Ældre indvandreres psykiske lidelser

Et stigende antal mennesker i Danmark kommer fra andre kulturer og følgelig ser vi blandt psykiatriske patienter et stigende antal med en anden kulturel og etnisk baggrund end den danske.

Etniske minoriteter har ikke altid lige så let adgang til psykiatrisk service som andre på trods af samme grundlæggende behov (1). Blandt etniske minoriteter er der desuden specifikke faktorer, der påvirker præsentation, vurdering og håndtering af de psykiske lidelser.

I Storbritannien udgøres ca. 5% af ældrepopulationen over 65 år af personer, der er født udenlands. Få epidemiologiske undersøgelser har sat fokus på, hvorledes psykiske lidelser blandt ældre viser sig hos forskellige etniske grupper. Ofte hersker der negative opfattelser af den eksisterende psykiatriske service, og der eksisterer udbredte myter om, at familierne tager hånd om ældre, psykisk syge indvandrere. I USA er der rapporteret om, at den afro-amerikanske befolkning har en højere demensforekomst end tilsvarende grupper af hvide. Lignende fund i Storbritannien har været tilskrevet forskelle hos de undersøgte i alder, køn og sprog, men en nylig undersøgelse, der var matchet for alder og køn, rapporterer om at afro-caribiere har en relativt højere demensforekomst.

I et arbejde af Livingston et al (1) er der foretaget en tværsnitsundersøgelse af et repræsentativt udsnit af en befolkning på 65+ i Islington, i den nordre del af London.

I alt 1.085 personer i alderen 65-102 år blev interviewet. Populationen kom fra 50 forskellige lande.

Der påvistes ingen forskel i demensforekomsten mellem de britiskfødte (10,0%) og de udenlandskfødte set samlet (9,6%). Afro-caribiere taget særskilt havde en signifikant øget forekomst (17,3%) af demens, hvilket ikke kunne forklares ud fra uddannelse eller sprog, men skønnedes relateret til den veldokumenterede høje forekomst af hypertension i denne gruppe.

Ligeledes var der ingen signifikant forskel i forekomsten af depression, der fandtes at være 18,0% blandt britiskfødte og 18,8% blandt personer af udenlandsk herkomst. Cyprioter havde en signifikant øget forekomst (28,2%).

Spørgsmålet om diagnostisk validitet blandt undersøgte indvandrere i London er tidligere blevet undersøgt (2). Der er ikke enighed om det er muligt at diagnosticere demens på tværs af kultur, og et spørgsmål er, hvorvidt praktiserende læger og den eksisterende psykiatriske service i tilstrækkelig grad er i stand til at diagnosticere psykiske lidelser hos ældre fra de etniske minoriteter og afdække deres behov for hjælp (3). Relativt færre ældre fra etniske minoriteter søger hjælp med anxiøse og depressive klager, hvilket måske delvist kan tilskrives, at deres måde at udtrykke disse på, ikke opfattes af behandlerne. Abas (3) foreslår, at de professionelle i højere grad tager patienternes egne synspunkter og vurderinger i betragtning som et supplement til de standardiserede instrumenter for ikke at overse psykiatrisk behandlingskrævende tilstande.

Behovet for at udvikle screeningsinstrumenter til brug for ældre fra etniske minoriteter fremhæves (4).

Til brug for en mere nuanceret forståelse fremhæves en multifacetteret belastningsmodel (4), hvor de betydende forhold omfatter diskrimination pga. alder og race; kønsrelaterede forskelle; begrænset adgang til sundheds- og sociale ydelser; interne etniske forhold og konflikter pga. klasseforskelle.

Psykiatrisk service til ældre, psykisk syge indvandrere bør være lettilgængelig, brugervenlig og tilbuddet skal være velkendt (4). Den psykogeriatriske service til denne gruppe er endnu mangelfuldt evalueret (4), og det samme gælder detaljerede beskrivelser af gruppens vej gennem sundhedsvæsenet. Planlægning af adækvat service vil nødvendiggøre, at dette prioriteres højere.

Antaget den 4. Januar 2002.

H:S Rigshospitalet, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret.

Litteratur