Medicinsk Nyhed
Behandling af infektion med Clostridium difficile med fæcestransplantation
Dansk studie viser god effekt af fæcestransplantation til behandling af kolitis som følge af infektion med Clostridium difficile.
1. mar. 2019
2 min.
Clostridium difficile-kolitis optræder med stigende hyppighed på de danske hospitaler og rammer især svækkede ældre patienter i langvarig bredspektret antibiotisk behandling. Infektionen kan være meget alvorlig, medfører øget mortalitet og har tendens til at recidivere. Standardbehandlingen i Danmark er peroral vancomycin, mens fidaxomicin forbeholdes patienter med recidiverende tilfælde. Et nyt dansk studie sammenligner effekt af fæcesmikrobiotatransplantation (FMT) sammen med vancomycin over for vancomycin alene eller fidaxomicin alene. I alt blev 64 patienter inkluderet. Det primære effektparameter var klinisk recidivfrihed kombineret med negativ PCR for Clostridium difficile-toksin i fæces efter otte uger. Forfatterne fandt, at 71% af patienterne i FMT + vancomycin-gruppen opnåede studiets effektparameter, mens dette var tilfældet hos 33% i fidaxomicingruppen og 19% i vancomycingruppen.
Professor Peter Bytzer, Københavns Universitet og Gastroenterologisk Sektion, Sjællands Universitetshospital, Køge, kommenterer: "Dette meget velgennemførte forsøg bekræfter hovedbudskabet fra adskillige andre randomiserede sammenligninger og observationelle studier. Fæcestransplantation er både sikker og langt mere effektivt end antibiotisk behandling til recidiverende klostridieinfektion. Patienterne i det danske forsøg havde i gennemsnit haft fire tidligere recidiver, formentlig alle behandlet med bredspektret antibiotikum, inden inklusion. FMT har således potentiale til at reducere antibiotikaforbruget hos en stor gruppe patienter og bør derfor være førstevalgsbehandling til recidivinfektion.
Vi må tilmed imødese, at indikationerne for FMT-behandling vil blive udvidet i de kommende år, og det er derfor afgørende, at sundhedsmyndighederne melder ud, hvordan denne nye behandling skal reguleres og kontrolleres. Skal det foregå efter principperne i vævslovens bestemmelser, som blandt andet omfatter stamceller og kønsceller, eller skal behandlingen reguleres som for et lægemiddel? Eller er der behov for et helt selvstændigt reguleringsgrundlag, som vi har det for blodtransfusion? Uafhængigt af disse overvejelser bør danske forskere og klinikere sammen få etableret et dansk FMT-register, så effekter og mulige bivirkninger kan følges og dokumenteres”.
Interessekonflikter: ingen