Ph.d.-afhandlingen er udført på Ortopædisk Forskningslaboratorium og Klinisk Institut i perioden 1999-2001. Formålet med studiet var at udforske vævets effekt på osteoblastmetabolisme in vitro og følgende undersøge effekten på knoglegraftindheling in vivo i en eksperimentel model for interkorporal spondylodese.
In vitro-studierne viste, at human nucleus pulposus (NP) og annulus fibrosus (AF) påvirkede osteoblastlignende celler (SaOS-2), medførende en stigning i thymidininkorporation og collagen type I-produktion. Alkalisk fosfatase blev kun
stimuleret ved tilførsel af NP alene.
Det konditionerede medie blev screenet for cytokiner frigivet fra det humane discusvæv. Der blev fundet høje niveauer af Eotaxin, IP-10, Rantes, IL-6 og IL-8. Syv andre cytokiner blev frigjort, men i beskedne mængder.
Cellulær proliferation blev signifikant øget med tilførsel af konditioneret medium til humane knoglemarvsstamceller. Den alkaliske fosfatase var uændret, og der fandtes en negativ correlation mellem IL-6-niveau og cellulær proliferation.
I dyreforsøg blev foretaget 2-niveaus anterior lumbal interkorporal spondylodese med kulfiber-cages på ti grise. NP blev blandet med autograft pakket i et kulfiber-cage . Cages pakket med autograft alene var kontrol. Efter en 12 ugers observationsperiode viste resultaterne, at autograft blandet med NP resulterede i nedsat eller forsinket knogledannelse som udtryk for signifikant hæmmende virkning på helingen.
Studierne peger på vigtigheden af at fjerne alt discusvævet ved interkorporal spondylodese, særlig vigtigt NP i forbindelse med anterior interkorporal spondylodese.
Cytokinstudierne peger på vigtigheden af at analysere cytokinfrigørelsen i relation til discuslidelsens symptomatologi.