Skip to main content

Allergisk kontakteksem udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim

Civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen, Peter Bro Bystrup & Inger Schaumburg PDF-udgave Civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen, Peter Bro Bystrup & Inger Schaumburg PDF-udgave Civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen, Peter Bro Bystrup & Inger Schaumburg

2. nov. 2005
4 min.

Vi beskriver her et udbrud af allergisk kontakteksem blandt ansatte på to køleskabsfabrikker. Kontakteksemet blev udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim.

Sygehistorie

En 27-årig mand blev i 1996 henvist til arbejds- og miljømedicinsk afdeling (AMA) med håndeksem, der var debuteret efter fire ugers brug af metallimen Lokprep 61. Flere ansatte på virksomheden og på en søstervirksomhed havde fået hudproblemer ved brug af Lokprep 61 og det næsten identiske Lokprep 65. En havde været hos en dermatolog allerede i 1989, uden at det havde fået konsekvens for arbejdsmiljøet eller var blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (ASK).

Der blev udleveret spørgeskemaer til 48 ansatte, nuværende og tidligere eksponerede. Hudproblemer anførtes af 17, som i 1997-1998 blev undersøgt af en arbejdsmedicinsk speciallæge. Hos 12 fandtes der arbejdsrelateret håndeksem, der var debuteret 1- 8 uger efter, at de var startet på at arbejde med limene. Ingen havde haft forudgående hudgener. Otte accepterede undersøgelse hos en dermatolog, som foretog epikutantest med Europæisk Standardserie samt med følgende præparater fra Allergenbanken, Odense Universitetshospital: 2-hydroxypropyl-methakrylat (2-HPMA) og triethylenglykol-dimethakrylat (TREGDMA), 2 % i petrolatum. De to stoffers tilstedeværelse i produkterne oplystes af producenten.

Hos seks fandtes der positiv og hos én tvivlsom reaktion over for 2-HPMA. Én viste positiv reaktion over for perubalsam i Europæisk Standardserie. Forebyggelsesmæssigt gennemførtes ændrede arbejdsprocedurer samt en delvis erstatning af limning med lodning eller svejsning. Bedriftssundhedstjenesten instruerede de ansatte i håndhygiejne. Siden har der efter vores viden ikke været nogen ansatte, som har haft debut af arbejdsrelateret eksem.

Diskussion

Methakrylatmonomerene 2-HPMA og TREGDMA anvendes i lim-, lak- og dentalprodukter, hvis hærdning igangsættes af lys eller af kemiske faktorer, herunder fravær af ilt. Allergi over for akrylater og methakrylater, betegnet (meth)akrylater, er velkendt. På formodning herom blev 275 hudpatienter epikutantestet i 1985-1995 med op til 30 (meth)akrylater. Samlet havde 18% mindst én positiv reaktion; 12% en positiv reaktion for 2-HPMA og 8% for TREGDMA. Multiple reaktioner var hyppige (1). Udbrud af kontaktallergi ved brug af anaerob lim er beskrevet på automobilfabrikker i England (1967), Sverige (1972), Tyskland (1975) (2) og Spanien (1988) (3), men os bekendt ikke tidligere i Danmark.

Limene blev på arbejdspladsen anset for ufarlige, og hudkontakt blev ikke forebygget. Ifølge det tyske sikkerhedsdatablad var Lokprep 61: »I det væsentlige ugiftig«, skønt produktet skulle klassificeres »lokalirriterende«. Med revisionen af mærkningskravene i 2000 (4) blev der omsider tilføjet risikosætningen: »Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden«. Efter anmeldelse til ASK fik fire af de seks i 1998-2000 anerkendt lidelsen som arbejdsbetinget. Én havde ikke reageret på henvendelse fra ASK. For patienten med eksemudbrud i 1989 var sagen forældet pga. manglende primær anmeldelse fra dermatologen. Sagen fik os bekendt intet retsligt efterspil for producenten eller leverandøren på trods af mangelfuld mærkning.

Konklusion

Gennem årtier er der lejlighedsvist rapporteret om udbrud af allergisk kontakteksem ved brug af anaerobe (meth)- akrylatlime på metalvirksomheder. Et tilsvarende, nyligt udbrud i Danmark understreger betydningen af korrekt faremærkning af produkter samt af god arbejdshygiejne ved kemikaliebrug. Årvågenhed hos praktiserende læge og hos dermatolog over for arbejdsmæssig udsættelse for allergifremkaldende stoffer er fortsat påkrævet, således at eksemudbrud hurtigst muligt kan erkendes, og forebyggelse på arbejdspladsen kan iværksættes. En henvisning til AMA i 1989 kunne måske have forebygget yderligere sygdomstilfælde.




Inger Schaumburg, arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus, DK-7800 Skive. E-mail: ssamaisc@vibamt.dk

Antaget den 19. september 2002.

Skive Sygehus, arbejds- og miljømedicinsk afdeling.


Summary

Summary An outbreak of allergic contact dermatitis caused by 2-hydroxypropyl methacrylate in an anaerobic sealant. Ugeskr Læger 2003;165:474-5. We report an outbreak of occupational contact dermatitis from an anaerobic sealant. This diagnosis was given to 12 out of 48 exposed workers at two Danish refrigerator factories. Six workers showed a positive patch test reaction to 2-hydroxypropyl methacrylate, a constituent of the sealant. Main causes were insufficient information from the producer and poor work place hygiene.

Referencer

  1. Kanerva L, Jolanki R, Estlander T. 10 years of patch testing with the (meth)acrylate series. Contact Dermatitis 1997;37:255-8.
  2. Ranchoff ER, Taylor JS. Contact dermatitis to anaerobic sealants. J Am Acad Dermatol 1985;13:1015-20.
  3. Condé-Salazar L, Guimaraens D, Romero LV. Occupational allergic contact dermatitis from anaerobic acrylic sealants. Contact Dermatitis 1988;18: 129-32.
  4. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 2000-07-31 nr. 733 af listen over farlige stoffer.