Skip to main content

Behandling af COVID-19 med plasma fra patienter med tidligere SARS-CoV-2-infektion

Rekonvalescentplasma til patienter med moderat COVID-19 kunne ikke bremse progression til svær sygdom eller reducere mortaliteten.

Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

19. nov. 2020
2 min.

Vi har tidligere i de medicinske nyheder omtalt et kinesisk pilotforsøg med passiv immunisering af patienter med svær COVID-19 med plasma fra patienter, som er blevet raske efter en SARS-CoV-2-infektion. I dette studie beskrev forfatterne en positiv effekt af behandlingen på kliniske outcomes og på udskillelsen af virus. Et nyt åbent randomiseret forsøg fra Indien, som omfatter 464 voksne patienter med moderat COVID-19, hvor den aktive behandling omfattede to portioner a 200 ml af rekonvalescentplasma med 24 timers mellemrum, er for nylig blevet publiceret. I dette studie var progression i sygdommens sværhedsgrad og dødelighed 28 dage efter behandlingen ikke forskellig mellem gruppen, som fik plasma, og kontrolgruppen.

Professor og overlæge Christian Erikstrup, Afdeling for Klinisk Immunologi, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Det er det hidtil største randomiserede forsøg, hvor effekten af rekonvalescentplasma undersøges i behandlingen af patienter med COVID-19. Studiet finder ingen effekt på de primære endemål: progression til svær sygdom eller død inden for 30 dage. Der er dog nogle svagheder i forsøget. Generelt har donorerne lave niveauer af neutraliserende antistoffer mod SARS-CoV-2. Under 30% af patienterne i interventionsgruppen modtog plasma med en titer af neutraliserende antistoffer på mindst 80, hvilket generelt er minimumsgrænsen for, at plasma bliver brugt som rekonvalescentplasma i Danmark. Til gengæld havde 83% af patienterne allerede målbare neutraliserende antistoffer, inden de blev behandlet med rekonvalescentplasma. Medianen af patienternes antistoftiter var væsentligt højere end donorernes. Et randomiseret forsøg i Holland blev stoppet netop grundet fund af antistoffer hos en stor del af patienterne. Der mangler dermed fortsat studier, der undersøger, om rekonvalescentplasma med tilstrækkeligt høje niveauer af neutraliserende antistoffer har klinisk effekt mod COVID-19. Studierne bør tage højde for præeksisterende antistoffer hos patienten, da det næppe giver mening at transfundere med rekonvalescentplasma indeholdende lavere niveauer af neutraliserende antistoffer end dem, som patienten allerede har før transfusionen«.

Agarwal A, Mukherjee A, Kumar G et al. Convalescent plasma in the management of moderate covid-19 in adults in India: open label phase II multicentre randomized controlled trial (PLACID Trial). BMJ 2020;371:m3939.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen.