Skip to main content

Begrænsninger i publikationsrettighederne i industriinitierede kliniske forsøg - sekundærpublikation

Overlæge Peter C. Gøtzsche, afdelingslæge Asbjørn Hróbjartsson, overlæge Helle Krogh Johansen, læge Mette T. Haahr, statistiker Douglas G. Altman & læge An-Wen Chan H:S Rigshospitalet, Det Nordiske Cochrane Center, Centre for Statistics in Medicine, Oxford, United Kingdom, og Department of Medicine, University of Toronto, Ontario, Canada

23. jun. 2006
6 min.


I 22 ud af 44 industriinitierede kliniske forsøgsprotokoller fra 1994-1995 var det anført, at sponsoren enten ejede data eller skulle godkende manuskriptet; yderligere 18 protokoller havde andre begrænsninger. Derudover havde sponsoren adgang til indkommende data i 16 forsøg, og i yderligere 16 forsøg kunne sponsoren standse forsøget når som helst og af en hvilken som helst årsag. Dette fremgik ikke af nogen af publikationerne. Vi fandt lignende begrænsninger i publikationsretten i protokoller fra 2004. Denne tætte sponsorkontrol over industriinitierede forsøg bør ændres.

Begrænsninger i kliniske forskeres publikationsrettigheder i industriinitierede forsøg er beskrevet [1, 2], men er hidtil blevet belyst i undersøgelser, der hovedsagelig var baseret på de adspurgtes erindringer og holdninger. Derfor kan omfanget have været undervurderet. Vi undersøgte forholdene direkte ved at sammenligne forsøgsprotokoller med de efterfølgende publikationer.

Metoder

Vi inkluderede samtlige 44 industriinitierede, randomiserede forsøg, som blev godkendt i 1994-1995 af De Videnskabsetiske Komitéer for København og Frederiksberg Kommuner, og som resulterede i en efterfølgende publikation [3]. Vi sammenlignede hele forsøgsprotokollen med hele teksten i publikationen (gennemsnitligt publikationsår 1999) inklusive fodnoter og taksigelser.

Vi vurderede også de første 44 industriinitierede forsøgsprotokoller, som blev godkendt i 2004 af de samme komiteer, for at se om der var sket ændringer i den tiårige periode som følge af nye retningslinjer og etiske krav. I disse nylige protokoller havde vi ikke adgang til alle oplysninger. F.eks. krævede komiteerne, at det ikke var muligt at se, hvem sponsor var. Vi begrænsede os derfor til at undersøge, om forskerne havde fuld adgang til alle forsøgsdata, og forskernes publika-tionsret. To observatører uddrog data uafhængigt af hinanden for hver protokol og artikel. Den observatør, der vurderede en given protokol, var altid forskellig fra den, der vurderede den tilsvarende artikel. Der var ikke andre former for blinding. Uenighed blev afklaret ved diskussion.

Resultater

Treogfyrre af de 44 forsøg (98%) fra 1994-1995 var sponsoreret af multinationale medicinalfirmaer, og 33 (75%) var multina-tionale multicenterforsøg. Ifølge protokollerne havde spon-soren løbende adgang til data, efterhånden som de blev indsamlet, i 16 forsøg, f.eks. via interimanalyser og deltagelse i data- og sikkerhedsmonitoreringskomiteer. En sådan adgang blev kun afsløret i en tilsvarende publiceret artikel. I yderligere 16 protokoller blev det angivet, at sponsoren havde ret til at standse forsøget når som helst og af en hvilken som helst årsag; dette fremgik ikke af nogen af publikationerne. Sponsoren havde derfor potentiel kontrol over et igangværende forsøg i 32 tilfælde (73%).

Begrænsninger i publikationsretten var beskrevet i 40 (91%) af protokollerne fra 1994-1995 (Tabel 1 ), og i 22 (50%) af protokollerne var det anført, at sponsoren enten ejede data eller skulle godkende manuskriptet eller begge dele. Ingen af disse begrænsninger var nævnt i nogen af publikationerne, og ingen af protokollerne eller publikationerne indeholdt oplysninger om, at forskerne havde adgang til samtlige forsøgsdata, eller at de havde det endelige ansvar for at beslutte, om resultaterne skulle publiceres, uden at sponsorens tilladelse var påkrævet.

Eftersom nogle af forsøgene fra 2004 måske aldrig bliver publiceret, må man have et vist forbehold over for en direkte sammenligning af protokollerne fra 1994-1995 med protokollerne fra 2004. Vi fandt imidlertid lignende begrænsninger i publikationsretten i protokoller fra begge tidsperioder (Tabel 1). Ud af de 44 protokoller fra 2004, henviste man i 13 (30%) til en separat publikationsaftale mellem sponsoren og forskerne, i modsætning til protokollerne fra 1994-1995, hvori der ikke i et eneste tilfælde blev henvist til sådanne aftaler. Ingen af disse aftaler var blevet indsendt til de videnskabsetiske komitéer, og der var derfor ikke adgang til dem.

Det fremgik af protokollerne fra 1994-1995, at der var mange måder, en sponsor kunne udsætte publicering af et forsøg på. Sponsoren kunne f.eks. stille krav om nye eller gentagne analyser, hvis der var uoverensstemmelse med forskernes analyser, eller kunne anføre, at der ikke var råd til at lave analyserne, eller at analyserne måtte afvente patentbeskyttelse. Eksempler på begrænsninger i publikationsretten i protokollerne fra 2004 kan rekvireres hos forfatterne.

Diskussion

Sponsor havde mulighed for at forhindre publicering i halvdelen af forsøgene og kunne lægge praktiske og retslige hindringer i vejen for publicering af de fleste af de resterende. Undersøgelser af amerikanske medicinske fakulteter har vist, at de ofte er involveret i industrisponsoreret forskning, som ikke overholder tidsskrifternes retningslinjer for design, dataadgang og publikationsrettigheder [4]. Fra ikke mindre end 80% af de medicinske fakulteter angav man at ville tillade aftaler om multicenterforsøg, som gav datarettighederne til sponsoren. Disse resultater stemmer overens med vore fund.

Den Internationale Komité for Medicinske Tidsskriftsredaktører (Vancouver-gruppen) har erklæret, at »forskere ikke bør indgå aftaler, som lægger hindringer i vejen for dataadgang og forskernes muligheder for at udføre uafhængige dataanalyser, udarbejde manuskripter og publicere dem«, og at »redaktørerne kan vælge ikke at behandle en artikel, hvis en sponsor har haft kontrol over forfatternes publikationsrettigheder« [4]. For at fremme gennemsigtigheden bør forsøgsprotokoller og publikationsaftaler registreres og gøres offentligt tilgængelige [5, 6]. Og for at undgå, at kliniske forsøg afsluttes i utide på grund af kommercielle interesser, bør data- og sikerhedsmonitoreringskomiteer være uafhængige, og sponsorer bør ikke have adgang til de indkommende data under forsøgets gang.


Summary

Constraints on publication rights in industry-initiated clinical trials

Ugeskr Læger 2006;168(25):2467-2469

In 22 of 44 industry-initiated clinical trial protocols from 1994-95, it was noted that the sponsor either owned the data or needed to approve the manuscript; another 18 protocols had other constraints. Furthermore, in 16 trials, the sponsor had access to accumulating data, an d in an additional 16 trials the sponsor could stop the trial at any time, for any reason. These facts were not noted in any of the trial reports. We found similar constraints on publication rights in 44 protocols from 2004. This tight sponsor control over industry-initiated trials should be changed.


Peter C. Gøtzsche , Det Nordiske Cochrane Center, Afdeling 7112, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: pcg@cochrane.dk

Antaget: 10. april 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in the JAMA 2006;295:1645-6.

Støtte: Dr. Chan modtog økonomisk støtte fra The Rhodes Thrust. Dr. Altman modtager økonomisk støtte fra Cancer Research UK.

Taksigelser: Vi takker de Videnskabstiske Komitéer for København og Frederiksberg Kommuner for at have muliggjort dette studie ved at give adgang til forsøgs-protokollerne og ved at tilbyde administrativ støtte, og vi takker jurist Lisbeth Lundgren for uddrag fra nyere protokoller.



Referencer

  1. Schulman KA, Seils DM, Timbie JW et al. A national survey of provisions in clinical-trial agreements between medical schools and industry sponsors. N Engl J Med 2002;347:1335-41.
  2. Mello MM, Clarridge BR, Studdert DM. Academic medical centers' standards for clinical-trial agreements with industry. N Engl J Med 2005;352:2202-10.
  3. Chan A-W, Hróbjartsson A, Haahr MT et al. Empirical evidence for selective reporting of outcomes in randomized trials: comparison of protocols to published articles. JAMA 2004;291:2457-65.
  4. Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals. www.icmje.org/ jan. 2006.
  5. Krleza-Jeric K, Chan A-W, Dickersin K et al. Principles for international regis-tration of protocol information and results from human trials of health related interventions: Ottawa statement (part 1). BMJ 2005;330:956-8.
  6. Haug C, Gøtzsche PC, Schroeder TV. Registries and registration of clinical trials. N Engl J Med 2005;353:2811-2.