse af patienter, der havde fået kemoterapi, viste, at chancen for komplet tumorsvind forøges, hvis patienten har god performance-status, normalt hæmoglobinniveau og der ikke konstateres levermetastaser. Tumorsvind var i sig selv en uafhængig prognostisk faktor for forlænget overlevelse.

Sammenlignende analyser af de forløbne 20 år viste, at prognosen er blevet signifikant bedre med en øgning af 1-års-overlevelse fra 14% til 23% og en tilsvarende markant øgning af 2-års-overlevelse fra 1,5% til 7,5%. Den relative betydning af de prognostiske faktorer var uændret, og forbedringen i prognosen skyldtes dels en større fraktion af patienter med gode prognostiske karakteristika dels en ændret behandlingsstrategi, hvor fraktionen af patienter, der tilbydes kemoterapi, er fordoblet.

Forf.s adresse: Ferskenvej 31, 2400 København NV.

Forsvaret finder sted den 25. april 2002, kl. 14.30, Teilum-bygningen, Auditorium A, Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø.

Opponenter: Mikael Rørth og Hans Wolf.