Skip to main content

Anaemia among small children in a malaria-endemic area of rural Tanzania: epidemiological and diagnostic aspects

Læge Christian Backer Mogensen: Forf.s adresse: Hvedemarken 19, DK-6230 Rødekro. E-mail: cb mogensen@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 13. juni 2005 kl 14.00, Auditoriet, Winsløwsparken 25, Odense. Bedømmere: Ib Bygbjerg, Morten Sodemann og Kaare Christensen . Vejleder: Court Pedersen.

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen, der udgår fra Infektionsmedicinsk Afdeling C, Odense Universitetshospital, er baseret på studier fra Ulanga, Tanzania, og består af to accepterede og tre indsendte artikler.

Formålet var at undersøge udbredelse og årsager til anæmi hos 6-36 måneder gamle børn, og om bleghed eller andre fund kunne anvendes til stille diagnosen klinisk.

På landsbyniveau var 54-82% af børnene anæmiske, 11-18% havde moderat og 1% svær anæmi. Hos 24% blev der fundet P. falciparum-parasitter i blodet, 7% havde klinisk malaria, og over to måneder blev 3% indlagt med svær anæmi. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem anæmi, sociale faktorer eller sundhedssøgende adfærd. 86% havde klorokin i blodet, men malariaparasitæmi og hæmatokrit var uafhængig af rapporterede behandlinger og målte klorokinkoncentrationer. Fundet »udtalt bleghed« kunne ikke identificere svært anæmiske børn. I hospitalets ambulatorium var sensitiviteten af fundet »enhver bleghed« til at detektere svær anæmi 86% og specificiteten 61%. En model, som kombinerede bleghed med høj respirationsfrekvens eller feber mere end tre dage, øgede sensitiviteten til 96% og specificiteten til 71%.

Anæmi var således særdeles almindeligt og P. falciparum den vigtigste årsag. Klorokinresistens var meget hyppig. Den kliniske diagnose svær anæmi kan med nogen sikkerhed stilles ved at kombinere febervarighed med fund af bleghed og høj respirationsfrekvens.