Skip to main content

Alkohol og ventetid

Morten N. Grønbæk

1. nov. 2005
5 min.


En dansk undersøgelse fra Bedre Sundhed for Mor og Barn-projektet har vist, at kvinder, der drikker vin, og som ønsker at blive gravide, skal vente kortere tid på at blive gravide end de kvinder, som ikke drikker vin [1]. Ud af 39.000 kvinder, der deltog i denne del af kohortens undersøgelse, havde 19.000 planlagt deres graviditet. Af disse ventede 48% under tre måneder på konceptionen, mens 15% ventede i over et år. I ventetiden drak 28% af kvinderne mere end tre glas vin om ugen, mens 8% drak mere end tre øl om ugen, og kun en ganske lille del drak spiritus. Som det fremgår af Fig. 1 var der en større andel af de kvinder, der drak vin, som kun ventede kort tid på den lykkelige begivenhed. Også når man tog højde for forbrug af andre typer af alkohol, alder, fedmegrad, antal tidligere graviditeter, erhvervsstatus, underlivsbetændelser og andre abdominale lidelser havde de kvinder, der drak vin, en signifikant lavere odds-ratio (0,71 (0,64-0,79)) for at skulle vente mere end et år på at blive gravide end de kvinder, der ikke drak vin [1].

Andre helbredseffekter af vin

Jordemoder Mette Juhls studie er det første af sin art omhandlende betydningen af indtag af øl, vin og spiritus for ventetid til graviditet. Igennem de seneste 8-10 år har resultaterne af flere undersøgelser antydet, at der kan være forskellige somatiske helbredseffekter hos voksne af forbrug af forskellige typer af alkohol.

Det ser i disse studier ud til, at vindrikkere klarer sig bedst, hvad angår såvel dødelighed af alle årsager som årsagsspecifik dødelighed og sygelighed [2]. Af somatisk sygelighed har man blandt andre undersøgt apopleksi, lungekræft, øvre gastrointestinal cancer og rectumcancer [3-6].

Disse observationer er blevet underkastet kritisk gransk-ning, og der er flere forskellige forklaringsmuligheder. Flere af disse forklaringsmekanismer passer muligvis også på emnet graviditet.

Forklaringer

Der er mange meget forskellige indholdsstoffer i øl, vin og spiritus, og det er sandsynligt, at der er effekter af disse på helbredet. Således har man i eksperimentelle studier vist, at resveratrol, et phytoalexin, der er et af de stoffer, der er medvirkende til at give vinen dens farve, har en hæmmende effekt på såvel initiering, promovering som vækst af cancerceller [7]. Desuden er det vist, at flavonoider, der ligeledes er til stede i vin, men ikke i øl eller spiritus, hæmmer low density lipoprotein -oxidation og dermed potentielt aterosklerose [8]. Andre indholdsstoffer i vin har betydning for blodgennemstrømningen i arterier og måske også den til placenta.

Dette studie er baseret på retrospektive oplysninger om såvel determinant (alkohol/vin) som outcome (ventetid). Man kan forestille sig, at kvinder, der venter længe på at blive gravide, omlægger deres (drikke-)vaner netop med henblik på at øge fekunditeten - hvilket kunne forklare, at de, der sagde, at de ikke drak, inden de blev gravide, ventede længst.

En fjerde meget oplagt mulighed er, at vindrikkere adskiller sig fra ikkevindrikkere på en række områder. Dette er underbygget af et meget stort studie foretaget af Anne Tjønneland fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der viste, at vindrikkere hyppigere spiser sundt end øl- og spiritusdrikkere. Vindrikkerne havde et næsten dobbelt så stort forbrug af udvalgte indikatorer for sund kost, såsom salat, frugt og grønt, olivenolie etc., som øldrikkere [9]. Et fund, der i øvrigt ikke stemmer overens med, hvad de fleste drikker til den fede and og flæskestegen.

Man kunne forestille sig en tilsvarende forklaring af resultaterne vedrørende ventetid til graviditet. Måske har vindrikkende kvinder også en sund kost, ligesom andre livsstilsfaktorer kan være mere hensigtsmæssigt fordelt hos disse personer. Det ville betyde, at det ikke var vinen selv, men kost, socialklasse, socialt netværk etc., der var de egentlige forklaringer på, at kvinderne ikke skulle vente så længe på at blive gravide. En sidste forklaring på at kvinder, der drikker vin, lettere bliver gravide, kan have noget at gøre med kombinationen af god vin og mad, to stearinlys, god tid, sød musik, romantik. Disse mere umålelige faktorer spiller givetvis stærkere ind på flere af livets forhold, end vi epidemiologer normalt vil være ved.



Korrespondance: Morten N. Grønbæk , Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø. E-mail: mg@si-folkesundhed.dk



Referencer

  1. Juhl M, Andersen AMN, Grønbæk M et al. Intake of wine, beer and spirits and waiting time to pregnancy. Hum Reprod 2003;18:1967-71.
  2. Klatsky AL, Friedman GD, Armstrong MA et al. Wine, liquor, beer, and mortality. Am J Epidemiol 2003;158:585-95.
  3. Truelsen T, Grønbæk M, Schnohr P et al. Intake of beer, wine and spirits and risk of stroke. Stroke 1998;29:2467-72.
  4. Prescott E, Grønbæk M, Becker U et al. Alcohol intake and the risk of lung cancer: influence of type of alcoholic beverage. Am J Epidemiol 1999;149:463-70.
  5. Grønbæk M, Becker U, Johansen D et al. Population based cohort study of the association between alcohol intake and cancer of the upper digestive tract. BMJ 1998;317:844-8.
  6. Pedersen A, Johansen C, Grønbæk M. The relation between amount and type of alcohol and colon and rectal cancer in a Danish population based cohort study. GUT 2003;52:861-7.
  7. Jang M, Cai L, Udeani GO et al. Cancer chemopreventive activity of resveratrol, a natural product derived from grapes. Science 1997;275:218-20.
  8. Hertog MGL, Feskens EJM, Hollman PCH et al. Dietary antioxidant flavonoids and risk of coronary heart disease: The Zutphen Elderly Study. Lancet 1993;342:1007-11.
  9. Tjønneland A, Grønbæk M, Stripp C et al. Wine intake and diet in a random sample of 48763 Danish men and women. Am J Clin Nutr 1999;69:49-54.