Content area

|
|

Amning reducerer risikoen for fedme hos børn i etårsalderen

Forfatter(e)
Anita S. Ottesen & Elisabeth R. Mathiesen Endokrinologisk Afdeling, Rigshospitalet



Amning kan være en betydelig faktor i bekæmpelsen af fedme hos børn [1]. Nogle studier viser, at amning har en beskyttende effekt over for fedme, mens man i andre studier ikke fandt nogen signifikant association [2, 3]. I flere studier er der dog fundet inkonsekvente resultater afhængigt af hvor mange konfoundere der er kontrolleret for og estimeringen af disse [4]. Forældrenes body mass index (BMI), rygevaner og socioøkonomiske status er både relateret til valg af amning og til deres barns BMI, hvilket gør det svært at estimere, hvilken indflydelse disse forhold har på effekten af amning i forhold til fedme.

Der er flere teorier, der støtter, at amning er en beskyttende faktor mod fedme. Disse handler om forskelle i indtagelse af makronæringsstoffer samt adfærdsmæssige og hormonelle mekanismer og er hovedsagelig baseret på ideen om »programmering«. Programmering indebærer konceptet om, at en stimulus eller en hæmning i en kritisk eller følsom periode i udviklingen kan programmere en organismes udvikling, stofskifte og sundhed med virkning langt ind i fremtiden.

Holk et al skriver i Håndbog i vellykket amning [5], at det anbefales, at man ammer sine børn eksklusivt i de første seks måneder, og at amning forebygger fedme. En gennemgang af fordele og ulemper ved amning er tidligere blevet beskrevet udførligt i Ugeskrift for Læger [6, 7]. Målet med denne oversigt er at belyse evidensen for, at eksklusiv amning i seks måneder forebygger fedme.

METODE

I marts 2011 blev der gennemført en systematisk søgning af publicerede studier i databasen PubMed gennem de seneste ti år ved hjælp af følgende søgeord: obesity OR overweight OR adiposity AND child OR adolescent AND breastfeeding. Det resulterede i 362 hit.

For at en artikel kunne anses for at være egnet, skulle følgende inklusionskriterier være opfyldt: I undersøgelsen skulle man sammenligne børn, der var blevet eksklusivt ammet i seks måneder, med børn, der aldrig var blevet ammet. Antal deltagere i undersøgelsen skulle være større end 100, og deres alder skulle være 1-18 år. Oddsratio (OR) og 95% konfidens-interval (KI) skulle være angivet for fedme eller overvægt forbundet med amning og være justeret for mindst tre konfoundere, inklusive moders BMI.

Fire artikler opfyldte alle inklusionskriterierne [8-11]. Der blev ikke fundet yderligere artikler ved søgning i referencer i andre artikler eller review.

RESULTATER

Alle fire undersøgelser var tværsnitsundersøgelser med i alt 22.400 børn, hvor information om eksponering og udfald er blevet estimeret på samme tidspunkt (Tabel 1 ). Fedme er i alle studier defineret som BMI > 95%-fraktilen.

I undersøgelsen fra Grækenland i 2008 [11] blev 2.374 førskolebørn i alderen 1-5 år undersøgt. Børnenes antropometriske data blev målt af professionelle, mens forældrene gav deres egne antropometriske data og oplysninger om ammeanamnese i et struktureret interview. Forekomsten af overvægt hos børnene var 16%.

Efter at have justeret for barnets alder, køn og fødselsvægt, moders uddannelsesniveau, ryge- og alkoholvaner samt begge forældres vægtstatus konkluderede de, at sammenlignet med børn, der aldrig var blevet ammet, havde børn, der var blevet eksklusivt ammet i seks måneder, en reduceret risiko for overvægt ved tolvmånedersalderen (OR: 0,54; KI: 0,28-0,98) (Figur 1 ). Blandt børnene på 3-5 år kunne der ikke ses nogen signifikant association (OR: 0,94; KI: 0,65-1,33).

I undersøgelsen fra Kuwait i 2009 [10] behandlede man udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt amning og dennes varighed var forbundet med en reduceret risiko for fedme. I studiet inkluderede man 2.291 børn, der var i alderen 3-6 år og fik målt højde og vægt. Forekomsten af fedme var 12%. Alle mødre blev bedt om at besvare et spørgeskema, hvor der blev spurgt til deres antropometriske data og barnets ammeanamnese.

Der blev justeret for barnets alder, køn og fødselsvægt samt moderens alder, uddannelsesniveau og BMI. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem prævalensen af fedme blandt børn, der var blevet eksklusivt ammet i seks måneder, og børn, der aldrig var blevet ammet (OR: 1,39; KI: 0,87-2,22) (Figur 1).

I den ene [8] af de to undersøgelser fra USA (2001) blev 2.685 børn i alderen 3-5 år undersøgt udelukkende med fokus på, om amning og dennes varighed var forbundet med en reduceret risiko for fedme blandt børn. Antropometriske data og ammeanamnese blev indhentet fra et spørgeskema, 8% af børnene opfyldte kriteriet for fedme.

Efter justering for alder, køn, fødselsvægt, etnicitet, moders BMI og rygning fandt de, at eksklusiv amning i seks måneder sammenlignet med aldrigamning ikke medførte nogen signifikant reduktion i forekomsten af fedme blandt børn (OR: 0,65; KI: 0,34-1,24) (Figur 1).

Hovedformålet med den anden undersøgelse fra USA (2006) [9] adskiller sig fra de andre undersøgelser. Fokus var på at vurdere, om maternel diabetes eller overvægt dæmpede effekten af amning med den formodning, at amning forbygger fedme hos børn. I undersøgelsen var der inkluderet 12.321 børn i alderen 9-14 år, hvoraf 7% var overvægtige. Alle oplysninger, også børnenes antropometriske data, blev indhentet fra spørgeskemaer.

De konkluderede, at eksklusiv amning i seks måneder sammenlignet med aldrigamning ikke medførte nogen signifikant reduktion i forekomsten af fedme blandt børn ved justering for alder, køn, seksuel modenhed, fødselsvægt, etnicitet, moders BMI og rygning (OR: 0,84; KI: 0,66-1,07) (Figur 1). Maternel diabetes eller overvægt havde ingen indflydelse på relationen mellem amning og fedme i barnealderen.



DISKUSSION

At være blevet eksklusiv ammet i de første seks måneder reducerede risikoen for fedme blandt børn i tolvmånedersalderen i forhold til aldrigammede børn. En mulig effekt af eksklusiv amning i seks måneder på forekomsten af fedme senere i barnealderen er begrænset og ikke dokumenteret i de foreliggende studier.

Modermælkserstatning indeholder næsten dobbelt så meget protein pr. portion som brystmælk. Et randomiseret longitudinelt studie har vist, at et stort indtag af proteiner tidligt i livet øger risikoen for fedme senere [12]. Dette støttes af data fra dyreforsøg [13]. Det høje proteinindtag hos flaskebørn står måske for den øgede sekretion af insulinlignende vækstfaktor 1 (IGF1), der er med til at øge fedtcellernes differentiering. Samtidig har man i et studie påvist, at ammede børn i 7-8-års-alderen har højere IGF1-værdier end ikkeammede børn, hvilket kunne tyde på, at IGF-aksen programmeres af, at barnet bliver ammet [14 ].

Flaskebørn har signifikant højere plasmainsulinkoncentrationer og et længere insulinrespons end ammede børn. Det kan derfor være med til at stimulere fedtaflejring og føre til tidlig udvikling af fedtceller [15].

Eksklusiv amning er ernæringsmæssigt passende for de fleste spædbørn i op til seks måneder, men nogle børn kan have behov for at få supplerende føde, inden de er seks måneder, for at støtte en optimal vækst og udvikling. I et prospektivt studie fra Skotland fandt man, at børn, der havde fået supplerende føde inden 15-ugers-alderen, havde højere vægt og mere kropsfedt i syvårsalderen end børn, der udelukkende var blevet ammet [16]. European Food Safety Authority konkluderede på baggrund af dette og andre studier, at indførelsen af overgangskost til raske børn på 4-6 måneder er sikker og ikke udgør nogen risiko for negative sundhedsmæssige effekter [17].

Det er sandsynligt, at en beskyttende effekt af amning ikke kun er relateret til specifikke effekter af brystmælken alene, men også til appetitkontrol og -regulering [12]. Forskelle i spiseadfærd og mor-barn-samspil mellem grupperne af ammede og ikkeammede børn kan være årsag til en positiv effekt.

Ammede spædbørn synes at have mere kontrol over størrelsen af og længden mellem måltiderne end dem, der får flaske. En undersøgelse fra 2002 viste, at i seksugersalderen spiste flaskebørn 20-30% mere end ammede børn, og at de i firemånedersalderen havde et lavere antal måltider totalt og færre natlige måltider [1].

Ved amning ved moderen ikke, hvor meget barnet har spist, og hun må derfor lære at læse barnets signaler om, hvornår det er mæt. Det giver barnet mulighed for at udvikle sin følsomhed over for sult og mæthed og dermed selv sige fra, når det har spist nok [12].

Mødre i Danmark bliver opmuntret til at tage deres barn til brystet, hver eneste gang barnet beder om det, også selvom barnet ikke er sultent, men måske bare har brug for trøst [18]. Dette kan fremme fedme blandt børn, idet det kan tænkes, at dette stimulerer et adfærdsmønster, hvor man også senere hen trøstespiser.

At man ikke i nogen af studierne kunne påvise, at der var en signifikant beskyttende effekt af eksklusiv amning i seks måneder mod fedme hos børn, der var ældre end et år, kan bero på undersøgelsernes størrelse. I to store metaanalyser [2, 3], hvor man undersøgte effekten på fedme hos børn, der var blevet ammet, i forhold til børn, der kun havde fået modermælkserstatning, udregnede man en pooled OR og fandt, at amning havde en signifikant beskyttende effekt på udvikling af fedme i barnealderen (OR: 0,78; KI: 0,71-0,85 og OR: 0,76; KI: 0,67-0,86). I denne artikel har vi valgt ikke at udregne pooled OR på de fire studier, men kan ikke afvise, at det kunne have vist en signifikant effekt af eksklusiv amning i seks måneder på udviklingen af fedme.

På basis af andre oversigtsarbejder skønnes det, at andelen af fede børn ville blive reduceret fra 12% til 11,5%, hvis alle danske mødre ammede deres børn eksklusivt en hel måned ekstra [3]. Det tyder fundene i nærværende opgørelse dog ikke på. Alligevel anbefales amning stærkt. Modermælk indeholder immunfaktorer, der beskytter barnet mod infektioner og stimulerer dets immunsystem og muligvis medvirker til en lavere forekomst af immunrelaterede sygdomme såsom visse allergiske lidelser, cøliaki, type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Ammede børn har en bedre synsstyrke i det første leveår og en lidt bedre kognitiv funktion senere i livet [6, 7].

KONKLUSION

På det foreliggende kan der konkluderes, at eksklusiv amning i seks måneder reducerer risikoen for fedme blandt børn i tolvmånedersalderen i forhold til aldrigammede børn. Den øvrige litteratur om emnet sandsynliggør, at eksklusiv amning bidrager til mindre fedme senere i barnealderen, men en mulig effekt af eksklusiv amning i seks måneder på forekomsten af fedme senere i barnealderen kunne dog ikke dokumenteres.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Anita S. Ottesen, Endokrinologisk Afdeling 2-13-2, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: anitaottesen@hotmail.com

ANTAGET: 10. november 2011

FØRST PÅ NETTET: 9. januar 2012

INTERESSEKONFLIKTER: ingen



  1. Koletzko B. Early nutrition and its later consequences: new opportunities. Adv Exp Med Biol 2005;569:1-12.
  2. Arenz S, Ruckerl R, Koletzko B et al. Breast-feeding and childhood obesity. Int J Obes Relat Metab Disord 2004;28:1247-56.
  3. Harder T, Bergmann R, Kallischnigg G et al. Duration of breastfeeding and risk of overweight: a meta-analysis. Am J Epidemiol 2005;162:397-403.
  4. Owen CG, Martin RM, Whincup PH et al. Effect of infant feeding on the risk of obesity across the life course: a quantitative review of published evidence. Pediatrics 2005;115:1367-77.
  5. Nilsson I, Schack-Nielsen L, Jerris T. Amning - en håndbog til sundhedspersonale. 2. udgave, 1. oplag. København: Sundhedsstyrelsen, 2009.
  6. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. Amningens effekter. II: Betydning for livsstilssygdomme, negative effekter og moderens sundhed. Ugeskr Læger 2007;169:989-93.
  7. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem. Ugeskr Læger 2007;169:985-9.
  8. Hediger ML, Overpeck MD, Kuczmarski RJ et al. Association between infant breastfeeding and overweight in young children. JAMA 2001;285:2453-60.
  9. Mayer-Davis EJ, Rifas-Shiman SL, Zhou L et al. Breast-feeding and risk for childhood obesity: does maternal diabetes or obesity status matter? Diabetes Care 2006;29:2231-7.
  10. Al-Qaoud N, Prakash P. Breastfeeding and obesity among Kuwaiti preschool children. Med Princ Pract 2009;18:111-7.
  11. Moschonis G, Grammatikaki E, Manios Y. Perinatal predictors of overweight at infancy and preschool childhood: the GENESIS study. Int J Obes (Lond) 2008;32:39-47.
  12. Koletzko B, von Kries R, Closa Ral et al. Lower protein in infant formula is associated with lower weight up to age 2 y: a randomized clinical trial. Am J Clin Nutr 2009;89:1836-45.
  13. Burns SP, Desai M, Cohen RD et al. Gluconeogenesis, glucose handling, and structural changes in livers of the adult offspring of rats partially deprived of protein during pregnancy and lactation. J Clin Invest 1997;100:1768-74.
  14. Martin RM, Holly JM, Smith GD et al. Could associations between breastfeeding and insulin-like growth factors underlie associations of breastfeeding with adult chronic disease? The Avon Longitudinal Study of Parents and Children. Clin Endocrinol (Oxf) 2005;62:728-37.
  15. Lucas A, Sarson DL, Blackburn AM et al. Breast vs bottle: endocrine responses are different with formula feeding. Lancet 1980;1:1267-9.
  16. Wilson AC, Forsyth JS, Greene SA et al. Relation of infant diet to childhood health: seven year follow up of cohort of children in Dundee infant feeding study. BMJ 1998;316:21-5.
  17. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA). Scientific Opinion on the appropriate age for introduction of complementary feeding of infants. EFSA Journal 2009;7:1423-60.
  18. Stine Roldgaard, Christina Tatarczuk. Amning er mere end mad.http://www.baby.dk/videnom/10p149/amning-amning-er-mere-end-mad.aspx (26. apr 2011).



Reference: 
Ugeskr Læger 2012;174(24):1661-1664
Blad nummer: 
Sidetal: 
1661-1664
  1. Koletzko B. Early nutrition and its later consequences: new opportunities. Adv Exp Med Biol 2005;569:1-12.
  2. Arenz S, Ruckerl R, Koletzko B et al. Breast-feeding and childhood obesity. Int J Obes Relat Metab Disord 2004;28:1247-56.
  3. Harder T, Bergmann R, Kallischnigg G et al. Duration of breastfeeding and risk of overweight: a meta-analysis. Am J Epidemiol 2005;162:397-403.
  4. Owen CG, Martin RM, Whincup PH et al. Effect of infant feeding on the risk of obesity across the life course: a quantitative review of published evidence. Pediatrics 2005;115:1367-77.
  5. Nilsson I, Schack-Nielsen L, Jerris T. Amning - en håndbog til sundhedspersonale. 2. udgave, 1. oplag. København: Sundhedsstyrelsen, 2009.
  6. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. Amningens effekter. II: Betydning for livsstilssygdomme, negative effekter og moderens sundhed. Ugeskr Læger 2007;169:989-93.
  7. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem. Ugeskr Læger 2007;169:985-9.
  8. Hediger ML, Overpeck MD, Kuczmarski RJ et al. Association between infant breastfeeding and overweight in young children. JAMA 2001;285:2453-60.
  9. Mayer-Davis EJ, Rifas-Shiman SL, Zhou L et al. Breast-feeding and risk for childhood obesity: does maternal diabetes or obesity status matter? Diabetes Care 2006;29:2231-7.
  10. Al-Qaoud N, Prakash P. Breastfeeding and obesity among Kuwaiti preschool children. Med Princ Pract 2009;18:111-7.
  11. Moschonis G, Grammatikaki E, Manios Y. Perinatal predictors of overweight at infancy and preschool childhood: the GENESIS study. Int J Obes (Lond) 2008;32:39-47.
  12. Koletzko B, von Kries R, Closa Ral et al. Lower protein in infant formula is associated with lower weight up to age 2 y: a randomized clinical trial. Am J Clin Nutr 2009;89:1836-45.
  13. Burns SP, Desai M, Cohen RD et al. Gluconeogenesis, glucose handling, and structural changes in livers of the adult offspring of rats partially deprived of protein during pregnancy and lactation. J Clin Invest 1997;100:1768-74.
  14. Martin RM, Holly JM, Smith GD et al. Could associations between breastfeeding and insulin-like growth factors underlie associations of breastfeeding with adult chronic disease? The Avon Longitudinal Study of Parents and Children. Clin Endocrinol (Oxf) 2005;62:728-37.
  15. Lucas A, Sarson DL, Blackburn AM et al. Breast vs bottle: endocrine responses are different with formula feeding. Lancet 1980;1:1267-9.
  16. Wilson AC, Forsyth JS, Greene SA et al. Relation of infant diet to childhood health: seven year follow up of cohort of children in Dundee infant feeding study. BMJ 1998;316:21-5.
  17. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA). Scientific Opinion on the appropriate age for introduction of complementary feeding of infants. EFSA Journal 2009;7:1423-60.
  18. Stine Roldgaard, Christina Tatarczuk. Amning er mere end mad.http://www.baby.dk/videnom/10p149/amning-amning-er-mere-end-mad.aspx (26. apr 2011).

Right side

af Kenneth Brandt Hansen | 03/10
2 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar