Skip to main content

Aspects of classic symptomatic childhood coeliac disease in Denmark

Birgitte Weile: Forf.s adresse: Fragariavej 13, DK-2900 Hellerup. E-mail: weile@dadlnet.dk Forsvaret finder sted mandag den 17. november 2003, kl. 13.30, Auditoriet, Medicinsk-historisk Museum, Bredgade 62, København. Opponenter: Olle Hernell , Sverige, Steffen Husby og Hans Sjöström.

1. nov. 2005
2 min.

Disputatsen er udført under ansættelse ved Pædiatrisk Afdeling L, Amtssygehuset i Gentofte, og Autoimmunafdelingen, Statens Serum Institut. Ved cøliaki (CD) forårsager gluten (prolaminer fra hvede, rug, byg og måske havre) ødelæggelse af tyndtarmsslimhinden. I Købehavns Amt blev CD diagnosticeret blandt 0,1 pr. 1.000 nyfødte. Baseret på vide, men udelukkende symptomgivende diagnostiske kriterier, blev der i tidsrummet 1960-1988 diagnosticeret 0,09 pr. 1.000 nyfødte i hele Danmark, uden regionale forskelle som i Sverige.

En af undersøgelserne, foretaget under en svensk CD-epidemi, beskrev fra 1972 til 1987 en knap 40 gange højere incidens i Sydsverige sammenlignet med Københavns Amt. Undersøgelsen pegede på en markant højere mængde gluten i den svenske småbarnskost som en af mulige årsager. En undersøgelse fokuserede på, hvorledes de diagnostiske tyndtarmsbiopsier blev tolket af to danske og en svensk patolog. Forskellen i CD-hyppighed mellem de to lande lå ikke i tolkning af histologien. Ved Universitetet i Linköping blev blodprøver fra en anonymiseret gruppe raske, danske bloddonorer undersøgt efter samme metoder, som en tidligere svensk undersøgelse havde anvendt. Der var ikke signifikant forskel i prævalensen af bloddonorer med forhøjede antistoffer (gliadin efterfulgt af endomysium) i de to nationale grupper ( 2,4 pr. 1.000 donorer). Ingen danske bloddonorer fik dog foretaget en diagnostisk tyndtarmsbiopsi. Der var signifikante forskelle mellem de to donorgrupper: danske donorer var ældre og en større andel var kvinder.

Der blev i et arbejde screenet for cøliaki-relaterede antistoffer (anti-vævs-transglutaminase, anti-gliadin-antistoffer og anti-endomysium-antistoffer) på historiske sera, hvor der forelå en samtidig tyndtarmsbiopsi. Kun få nye cases blev afsløret. CD-vævstype-markører blev påvist hos over 90% af patienter med klassisk sygdom.

I studieperioden har CD ændret sig fra en børnesygdom med voldsomme symptomer til nu at være en sygdom, som rammer alle aldersgrupper og med ingen eller kun få symptomer. I den klassiske, symptomgivende form er CD relativ sjælden i Danmark. I dag skønner man, at prævalensen af CD er ca. 1%, hvoraf knap en syvendedel er symptomgivende. Der er næppe tvivl om, at CD i Danmark er en overset sygdom, fordi sygdommen præsenterer sig med mildere symptomer, fordi danske læger er mindre opmærksomme på CD i dens milde/atypiske form, eller fordi sygdommen på grund af et lavere glutentilbud i den danske kost manifesterer sig på ikkeklassisk vis.

Fremover bør man overveje at screene for CD ved IDDM, autoimmune thyroidealidelser, IgA-mangel, Downs syndrom, leddegigt, Turners syndrom samt hos førstegradsslægtninge til CD-patienter.