Befolkningsundersøgelser af kognitive, emotionelle og psykosociale følger efter erhvervet hjerneskade

Disputatsen, som udgår fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, omhandler psykologiske aspekter af to former for erhvervet hjerneskade, nemlig traumatisk hjerneskade og apopleksi. I de foretagne undersøgelser af traumatisk hjerneskade (Traumatic Brain Injury, TBI) indgik patienter med strukturelle cerebrale læsioner, kraniefraktur og/eller hjernerystelse. Apopleksiundersøgelserne (Cerebro-Vascular Accident, CVA) omfattede både hjerneblødninger og iskæmiske insulter. Undersøgelserne er baseret på en patientpopulation identificeret i Landspatientregisteret med udskrivningsdiagnoser svarende til TBI eller CVA debuteret i perioden 1979 til og med 1993, i alt over 300.000 patienter. Det overordnede formål har været at tilvejebringe repræsentative langtidsoplysninger vedrørende patienternes vilkår.

I to undersøgelser sammenkørtes TBI-registeret med Værnepligtsstyrelsens sessionsregister, som indeholder resultater af en kognitiv prøve, der anvendes til evaluering af egnethed til at aftjene værnepligten. Der fandtes en overhyppighed af lave præstationer blandt unge mænd, der havde haft en alvorligere traumatisk hjerneskade før 18-års-alderen. Dernæst sammenkørtes med dødsårsagsregistrene for at identificere patienter, der havde begået selvmord. Både for TBI- og CVA-patienter fandtes selvmordsrater over normalbefolkningsniveauer. Raterne varierede efter alder ved skaden, dennes sværhed og tidsmæssig afstand fra skaden. Sammenkøring af TBI-og CVA-registrene med førtidspensionsregistrene viste, at en pension tildelt før skaden udgjorde en risikofaktor for senere TBI, men ikke for CVA. I begge grupper fandtes store hyppigheder af førtidspension, varierende i forhold til alder ved skaden, dennes sværhed og den forløbne tid efter skaden.

Tre undersøgelser omfattede postomdelte spørgeskemaer, der blev sendt til repræsentative grupper af TBI- og CVA-patienter, der havde fået deres hjerneskade 5, 10 eller 15 år tidligere. Spørgsmålene handlede om symptomer og aktuel livskvalitet. Blandt TBI-patienterne fandtes udfaldsforskel i relation til skadens sværhed, specielt mellem personer med kraniefraktur og personer med strukturelle cerebrale læsioner, men oftest ikke i relation til den forløbne tid efter skaden. Med hensyn til CVA varierede udfaldet i forhold til alder ved apopleksi og funktionsniveau ved udskrivningen fra hospital, men ikke med typen af apopleksi eller tid efter skaden. Resultaterne kan sammenfattende siges at påvise bredspektrede og varige negative konsekvenser af erhvervede hjerneskader, hvilket understreger nødvendigheden af rehabiliteringsmæssige foranstaltninger.