Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Panum Instituttet.
Formålet har været at undersøge beskyttelseskapaciteten af et monospecifikt antiviralt CD8+ T-celle-hukommelsessvar. Et sådant immunsvar blev induceret vha. DNA-vacciner, ko-dende for en enkelt immundominant MHC klasse I restriceret viral epitop kovalent bundet til β2 -mikroglobulin.
Det blev undersøgt, hvorvidt et sådant DNA-vaccineinduceret hukommelsessvar beskytter mod systemiske såvel som lokale virusinfektioner. Endvidere blev potentielle ulemper ved induktion af et monospecifikt CD8+ T-celle-svar undersøgt, specielt muligheden for selektion af escape -varianter under en kronisk infektion, samt modtagelighed over for sådanne virusvarianter.
Infektion med lymfocytær choriomeningitisvirus (LCMV) eller respiratorisk syncytial virus (RSV) i mus blev anvendt.
Genegun DNA-vaccination inducerede en langlivet population af memory-CD8+ T-celler, der udøvede effektiv beskyttelse mod systemiske virusinfektioner. Derimod sås kun ringe beskyttelse mod virusinfektioner i ikkelymfoidt væv. DNA-vaccineinducerede CD8+ T-celler afveg fra virusinducerede CD8+ T-celler bl.a. ved manglende opregulering af adhæsionsmolekylet VLA-4, der er vigtigt for migrationen af aktiverede T-celler ind i inflammeret væv. Dette indikerer, at DNA-vaccinen ikke driver CD8+ T-celle-differentieringen lige så langt som en virusinfektion gør.
DNA-vaccination gav ikke anledning til selektion af virus-escape -mutanter under kronisk infektion. Ligeledes interfererede vaccination ikke med naturlig erhvervet immunitet over for virusvarianter. Disse fund understreger, hvor effektiv en monospecifik vaccine kan være under de rette omstændigheder.