Skip to main content

Behov for bedre smertebehandling efter tonsillektomi i speciallægepraksis

Audrius Kamarauskas 1 , Mads Ronald Dahl 2 , Tinna Hlidarsdottir 2 , Jan Mainz 4, 5 & Therese Ovesen 1 1) Øre-næse-halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital 2) Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet 3) Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien 4) Afdeling for Kvalitetsudvikling, Institut for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet

24. maj 2013
2 min.


INTRODUKTION

Baseret på et landsdækkende kvalitetsprojekt om ambulant tonsillektomi, der blev udført i overensstemmelse med principperne for Det Nationale Indikator Projekt (NIP), har vi tidligere publiceret resultaterne relateret til den faglige kvalitetsmåling. Således var postoperative smerter og blødning hovedårsagerne til uforudsete lægelige kontakter efter ambulant tonsillektomi.

En anden del af projektet var at bestemme den patientoplevede kvalitet, hvilket hidtil ikke har været inkluderet i NIP.

Den præoperative information på forskellige områder, smertescoren samt sygefraværet i de første 14 dage efter indgrebet blev valgt som indikatorer for den patientoplevede kvalitet. Endvidere blev der udpeget en række prognostiske faktorer, der kunne påvirke resultaterne.

MATERIALE OG METODER

Patienter, som i en toårig periode fik foretaget ambulant tonsillektomi hos praktiserende øre-næse-hals-læger i Danmark, udfyldte en dagbog med smerter og sygefravær gennem i de første 14 postoperative dage. Den daglige smertescore blev angivet på en visuel analog skala (0-10, 0 = ingen smerter, 10 = uudholdelige smerter) mellem to faste doseringer af paracetamol og nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) midt på dagen. Et spørgeskema, der omhandlede tilfredshed med information om bl.a. postoperativ smertebehandling og komplikationer/risici ved indgrebet, ventetider og uforudsete lægelige kontakter, blev udfyldt af patienten tre uger efter tonsillektomien.

RESULTATER

89% af de 614 inkluderede patienter returnerede dagbog og spørgeskema. 30% var mindre end tilfredse med informationen om postoperative komplikationer og risici, hvilket overskred den fastsatte standard (maks. 10%). 23% havde uforudsete lægelige kontakter.

Den daglige smertescore og sygefraværet var signifikant højere blandt patienter over 15 år. Smertescoren korrelerede signifikant til øget kontakt til sundhedsvæsenet samt den postoperative observationstid på klinikken. Den patientoplevede kvalitet var påvirket af kort observationstid og smertescore.

KONKLUSION

Generelt var tilfredsheden med ambulant tonsillektomi stor. Der er behov for bedre smertekontrol i form af intraoperativ dexametason samt for længere postoperative smertebehandling, specielt for patienter over 15 år. Endvidere bør informationen om komplikationer og risici intensiveres, og observationstiden umiddelbart efter indgrebet anbefales udvidet til mindst fire timer. Nationale kliniske retningslinjer bør udarbejdes med henblik på præcisering af dette, og de bør generelt omfatte anbefalinger for ambulant tonsillektomi både i speciallægepraksis og hospitalsregi.



KORRESPONDANCE: Therese Ovesen, Øre-næse-halsafdeling H, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E-mail: theroves@rm.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(5):A4639.