Skip to main content

Behandling med valproat under graviditet: beskrivelse af fire cases med føtalt valproatsyndrom

Overlæge Anne Sabers, 1. reservelæge Katja Larsen, overlæge Susanne Blichfeldt, børneneuropsykolog Lene Sahlholdt & molekylærbiolog John Oskær Rasmussen Epilepsihospitalet i Dianalund

16. jan. 2009
13 min.


Introduktion: Valproat er forbundet med en højere risiko for teratogenicitet end andre antiepileptika og kan medføre et alvorligt symptomkompleks - det »føtale valproatsyndrom«. Dette symptomkompleks er karakteriseret ved samtidig forekomst af større og mindre medfødte misdannelser samt forsinket intellektuel udvikling. I denne artikel gives en beskrivelse af syndromet ved fire cases. Endvidere diskuteres risikofaktorer samt muligheden for anvendelse af 677C-T-mutation som genetisk risikomarkør.

Materiale og metoder: Det blev planlagt at foretage en neuropædiatrisk og neuropsykologisk undersøgelse af ni børn med forsinket udvikling fra en forældregruppe, hvor moderen havde fået valproat under graviditeten. Mødrene fik foretaget blodprøve med henblik på screening for 677C-T-mutation.

Resultater: Fire af syv undersøgte børn opfyldte kriterierne for at have føtalt valproatsyndrom. Af de fire mødre var kun en heterozygot for 677C-T-mutation (CT, n = 1/4). Ingen var homozygote (TT, n = 0/4).

Konklusion: Det føtale valproatsyndrom er et symptomkompleks, som formentlig underdiagnostiseres, og det bør indgå i de diagnostiske overvejelser ved udredning af børn med udviklingsforstyrrelser, hvor mødrene har epilepsi. Den undersøgte 677C-T-mutation synes ikke at kunne anvendes som genetisk risikomarkør.

Der fødes årligt ca. 200 børn af kvinder med epilepsi i Danmark, og langt de fleste af disse kvinder har behov for profylaktisk medicinsk behandling under graviditeten. Valg af antiepileptisk behandling under graviditet er derfor en relativ hyppigt forekommende klinisk problemstilling, som er kompliceret på grund af interesser, der på den ene side stiler mod at bevare anfaldskontrol og på den anden side søger at minimere mængden af antiepileptisk medicinering af hensyn til medikamenternes potentielle teratogene effekt.

Det har været kendt i en årrække, at kvinder med epilepsi, som behandles med antiepileptika (AED), har 2-3 gange større risiko for at få et barn med en medfødt misdannelse end baggrundsbefolkningen [1]. De hyppigst forekommende større misdannelser er læbe-gane-spalte, hjertemisdannelser, urinvejsmalformationer og neuralrørsdefekter [1]. Årsagen er sandsynligvis multifaktoriel, hvor eksponering for AED in utero synes at udgøre den største risiko. I en metaundersøgelse kunne der ikke påvises forskel på forekomsten af medfødte misdannelser mellem baggrundsbefolkningen og patienter med epilepsi, som ikke var i behandling med AED [2].

Den rapporterede gennemsnitlige risiko for medfødte misdannelser hos børn af kvinder med epilepsi varierer i forskellige studier på grund af forskellige metoder med hensyn til definition af misdannelser og followup. Frekvensen af medfødte misdannelser stiger ved længden af followup, idet ikke umiddelbart symptomgivende organmalformationer først observeres efter adskillige år eller blot erkendes som tilfældige fund i forbindelse med operation eller obduktion. Et sammenlignende multicenterstudie beskriver, at risikoen for medfødte misdannelser er 7,8% ved AED-monoterapi, 9,6% ved polyterapi og 3,1% for patienter med epilepsi, som ikke er i AED-behandling [1]. En dansk undersøgelse, der er baseret på det medicinske fødselsregister, har vist, at forekomsten af medfødte misdannelser var 9,3% hos børn, der eksponeres for AED under graviditet, mens prævalensen var 4,6% i en ikkeeksponeret gruppe [3]. Flere undersøgelser har vist, at risikoen for teratogenicitet er størst hos patienter, der behandles med valproat [4, 5], men på nuværende tidspunkt foreligger der ikke evidens for, at der er forskel på den teratogene risiko ved de øvrige AED.

Det såkaldte »føtale antiepileptikasyndrom« er defineret ved kraniofacial dysmorfisme med lavtsiddende øre, hypertelorisme, flad og bred næseryg, lang og flad filtrum, smal overlæbe og større eller mindre knogle- og organmalformationer som f.eks. neuralrørsdefekt, overlappende tæer eller fingre, hjerte- og urinvejsmisdannelser samt forsinket intellektuel udvikling. Det føtale antiepileptikasyndrom er beskrevet ved eksponering for alle de ældre AED, men i særlig grad ved valproat - det »føtale valproatsyndrom« [6, 7].

Valproat er et effektivt og bredspektret AED, der blev introduceret i slutningen af 1970'erne, og som siden har været anvendt i store dele af verden som førstevalgspræparat ved behandling af idiopatisk generaliseret epilepsi. Allerede i løbet af 1980'erne blev de første studier publiceret, som sandsynliggjorde, at der var en potentiel teratogen effekt af valproat [8, 9]. Man påviste, at forekomsten af medfødte malformationer blev set i 10-17% af de fulgte graviditeter. Senere studier har vist, at den teratogene risiko er dosisafhængig og signifikant øget ved behandling med valproat i dosis > 1.000 mg daglig [1, 4, 5].

Risikoen for medfødte misdannelser er sandsynligvis også genetisk betinget. Det er tidligere vist, at både forekomsten af neuralrørsdefekter [10] og andre skeletale malformationer er associeret til forekomsten af mutation i genet 677C-T. Genet koder for enzymet metylen-tetra-hydro-folat-reduktase (MTHFR), der medvirker til omdannelsen af homocystein til methionin, hvilket er en proces, der blandt andet er afhængig af folinsyre. 677C-T-mutationen er en hyppigt forekommende polymorfi, som optræder med noget varierende prævalens forskellige steder i verden [11]. Cirka 8% af den danske befolkning er homozygote. Homozygoti for mutationen prædisponerer for nedsat aktivitet i enzymet og dermed risiko for hyperhomocysteinæmi, som er særlig udtalt under graviditet, hvor folinsyreniveauet er relativt lavt. Det er velkendt, at tilskud af folinsyre til moderen kan reducere risikoen for visse medfødte misdannelser. For eksempel er det vist, at folinsyretilskud nedsætter risikoen for neuralrørsdefekter med ca. 70%, når det gives til raske kvinder, som ikke har en kendt risiko, eller som tidligere har født barn med neuralrørsdefekt [12].

Kun et studie har fokuseret på associationen mellem 677C-T-mutationen og risikoen for medfødte misdannelser ved eksponering af AED. Dean et al [13] fandt, at homozygoti for mutationen var korreleret til forekomsten af det føtale antiepileptikasyndrom, men man havde i studiet ikke skelnet mellem de enkelte AED.

I dette studie har vi ønsket at beskrive det føtale va lproatsyndrom ved hjælp af fire cases, samt at diskutere risikofaktorer på baggrund af egne observationer og ved litteraturgennemgang og endelig at undersøge, hvorvidt 677C-T-mutation kan anvendes som genetisk risikomarkør for forekomsten af dette syndrom.

Materiale og metoder

Patienterne var rekrutteret fra en forældregruppe under Dansk Epilepsiforening, som på eget initiativ havde samlet forældre til børn med forsinket udvikling, hvor moderen havde fået valproat under graviditeten. Børnene var vurderet som udviklingsforsinkede efter undersøgelse og udredning på lokale børneafdelinger. Gruppen bestod af otte forældrepar og var i hovedsagen etableret via forældrenes annoncering i patientforeningens medlemsblad.

Alle mødrene modtog mundtlig og skriftlig information om deltagelse i projektet. En kvinde ønskede ikke at deltage, og i alt blev syv kvinder med ni børn inkluderet i projektet i perioden 2001-2002. Projektet blev udført på Epilepsihospitalet i Dianalund, hvor alle mødrenes tidligere journalmateriale blev gennemgået. Børnene blev undersøgt af en neuropædiater og neuropsykologisk testet af en børneneuropsykolog. De børn (i alt fem), hvor neuropædiatrisk undersøgelse ikke kunne bekræfte mistanken om føtalt valproatsyndrom, blev ekskluderet fra projektet.

Der blev foretaget blodprøve med henblik på screening for 677C-T-mutation hos mødrene. Blodprøverne blev taget på Epilepsihospitalets laboratorium og analyseret samme sted i henhold til protokol, som beskrevet af Schneider et al [14].

Protokollen var godkendt af den lokale Videnskabsetiske Komite.

Resultater

Fire børn af fire forskellige mødre opfyldte kriterierne for at have føtalt valproatsyndrom med karakteristisk kraniofacial dysmorfisme (Tabel 1 ). Alle havde stor pande, hypoplastisk midtansigt og dermed relativt stor hage (case 1 og case 3 havde underbid), meget smal overlæbe, mere fyldig underlæbe, glat filtrum (udslettet hos case 1 og 2), og hos case 1 og 3 var kraniet mere fyldigt fortil end bagtil (Figur 1 ). Alle fire havde medfødte strukturelle misdannelser, særligt morbus cordis og lettere ekstremitetsmisdannelser, hvor der hos alle fire sås hypoplasi af distale ekstremiteters muskelgrupper og hos case 1 og 3 mindre misdannelser af fingre og tæer. Alle fire havde betydelig generel forsinket psykomotorisk udvikling uden anden kendt ætiologisk forklaring. Alle fire børn havde været eksponeret for valproat i monoterapi fra konception og gennem hele graviditeten.

Af de øvrige fem børn var to alderssvarende udviklede og søskende til case 2 og 4, hvoraf den ene havde skoliose. Et barn var mentalt retarderet uden symptomer på føtalt valproatsyndrom, et barn blev ekskluderet på grund af andre symptomer og blev derfor ikke neuropædiatrisk undersøgt, og et barn blev ekskluderet på grund af manglende fremmøde.

Oplysninger om mødrenes epilepsi, anfald og behandling under graviditeten, tidligere aborter og medfødte misdannelser samt resultatet af de neuropædiatriske og neuropsykologiske undersøgelser fremgår af Tabel 2 . En af mødrene (case 1) havde haft tre spontane aborter før den aktuelle graviditet, og en anden (case 3) havde haft en tidligere graviditet, som blev afbrudt i uge 19 på grund af påvist myelomeningocele. Hun blev på daværende tidspunkt behandlet med valproat 1.800 mg. Af de fire mødre var kun en heterozygot for mutationen (CT, n = 1/4). Ingen var homozygote (TT, n = 0/4).

Diskussion

I denne gruppe, som var etableret i patientforeningsregi, fandt vi, at fire af syv undersøgte børn havde ansigts-, knogle og/ eller organdeformiteter samt forsinket udvikling, som var foreneligt med føtalt valproatsyndrom. Hos alle børnene, som opfyldte kriterierne for at have syndromet, fandt vi, at den kognitive udviklingsforstyrrelse var særligt påvirket med hensyn til den sproglige funktion, hvilket er foreneligt med, hvad man har vist i andre undersøgelser [15].

Prævalensen af føtalt valproatsyndrom er ikke kendt. I herværende studie er der tale om lille selekteret gruppe, hvor alle børnene var psykologisk og pædiatrisk vurderet på den lokale børneafdeling, inden de indgik i studiet. Kun et af børnene i undersøgelsen havde fået stillet diagnosen føtalt valproatsyndrom. Hos de øvrige tre børn var der ingen diagnose angivet i de pædiatriske journaler. Man må derfor antage, at føtalt valproatsyndrom er en tilstand, som i væsentlig grad underdiagnostiseres.

Valproat er og har i mange år været et meget hyppigt anvendt AED. Ved flere epilepsier, der debuterer i barne- eller ungdomsårene, er valproat ofte førstevalgspræparat, fordi præparatet er effektivt, bredspektret, nemt at bruge, relativt billigt, og fordi der er et langt erfaringsgrundlag. Inden for de sidste ca. ti år synes det dog at have vundet udbredelse i Danmark i henhold til nationale anbefalinger at undgå valproat til kvinder i fødedygtig alder dels på baggrund af rapporteringer om risikoen for teratogenicitet, men også på grund af risikoen for hormonforandringer [16].

Det var karakteristisk i herværende studie, at mødrene havde været behandlet med meget høje doser af valproat (1.500 - 4.000 mg daglig i 1. trimester). Ingen af de fire mødre havde fået tilskud af folinsyre før graviditeten, og to af dem havde ikke taget folinsyretilskud på noget tidspunkt af graviditeten. Patienten (case 3), der fik en meget høj dosis valproat (4.000 mg daglig), havde ikke fået/opsøgt information forud for graviditeten. Da hun tidligere havde haft et foster med myelomeningocele, burde hun alene af denne årsag have fået folinsyreprofylakse, da det er vist, at gentagelsesfrekvensen af neuralrørsdefekter kan nedbringes med 70% ved profylaktisk tilskud af mindst 4 mg folinsyre startende før konception [17].

Et nyligt dansk studie har vist, at tilskud af folinsyre hos patienter, som behandles med leverenzyminducerende antiepileptika (carbamazepin, phenytoin, phenemal og primidon), nedsætter, men ikke eliminerer forekomsten af medfødte misdannelser [18]. Det er ikke vist, at folinsyre beskytter mod valproatinduceret teratogenicitet, og der foreligger ingen systematisk sammenlignede undersøgelser mellem forekomsten af medfødte misdannelser og tilskud af folinsyre ved anvendelse af de forskellige antiepileptika. Det er ej heller undersøgt, hvilke doser af folinsyre der har en potentiel profylaktisk effekt. Det er imidlertid vist, at folinsyreniveauet falder både ved behandling med valproat og karbamazepin [19], og det har derfor i Danmark gennem en årrække været anbefalet at give et daglig tilskud af højdosisfolinsyre på 5 mg til kvinder med ønske eller planer om graviditet, som behandles med valproat og leverenzyminducerende AED [20].

I herværende studie fandt vi, at kun en af de undersøgte mødre var heterozygot for 677C-T-mutationen og ingen var homozygote. Selv om vores materiale er meget småt, betyder det, at denne mutation ikke synes at være anvendelig i klinikken som genetisk markør for prædisponering af syndromet. Det udelukker dog langt fra, at andre genetiske mutationer kan være involveret i teratogenesen, hvilket bør følges op i kommende undersøgelser.

Konklusion

Adskillige casebaserede observationer og mindre studier og har gennem de sidste 20-25 år vist, at valproat er forbundet med en væsentlig teratogen risiko og derfor bør undgås under graviditet. Der er imidlertid nogle patienter, som ikke har kunnet opnå tilfredsstillende anfaldskontrol med anden antiepileptisk medicinering, eller som ikke har ønsket omstil ling af behandlingen, ligesom nogle patienter bliver utilsigtet gravide. Derfor vil der også fremover være patienter, som bliver gravide under behandling med valproat. Der synes at være nogen evidens for, at risikoen for teratogenicitet mindskes, hvis dosis af valproat kan reduceres til < 1.000 mg om dagen. Selv om der endnu ikke er evidens for den profylaktiske effekt af folinsyre, bør der, indtil resultaterne af igangværende undersøgelser foreligger, fortsat gives tilskud af folinsyre, og tilskuddet bør startes allerede inden graviditeten.

Det føtale valproatsyndrom er et symptomkompleks, som formentlig underdiagnostiseres. Den reelle hyppighed er ikke kendt, men syndromet bør indgå i de diagnostiske overvejelser ved udredning af børn med udviklingsforstyrrelser, hvor moderen har været i behandling med valproat i graviditeten.

Det ville være hensigtsmæssigt, om man som led i rådgivningen før graviditet kunne udpege, hvilke 10-20% af de patienter, som behandles med valproat, der udgør en særlig risikogruppe for at få et barn med medfødte misdannelser. Den undersøgte 677C-T-mutation i dette studie var ikke relevant, men yderligere undersøgelser kan eventuelt påvise en anden genetisk markør.

Der er på nuværende tidspunkt ingen større sammenlignende studier, der har vist hvilke AED, der kan gives med mindst risiko for teratogenicitet, men resultaterne af store internationale prospektive registerundersøgelser - herunder European and International Registry of Antiepileptic Drugs in Pregnancy - som Danmark deltager i, forventes inden for de nærmeste år.


Anne Sabers , Epilepsiklinikken, Glostrup Hospital, DK-2600 Glostrup. E-mail: anns@glo.regionh.dk.

Antaget: 2. oktober 2008

Interessekonflikter: Anne Sabers har modtaget honorar som underviser og konsulent for Eisai A/S, UCB Pharma, Novartis Healthcare, Janssen-Cilag og GlaxoSmithKline. Katja Larsen har modtaget legatstøtte til forskning fra UCB Pharma.





Summary

Summary Valpronate treatment during pregnancy: description of four cases with foetal valpronate syndrome Ugeskr L&aelig;ger 2009;171(4):221-225 Introduction: Treatment with valproate is associated with an increased risk of teratogenicity compared to other antiepileptic drugs and can cause a complex of serious symptoms usually referred to as &raquo;foetal valproate symdrome&laquo; which is characterised by major and minor malformations in association with developmental delay. This paper aims to give attention to the syndrome through four case descriptions. Furthermore, possible risk factors and the use of the mutation 677C-T as a risk marker are discussed. Material and methods: Nine developmentally retarded children from a parent group, born of mothers who were treated with valproate during pregnancy, were neuropediatrically and neuropsychologically examined in a non-acute setting. The mothers were screened for the 677C-T mutation. Results: Four of seven examined children fulfilled the criteria for foetal valproate syndrome. Only one of the four mothers was heterozygote for the 677C-T mutation (CT, n = 1/4) and none of the mothers were homozygote (TT, n = 0/4) Conclusion: The foetal valproate syndrome is a complex of symptoms which is probably underdiagnosed and should be considered in the diagnostic evaluation program for children with developmental delay who are born of mothers with epilepsy. The 677C-T mutation does not seem to be a useful genetic marker of this syndrome.

Referencer

  1. Holmes LB, Harvey EA, Coull BA et al. The teratogenicity of anticonvulsant drugs. N Engl J Med 2001;344:1132-8.
  2. Fried S, Kozer E, Nulman I et al. Malformation rates in children of women with untreated epilepsy. Drug Safety 2004;27:197-202.
  3. Fonager KM, Larsen H, Pedersen L et al. Medfødte misdannelser og interuterin væskt hos børn eksponeret for antiepileptika in utero. Ugeskr Læger 2001;163;6279.
  4. Samren EB, van Duijn CM, Koch S et al. Maternal use of antiepileptic drugs and the risk of major congenital malformations: a joint European prospective study of human teratogenesis associated with maternal epilepsy. Epilepsia 1997;38:981-90.
  5. Wyszynski DF, Nambisan M, Surve T et al. Increased rate of major malformations in offspring exposed to valproate during pregnancy. Neurology 2005;64:961-5.
  6. DiLiberti JH, Farndon PA, Dennis NR et al. The fetal valproate syndrome. Am J Med Genet 1984;19:473-81.
  7. Jäger-Roman E, Deichl A, Jakob S et al. Fetal growth, major malformations, and minor anomalies in infants born to women receiving valproic acid. J Pediatr 1986;108:997-1004.
  8. Dalens B, Raynaud EJ, Gaulme J. Teratogenicity of valproic acid. J Pediatr 1980;97:332-3.
  9. Bjerkedal T, Czeizel A, Goujard J et al. Valproic acid and spina bifida. Lancet 1982;13:1096.
  10. Van der Put NM, Eskes TK, Blom HJ. Is the common 677C-->T mutation in the methylenetetrahydrofolate reductase gene a risk factor for neural tube defects? A meta-analysis. QJM 1997;90:111-5.
  11. Botto LD, Yang Q. 5, 10-Methylenetetrahydrofolate reductase gene variants and congenital anomalies: a HuGE review. Am J Epidemiol 2000;151:862-77.
  12. Wald N, Sneddon J, Densem J et al. Prevention of neural tube defects: Results of the Vitamin Study Research Group. Lancet 1991;338:131-7.
  13. Dean JC, Moore SJ, Osborne A et al. Fetal anticonvulsant syndrome and mutation in the maternal MTHFR gene. Clin Genet 1999;56:216-20.
  14. Schneider J.A, Rees DC, Liu YT et al. Worldwide distribution of a common methylenetetrahydrofolate reductase mutation. Am J Hum Genet 1998;62;1258-60.
  15. Gaily E, Kantola-Sorsa E, Hiilesmaa V et al. Normal intelligence in children with prenatal exposure to carbamazepine. Neurology 2004;62:28-32.
  16. Isojarvi JIT, Laatikainen TJ, Pakarinen AJ et al. Polycystic ovaries and hyperandrogenism in women taking valproate for epilepsy. N Engl J Med 1993;329:1383-8.
  17. MRC Vitamin Study Research Group. Prevention of neural tube defects: Results of the Medical Research Council Vitamin Study. Lancet 1991;338:131-7.
  18. Kjær D, Horvath-Puhó E, Christensen J et al. Antiepileptic drug use, folic acis, supplementation, and congenital abnormalities: a population-based case-control study. BJOG 2008;115:98-103.
  19. Hendel J, Dam M, Gram L et al. The effects of carbamazepine and valproate on folate metabolism in man. Acta Neurol Scan 1984;69:226-31.
  20. Friis ML, Pedersen SA, Peitersen B et al. Vejledning vedrørende behandling af gravide med epilepsi og deres børn. Ugeskr Læger 2000;162(suppl 5).