Alkoholister i retsmedicin

Disputatsen er udført ved Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet og Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet. Oversigtsartiklen hviler på tolv publikationer og omhandler dødsfald blandt alkoholister, som gennemgik et retslægeligt ligsyn eller en retslægelig obduktion.

Det var formålet at opnå viden om alkoholikeres profil, dødsårsager og dødsmåder.

Materialet bestod dels af en retrospektiv del og dels af en prospektiv undersøgelse af alle de obducerede alkoholister i en etårsperiode i Odense.

Resultaterne blev sammenlignet med et materiale af ikkealkoholister, som blev undersøgt retsmedicinsk.

I det retrospektive materiale var der 25-30% alkoholister blandt de obducerede, og der var 31% i det prospektive.

I det prospektive materiale blev der ved omfattende ana-lyser påvist tilfælde, hvor dødsårsagen ville være angivet forkert, hvis disse sager ikke var indgået i det videnskabelige projekt, da politiet som rekvirerende myndighed ikke havde udbedt sig de relevante undersøgelser.

I halvdelen af sagerne var retskemiske undersøgelser nødvendige til fastlæggelse af dødsårsagen.

Den alkoholiske ketoacidose bliver beskrevet, og der dokumenteres en sammenhæng mellem de tidligere gådefulde »fedtleverdødsfald« og høje koncentrationer af ketonstoffer. Dermed er det formentlig lykkedes at afklare årsagen til en del af de dødsfald med uafklaret dødsårsag, som stadig udgør en del af det retsmedicinske obduktionsmateriale.

Alkoholikere led hyppigere end kontrollerne af depressioner og »dårlige nerver«, men om disse psykiske sygdomme var en følge af alkoholisme eller en årsag, kunne ikke afgøres.

Der var signifikant lavere grad af atherosklerose i koronararterierne hos alkoholiske mænd end hos kontrollerne, hvilket også gjaldt kvinder over 60, medens det modsatte var tilfældet hos yngre kvinder.

Der fandtes ikke holdepunkter for alkoholisk kardiomyopati.

Det var overraskende, at det subdurale hæmatom ikke optrådte hyppigere hos alkoholikere.

Lobær pneumoni fandtes kun i alkoholikergruppen, og diagnosen blev sjældent stillet ante mortem.

Dødsmåden var hyppigere selvmord eller ulykkestilfælde, og alkoholikere var især overrepræsenterede blandt dødsfald, hvor det ikke kunne fastslås, om dødsmåden var ulykkestilfælde eller selvmord. Der kunne ikke påvises flere drab i alkoholikergruppen.

Selektionsmekanismerne i de undersøgte materialer diskuteres, og det konstateres, at der ikke kan udelukkes en selek-tionsbias ved udvælgelse af alkoholikere til retslægelig obduktion.