Skip to main content

Biomechanical properties and sensory function in the human oesophagus

Læge Jan Bech Pedersen: Forf.s adresse: Klokkerfaldet 35, DK-8210 Århus V. E-mail: karin-jan@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 22. oktober 2004. Bedømmere: Mark Berner Hansen, Gerda Elisabeth Villadsen og Kelan Wang . Vejledere: Lars Arendt-Nielsen, Asbjørn Mohr Drewes og Hans Gregersen.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Center for Visceral Biomekanik og Smerte, kirurgisk og medicinsk gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus, kirurgisk gastroenterologisk afdeling L, Århus Sygehus, og fra Center for Sansemotorisk Interaktion, Institut for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Afhandlingen er baseret på fire originalarbejder. Der er specielt fokuseret på de biomekaniske og sensoriske egenskaber i den nedre del af spiserøret.

Alle studier blev foretaget på raske forsøgspersoner af begge køn. Det kunne her påvises, at graden af deformering af spiserøret havde størst betydning for udvikling af smerter. Det kendte længde-tensiondiagram fra muskelstrips in vitro kunne reproduceres. Det var således muligt at fremstille kurver for den totale, den passive og den aktive vægtension som funktion af deformationen. Ved at differentiere kontraktioner i forhold til graden af deformation, kunne Starlings lov, kendt fra hjertefysiologien, påvises i spiserøret.

Der blev ikke fundet nedsat smertetærskel hos kvinder, men kvinderne reagerede med signifikant større areal af de meddelte smerter til brystkassen. Disse fund tyder på kønsforskelle i centralnervesystemets bearbejdning af smerter.

VR1-receptoren er en nyligt opdaget og karakteriseret smertereceptor. Den er karakteriseret ved at, den kun er aktiv ved pH mindre end 6, og at den aktiveres af bl.a. capsaicin (den aktive substans i chilipeber), H+ -ioner, varme m.m. Det blev påvist, at sensibilisering af spiserøret med syre nedsatte smertetærskelen for høje temperaturer (42-50°C), men ikke for kuldestimuli (5-10°C). Det indikerer, at der i spiserøret må være smertereceptorer med de samme egenskaber som VR1-receptoren.