Skip to main content

Akut infantil hæmoragisk ødem

Abdiweli Awil Mohamoud & Georg Authried, e-mail: abdiweliawil@gmail.com Ugeskr Læger 2017;179:V69013

10. apr. 2017
2 min.

En tolv måneder gammel dreng blev indlagt på en pædiatrisk afdeling, da man havde mistanke om en bakteriel infektion. Han havde udslæt og perifer, non pitting ødem efter en øvre luftvejsinfektion med parainfluenzavirus type 3. Klinisk var diagnosen akut infantil hæmoragisk ødem.

Tilstanden er også kendt som Finkelsteins eller Seidlmayers sygdom [1, 2] og er en godartet, selvlimiterende tilstand, der generelt udvikles hos børn under to år. Lidelsen begynder oftest med en prodromal sygdomsfase efterfulgt af symmetrisk fordelte ømme ekkymotiske elementer eller purpura (kokardemønster) ledsaget af non pitting ødem. Udslættet afficerer hovedsageligt ansigtet og ekstremiteterne, mens truncus og slimhinder sjældent er involveret. Organpåvirkning ses sjældent. Spontan remission forekommer inden for 2-3 uger, der sker dog lejlighedsvist tilbagefald [3-5]. Differentialdiagnoserne er septikæmisk purpura herunder meningkoksepsis, Schönlein-Henochs purpura, reaktivt erytem eller drug eruption. Ætiologisk er akut infantil hæmoragisk ødem formentlig en immunkompleksvaskulitis i de små kar. Behandling med orale kortikosteroider er beskrevet [4].

Publiceret på ugeskriftet.dk: 10. april 2017

Interessekonflikter:

Referencer

LITTERATUR

  1. Long D, Helm KF. Acute hemorrhagic edema of infancy: Finkelstein’s
    disease. Cutis 1998;61:283-4.

  2. Ince E, Mumcu Y, Suskan E et al. Infantile acute hemorrhagic edema: a variant of leukocytoclastic vasculitis. Pediatr Dermatol 1995;12:224-7.

  3. Snow IM. Purpura, urticaria, and angioneurotic edema of the hands
    and feet in a nursing baby. JAMA 1913;61:18-9.

  4. Legrain V, Lejean S, Tain A et al. Infantile acute hemorrhagic edema
    of the skin (IAHE): a study of 10 cases. J Am Acad Dermatol 1991;24:17-22.

  5. Braun-Falco M, Abeck D. Acute infantile haemorrhagic oedema. Lancet 2002;360:210.