Skip to main content

Arbejdsrelateret hudkræft synes at være underrapporteret

Tanja Korfitsen Carøe 1 , Niels Erik Ebbehøj 2 , Hans Christian Wulf 1 & Tove Agner 1 1) Dermato- og Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

17. maj 2013
2 min.

INTRODUKTION

Hudlidelser er den hyppigste anerkendte gruppe af arbejdsbetingede sygdomme i Danmark med mere end 2.000 sager om året. Gruppen omfatter helt overvejende kontakteksem og kun få tilfælde af hudkræft eller forstadier til hudkræft.

Indtil 2005 kunne hudkræft eller forstadier til hudkræft, i henhold til Erhvervssygdomsfortegnelsen, anerkendes efter udsættelse for specifikke kemikalier (sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald).

I 2005 blev solstråling føjet til listen. Læger i Danmark er forpligtet ved lov til at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen, når der er mistanke om arbejdsbetinget sygdom.

Formålet med dette studie var at undersøge forekomsten af og årsager til anerkendte tilfælde af arbejdsbetinget hudkræft i Danmark over en tiårsperiode.

MATERIALE OG METODER

Studiet er en deskriptiv, registerbaseret undersøgelse, som omfatter alle personer, der fik hudkræft (basalcellekarcinom, spinocellulært karcinom eller malignt melanom) eller forstadier til hudkræft (f.eks. aktiniske keratoser) anerkendt som arbejdsbetinget i perioden 1/1 2000-31/12 2009 i Danmark. Data er indhentet fra Arbejdsskadestyrelsen og indeholder oplysninger om alder, køn, diagnose, arbejds- og fritidseksponering, anatomisk lokalisation, erhverv og méngradserstatningens størrelse.

RESULTATER

I alt 36 personer fik i perioden anerkendt hudkræft som værende arbejdsbetinget. Gennemsnitsalderen var 61 år (44-75 år), 31 mænd og fem kvinder. Den hyppigste diagnose var basalcellekarcinom efterfulgt af spinocellulært karcinom. Ingen fik anerkendt malignt melanom som arbejdsbetinget. Forstadier til hudkræft blev i nogle tilfælde også anerkendt som arbejdsbetingede.

Disse tilfælde omfattede aktinisk keratoser, Queryats erytroplasi og atypisk nævus. Den største risikofaktor for udvikling af arbejdsbetinget hudkræft var UV-stråling grundet udendørsarbejde.

KONKLUSION

Nonmelanomhudkræft var den hyppigste årsag til anerkendelse af arbejdsbetinget hudkræft. Arbejdsbetinget hudkræft ramte hyppigere mænd end kvinder, og den hyppigste enkeltstående årsag var udendørsarbejde som gartner og bygningsarbejder. I alt var der rapporteret 36 tilfælde over en tiårsperiode. Underrapportering af arbejdsbetinget hudkræft er en mulighed, og hensigten med denne aktuelle opgørelse er at åbne for en diskussion, der på baggrund af eksisterende data kan medvirke til at opstille kriterier for diagnosen arbejdsbetinget hudcancer.



KORRESPONDANCE: Tanja Korfitsen Carøe, Dermato-venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV. E-mail: tanja.korfitsen@dadlnet.dk.

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(5):A4624.