Skip to main content

Biofeedback and optimization of muscle contraction mode as intervention strategy in the prevention of work-related musculoskeletal disorders

Cand.scient. Pernille Vedsted: Forf.s adresse: Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkallé 105, DK-2100 København Ø. E-mail: pev@ami.dk Forsvaret finder sted den 23. juni 2006, kl. 13.00, Auditorium/lokale U91, Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Bedømmere: Hermie J. Hermens , Holland, og Bente Rona Jensen . Vejledere: Gisela Sjøgaard og Klavs Madsen .

23. jun. 2006
2 min.

Projekterne til denne ph.d.-afhandling blev udført på Arbejds-miljøinstituttet, København.

Vedvarende statiske eller gentagne intense muskelkontraktioner betragtes som den væsentligste risikofaktor for udvikling af arbejdsbetingede muskelskeletlidelser (AMSL). Forekomsten af AMSL ses ofte i overekstremiteter hos personer, som har ensidig gentaget arbejde. AMSL udgjorde 48% af de anmeldte arbejds-skader i 2003 og betragtes som et stort problem i det moderne samfund. Behovet for interventionsstrategier er derfor stort.

Formålet med studiet var at fastlægge mulige interventions-strategier på arbejdspladsen, der kan forebygge udviklingen af AMSL under ensidigt gentaget arbejde. Delmålene var: 1) ved hjælp af biofeedback at minimere unødig muskelaktivitet under et standardiseret computerarbejde, der udføres under to forskellige arbejdsforhold og 2) at bestemme den optimale muskelkontrak-tionstype (vedvarende eller intermitterende statiske eller dynami-ske kontraktioner) under standardiseret arbejde svarende til belastningsniveauer, som de forekommer på arbejdspladser.

Biofeedback nedsatte muskelaktiviteten i m. trapezius med 30-50% og i m. extensor digitorum communis med ~10%, som kan nedsætte risikoen for udviklingen af AMSL.

Optimal muskelkontraktionstype blev evalueret på baggrund af minimal elektrisk, mekanisk og metabolisk respons. Resultaterne viste, at ingen kontraktionstype for en given kraftudvikling over tid kunne opfylde kriteriet for lavest elektrisk aktivitet samt laveste metaboliske belastning bedømt ud fra ilttension og intramuskulært tryk. Dynamiske kontraktioner medførte relativt højere elektrisk aktivitet samt mekanomyografisk aktivitet, hvorimod statiske kontraktioner medførte relativt større metaboliske belastninger på grund af ringere blodgennemstrømning og ilttilførsel til musklen for at forebygge muskeltræthed over tid. Derudfra kan en ensidig kontraktionstype ikke anbefales.

Ved fastlæggelse af kriterier og effektive interventionsstrategier på arbejdspladsen, der kan forebygge udviklingen af AMSL under ensidigt gentaget arbejde, anbefales der biofeedback samt en kombination af varierende muskelkontraktionstype udført med forskellige tids- og kraftudviklingsprofiler.