Bedre behandling af patienter medtype 1-diabetes efter skift til insulinpumpe

Introduktion

Den positive effekt på glykæmisk kontrol og reduktion i risiko for udvikling af mikrovaskulære komplikationer ved insulinpumpebehandling hos patienter med type 1-diabetes har været kendt gennem flere årtier. Man havde dog i flere år en forholdsvis restriktiv holdning til brugen af insulinpumper på grund af alvorlige tilfælde af både ketoacidose og hypoglykæmi som følge af pumpesvigt. Udvikling af pumperne samt studier på området har gjort, at insulinpumpebehandling atter har vundet indpas på de danske sygehuse. Diabetesambulatoriet på Fredericia Sygehus genoptog insulinpumpebehandlingen i 2005. Formålet med dette studium var dels at afklare effekten af insulinpumpebehandling på patienternes glykæmiske kontrol, dels at få et mål for patienttilfredshed med insulinpumpebehandlingen.

Materiale og metoder

I 2009-2010 blev der oprettet en database, hvori man registrerede alle patienter med type 1-diabetes, der siden 2005 var opstartet i insulinpumpebehandling ved diabetesambulatoriet på Fredericia Sygehus. Samtidig blev patienterne bedt om at udfylde The Diabetes Treatment Satisfaction Questionnaire Status and Change Versions (hhv. DTSQs og DTSQc). De validerede spørgeskemaer indeholder begge otte spørgsmål vedrørende patientens tilfredshed med diabetesbehandlingen. Ved addition af scoren fra spørgsmål et samt fire til otte kan man opnå en samlet tilfredshedsscore fra nul til maks. 36 på DTSQs og fra -18 til maks. 18 på DTSQc, hvor den positive score er i pumpebehandlingens favør. Spørgsmål to og tre behandles separat. DTSQs blev udfyldt før opstart af pumpebehandling, og DTSQc blev udfyldt efter et års behandling med insulinpumpe.

Resultater

Pr. 31.12.2010 indeholdt databasen 68 aktive patienter; heraf var 33 mænd og 35 kvinder. Medianalderen var 41 (spændvidde: 22-66) år, diabetesvarighed 21 (1-52) år, vægt 78 (53-124) kg og varighed af behandling med insulinpumpe 2,2 (0-25) år. Glykeret hæmoglobin (HbA1c) blev reduceret signifikant fra 8,0% (5,8-13,7%) til 7,6% (6,1-9,5%) (p < 0,01) efter en median followupperiode på tre år (1-25). Før opstart af behandling med insulinpumpe versus under pumpebehandling havde henholdsvis 13% og 24% HbA1c < 7% samt 18% og 3% HbA1c > 9%. Antallet af tilfælde med alvorlig hypoglykæmi blev signifikant reduceret under pumpebehandling (p < 0,05), og kun tre tilfælde med ketoacidose blev rapporteret. Vægt og kolesterolniveau forblev uændret efter behandlingsskift.

DTSQs-skemaet viste større patienttilfredshed ved pumpebehandling end ved pennebehandling for alle individuelle aspekter (p < 0,01) fraset patientens forståelse af egen diabetes. Samlet blev patienttilfredsheden scoret højt ved pumpebehandling (34,5 (27-36)) i forhold til multipel injektionsbehandling (19 (12-33)) (p < 0,01).

DTQSc-skemaet viste større samlet patienttilfredshed efter skift fra pennebehandling til pumpebehandling inden for alle aspekter inklusive patientens forståelse af sin diabetes med en samlet score på 16 (9-18) (p < 0,01).

Konklusion

Skift fra penne- til insulinpumpebehandling fører til en forbedret glykæmisk kontrol, samtidig reduceres antallet af hypoglykæmiske tilfælde, og behandlingstilfredsheden hos type 1-diabetes-patienter øges.

Danish medical journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(6):A4445.