Skip to main content

Antibiotikabehandling af urinvejsinfektioner - evaluering af effekten in vitro og in vivo

Cand.pharm. Mette Barendorff Kerrn: Cand.pharm. Mette Barendorff Kerrn

2. nov. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling, som er udført på Statens Serum Institut, omhandler antibiotikaresistens og behandling af urinvejsinfektioner, der er forårsaget af Escherichia coli, undersøgt in vitro og in vivo. Formålet var at: 1) fremskaffe danske følsomhedsdata vedrørende E. coli isoleret fra urinvejsinfektioner hos patienter, der er behandlet i almen praksis og på hospital, og fra bakteriæmier (udgående fra urinvejene) suppleret med information omkring fordelingen af sul-gener, der forårsager sulfonamidresistens, 2) tilvejebringe data vedrørende human farmakokinetik i urinen af pivmecillinam hhv. sulfamethizol og bestemme den antibakterielle effekt af urinprøver fra mennesker, 3) vurdere om den ascenderende urinvejsmodel i mus kan bruges til at bedømme behandlingseffekten af in vitro-følsomme hhv. -resistente E. coli. Ad 1) Resistensen over for de testede antibiotika varierede som følger: ampicillin 20-47%, mecillinam 0-7%, trimethoprim 10-28%, sulfamethizol 22-47% og nitrofurantoin 0-3%. For stammer med sulfamethizol MIC >2.048 μg/ml havde 97% sulI, sulII eller begge gener. Ad 2) Den maksimale urinkoncentration blev efter tre timer målt hos syv ud af ti personer for sulfamethizol (528-1.857 g/ml) og for mecillinam hos otte ud af ni forsøgspersoner (176-1.324 g/ml). Den følsomme E. coli-population burde hæmmes af en tilstrækkelig sulfamethizolurinkoncentration to tredjedele af døgnet og af en tilstrækkelig mecillinamurinkoncentration alle døgnets 24 timer efter standard p.o.-dosering. For begge antibiotika var der signifikant korrelation mellem ex vivo-effekten (Δlog10 CFU/ml) og log10 -koncentration/MIC-ratio. Ad 3) For sulfamethizol var der en klar sammenhæng mellem in vitro-følsomheden og effekten af behandlingen hos mus, mens dette ikke var tilfældet for mecillinam.

Forf.s adresse: Glahns Alle 33, 1.th., 2000 Frederiksberg.

E-mail: mbp@ssi.dk

Forsvaret finder sted den 5. april 2002, kl. 14.00, foredragssalen, Statens Serum Institut, Artillerivej 5, København.

Bedømmere: Niels Høiby, Jens Kjølseth Møller og Svend Stenvang Pedersen.

Vejledere: Frank Espersen, Niels Frimodt-Møller og Peter Skinhøj.