Skip to main content

American College of cardiologys årsmøde 2002

2. nov. 2005
3 min.

Et spændende møde med bl.a. resultater fra den danske DANAMI-undersøgelse, LIFE-undersøgelsen med stor dansk deltagelse samt yderligere 14 danske originalundersøgelser.

DANAMI 2-undersøgelsen randomiserede patienter med akut ST-elevations-AMI til trombolyse eller akut ballonudvidelse (PTCA). 52% havde forvægsinfarkt. Endepunktet: død, nyt AMI eller apopleksi inden for 30 dage reduceredes signifikant hos PTCA-patienterne, som oftest returnerede de til deres hjemsygehus dagen efter.

LIFE-undersøgelsen randomiserede 55-80-årige patienter med BT på 160-200/95-115 til tabl. Cozaar (losartan) eller Tenormin (atenolol). Faldt BT ikke til <140/90 tillagdes lavdosis tiazid, og derpå var der frit valg blandt øvrige antihypertensiva. Varighed: fem år. Af disse patienter, der almindeligvis opfattes som svært behandlelige, nåede 49% i Cozaargruppen og 46% i Tenormingruppen behandlingsmålet <140/ 90 mmHg, og også de øvrige patienter fik betydelige blodtryksfald uden væsentlige bivirkninger. Cozaar var signifikant bedre end Tenormin for det kombinerede, primære endepunkt: kardiovaskulær død, apopleksi eller AMI (23,8% vs. 27,9% p = 0,02) og risiko for død faldt med 12% (ns). En artikel, der beskriver disse fund, er netop trykt i the Lancet.

AFFIRM-undersøgelsen randomiserede 7.401 patienter med atrieflimren til enten hastigheds- eller rytmekontrol. I hastighedskontrolgruppen fik 51% digoxin, 49% betablokker og 41% calciumantagonist. I rytmekontrolgruppen fik 39% Cordarone (amiodaron), 33% Sotacor (sotalol), 13% Rytmonorm (propaferon), 8% Tambocor (flecainid) og 7% procainamid. Efter fire år havde 60% i rytmegruppen fortsat sinusrytme, men ingen i hastighedskontrolgruppen. Desværre var der i rytmekontrolgruppen lidt større hyppighed af såvel stroke som af død end i hastighedskontrolgruppen - foreneligt med den kendte proarytmiske effekt af de fleste af stofferne samt med, at langt færre i rytmekontrolgruppen fik vedvarende AK-behandling. Ved tilbagefald til atrieflimren var de altså ikke beskyttet mod den atriale embolikilde.

I USA forekommer der årligt 1/2 million strokes . 20-40% af disse er emboliske, og halvdelen får signifikante eftervirkninger. Recidivfrekvensen er 30% over de første uger, derefter 4-14% årligt. De fleste embolier stammer fra venstre atrium og kan således forudses ved transøsofageal ekkokardiografi. Denne undersøgelse er dog næppe nødvendig hos alle, idet man på MAYO-klinikken ud af 20.645 undersøgelser ikke kunne påvise atrietrombe hos patienter med et normalt ekg, og stroke på grund af et åbentstående foramen ovale ses uendelig sjældent.

Restenose efter vellykket ballonudvidelse af koronararterier er en kendt komplikation. Derfor anbringes der i den forbindelse i dag en stent, der hvor stenosen netop er ophævet. RAVEL-, SIRIUS- og SIROCCO-undersøgelserne viste, at stenter, som ganske langsomt afgiver antitrombotiske/antiproliferative stoffer, giver mindre recidivrisiko end konventionelle stenter.

Angående lungeenboli påpegedes det, at forhøjet troponin T her bør medføre trombolyse. Der bør foretages akut ekkokardiografi, idet hypokinesi af højre atrium er en betydelig supplerende risikofaktor, mens svigt af højre ventrikel udgør den største dødsrisiko. Normal troponin T og normalt højre atrium er til gengæld forbundet med lav risiko.

I 60% af arteriosklerotiske plaques findes antistoffer mod Chlamydia pneumonia . I WIZZARD-undersøgelsen randomiseredes 7.547 patienter >6 uger efter AMI til 12 ugers behandling med enten azithromycin eller placebo. 57% var i statinbehandling. Der sås dog kun en insignifikant recidivreduktion på 7% (p = 0,23), og uden relation mellem effekt og primær chlamydiatiter.

Helsingør

Erik Agner