Beretning fra Warszawa: 18th international conference on the reduction of drug related harm

Læseren bedes forestille sig et mylder af mennesker (over 1.200 deltagere) fra hele verden (82 lande), fra over 580 organisationer af enhver art (spændende fra regerings- og FN-organisationer til netværk af stofbrugere og sexarbejdere foruden repræsentanter for behandlingsinstitutioner, politi m.fl.). Med andre ord: et overvældende udtryk for en global indsats mod skader relateret til illegal stofbrug.

Skadesreduktionprincipper vinder mere og mere frem, således at man i indlæg fra f.eks. Ukraine og Indonesien hørte, at principperne er anerkendt af regeringerne, og at man er begyndt at indføre substitutionsbehandling og exchange-supplies: udlevering af rene sprøjter i bytte for de brugte. Hertil kommer mulighed for test og behandling for især hiv/aids, men også for hepatitis C. I Iran har man i flere år tilbudt metadonsubstitutionsbehandling, men har nu fra Teherans Universitet startet en undersøgelse af opiumstinktur som alternativ med foreløbig gode psykosociale resultater.

Der var opgørelser fra nogle af de etablerede drug consumption rooms, også kaldet fixerum, som har fungeret i en årrække f.eks. i Sydney og Vancouver, og hvor brugerne kan injicere deres stoffer og få forskellige sundhedstilbud. Tallene siger, at det redder liv og reducerer smitteoverførsel, samt at kriminaliteten i lokalområdet falder. 75% af de omgivende beboere var tilfredse med fixerummet, også fordi antallet af brugte kanyler på gaden faldt til næsten det halve.

I WHO har man samlet evidens for behandling efter skadesreduktionsprincipper i de såkaldte Evidence for Action- papirer. Man berettede om virkningen af i fængsler at udlevere rene sprøjter, tilbyde substitutionsbehandling og behandling for hiv/aids: injektionspraksis var ikke øget, kanylerne blev ikke brugt som våben, og der var flere, der fortsatte i behandling efter løsladelsen.

Luis Mendao fra en portugisisk/EU-organisation, der beskæftiger sig med brugerindflydelse i relation til hiv og hepatitis C blandt stofbrugere, efterlyste evidensbaserede tilbud, som ikke bidrager til yderligere social marginalisering.

Mary Osborn, The Royal Austral-Asian College of Physicians, redegjorde for, at man i en ekspertgruppe (inklusive en stofbruger) havde udviklet rekommandationer for skadesreducerende behandling og dermed håbede at påvirke såvel lægekollegaer som politikere.

Michael Jourdan, Center for Rusmiddelforskning, Århus, tog udgangspunkt i filosoffen Karl Popper for at besvare spørgsmålet: Er samfundets beslutningstagere immuniserede mod evidens? Eller hvorfor er der ikke i større grad indført behandling efter skadesreduktionsprincipper, når nu evidensen er til stede?

Dette kun et lille udpluk, se mere på www.harmreduction2007.org