Body mass index i barndommen og risikoen for koronar hjertesygdom i voksenlivet - sekundærpublikation

Det er endnu ukendt, hvor alvorlige konsekvenserne af den igangværende fedmeepidemi blandt børn er for koronar hjertesygdom. Vi undersøgte derfor sammenhængen mellem body mass index (BMI) ved alder 7-13 år og hjertesygdom i voksenlivet hos 276.835 danskere født fra 1930 og fremefter. Vi fandt, at forhøjet BMI i denne periode af barndommen medfører en øget risiko for hjertesygdom (uspecificeret, ikkefatal og fatal) i voksenlivet. Vores resultater indikerer, at flere børn på verdensplan, i takt med at de bliver tungere, er i risiko for at få koronar hjertesygdom som voksne.

I Danmark som i det meste af verden bliver børn overvægtige i tiltagende yngre alder. Blandt københavnske skolebørn i aldersgruppen 6-8 år er 21% af pigerne og 15% af drengene klassificeret som overvægtige [1]. Mange børn er således i risiko for at få vægtrelaterede ortopædiske problemer, social stigmatisering og endokrine anormaliteter. Fedmeepidemien blandt børn vækker især bekymring, fordi det er sandsynligt, at der ud over konsekvenserne i barndommen vil være skadelige følgevirkninger for helbredet i voksenlivet.

Risikofaktorer for koronar hjertesygdom (KHS), såsom forhøjet blodtryk, dyslipidæmi og svækket glukosetolerans findes allerede hos overvægtige børn, hvilket kan lede til KHS i fremtiden [2]. I lyset af det stadigt stigende antal overvægtige børn er det essentielt at vide, hvor alvorlige konsekvenserne af børnefedme er for risikoen for KHS i voksenlivet. Vi undersøgte derfor, om body mass index (BMI) i barndommen har betydning for KHS i voksenlivet for en meget stor kohorte af personer i Danmark, der er født fra 1930 og fremefter.

Materiale og metoder

Vi undersøgte en kohorte af børn, der var født fra 1930 til 1976 og havde gennemgået årlige skolehelbredsundersøgelser i de københavnske skoler. Ved helbredsundersøgelserne målte og vejede skolelæger eller skolesundhedsplejersker børnene, og informationerne er indtastet i Det Københavnske Skolelægejournalregister.

Hvert barns BMI blev bestemt og omregnet til en z-score (BMI minus gennemsnitlig BMI divideret med standardafvigelsen for den interne reference baseret på skolelægeundersøgelser udført i perioden 1955-1960). Positive z-scorer indikerer et BMI over gennemsnittet, mens negative z-scorer indikerer et BMI under gennemsnittet. Z-scorerne blev dannet, fordi BMI ændrer sig med alder og køn, hvilket hindrer sammenligninger. Z-scorer er derimod sammenlignelige for alle aldre og begge køn. Børnene blev inddelt i fem grupper efter deres fødselsår for at tage en eventuel fødselskohorteeffekt i betragtning.

Informationer om KHS-status blev fundet ved at samkøre barnets cpr-nummer med Dødsårsagsregistret og Landspatientregistret. KHS blev defineret som International Classification of Diseases (ICD)-8 koderne 410.0-414.9 og ICD-10 koderne I20.0-I25.9. KHS-tilfælde blev klassificeret som uspecifik, ikkefatal eller fatal. Opfølgningen af personerne begyndte ved alder 25 år eller 1977, hvad der indtraf senest. Opfølgningen sluttede den dag, et KHS-tilfælde indtraf, ved død, emigration eller den 31. december 2001. Der var 280.678 personer til rådighed for analysen.

Statistik

Sammenhængen mellem BMI-z-score ved alder 7-13 år og risiko for KHS blev analyseret ved brug af Cox-regression. Analyserne, der blev foretaget separat for hvert køn og stratificeret efter fødselskohorte, blev udført med og uden justering for fødselsvægt. Eventuelle interaktioner og lineariteten af associationen blev testet. Sandsynligheden for, at et barn får et KHS-tilfælde, når det når alderen 25-60 år, blev udregnet for et barn af gennemsnitstørrelse med en BMI-z-score på 0 og for et overvægtigt barn med en BMI-z-score på 2.

Resultater

Blandt de 276.835 personer, der var højde- og vægtmålinger for (98,6%), var der 5.063.622 personår med opfølgning. I løbet af studiets 46-årige opfølgningsperiode blev der registreret 10.235 KHS-tilfælde blandt mænd og 4.318 blandt kvinder.

Vi undersøgte effekten af BMI i barndommen for risikoen for KHS senere. Blandt drenge var der ingen interaktion mellem BMI og fødselskohorte. Risikoen for et KHS-tilfælde i voksenlivet steg signifikant når BMI-z-scoren steg med en enhed, og associationen var lineær. Dette gjaldt for alle aldersgrupper i intervallet 7-13 år (Figur 1A). Risikoen for KHS i voksenlivet var således højest for drenge med høje BMI-værdier og lavest for drenge med lave BMI-værdier. Endvidere gjaldt det, at sammenhængen mellem BMI i barndommen og KHS i voksenlivet blev stærkere med barnets alder; for en 13-årig dreng var risikoen forbundet med hver enheds stigning i BMI-z-score næsten dobbelt så stor som for en 7-årig dreng. Lignende resultater blev fundet for piger (Figur 1B).

Hverken for drenge eller piger blev der fundet interaktioner mellem fødselsvægt og BMI, og justering for fødselsvægt gjorde kun sammenhængen mellem BMI og KHS stærkere (resultater ej vist). Det overordnede mønster for ikkefatal og fatal KHS var lig resultaterne for uspecifik KHS (resultater ej vist).

Sandsynligheden for at få et KHS-tilfælde i alderen 25-60 år blev udregnet. Sammenlignet med en dreng med gennemsnitsvægt havde en 13-årig dreng, der vejede 11,2 kg mere, men havde samme højde, 33% større risiko for at få et KHS-tilfælde, når han kom i alderen 25-60 år (Tabel 1). Lignende resultater blev fundet for piger.

Diskussion

I dette store, populationsbaserede kohortestudie med 276.835 børn fandt vi, at forhøjet BMI i barndommen forhøjede risikoen for at få et KHS-tilfælde i voksenlivet. For hver enheds stigning i BMI-z-score og for alle aldre i intervallet 7-13 år for drenge og 10-13 år for piger var der en signifikant øget risiko for at få et KHS-tilfælde. Sammenhængen mellem BMI i barndommen og risiko for KHS i voksenlivet blev stærkere med højere alder. Vores resultater indikerer, at flere børn, i takt med at de bliver tungere verden over, vil være i risiko for at få et KHS-tilfælde som voksne.

Risikoen for KHS pr. hver enheds stigning i BMI-z-score steg med barnets alder. For 7-årige var risikoen lille, men frem til alderen 13 år steg risikoen betydeligt. Justering for fødselsvægt ændrede ikke resultaterne. Ud over at kropsstørrelsen sent i barndommen bedre afspejler voksenstørrelsen, er en sandsynlig forklaring, at høj BMI sent i barndommen afspejler en større kumulation af fedt, specielt intraabdominalt fedt, som øger risikoen for KHS.

I tidligere studier i USA [3] og Sverige [4] fandt man indikationer på, at tunge børn har en øget risiko for kardiovaskulær sygdom. I et engelsk studie fandt man en association mellem BMI i barndommen og fatal iskæmisk hjertesygdom [5]. I et finsk studie var BMI i barndommen hverken signifikant associeret med KHS i voksenlivet for mænd [6] eller for kvinder [7]. Selv om man ikke i alle studier har fundet en signifikant effekt, indikerer resultaterne af de fleste, at et højt BMI i barndommen er associeret med en højere risiko for nogle aspekter af kardiovaskulær sygdom i voksenlivet.

I Danmark bliver børn typisk først klassificerede som værende i risiko, hvis deres BMI er over en bestemt grænse, som f.eks. 95- eller 97-percentilen for deres vækstkurve. Vores resultater sætter spørgsmålstegn ved en sådan praksis. Lineariteten af sammenhængen mellem BMI-z-score i barndommen og KHS i voksenlivet betyder, at selv en overraskende lille vægtøgning (Tabel 1) vil øge risikoen for KHS.

Vores studie er baseret på en unik og meget stor populationsbaseret kohorte. I modsætning til andre studier inden for dette område var det muligt at følge alle personer op via Det Centrale Personregister. Vi havde ikke informationer om etnicitet, men da analysen dækker fødselskohorterne 1930-1976, kan det antages, at næsten alle personer var etniske danskere. Vores resultater kan formentligt generaliseres til andre lignende populationer.

Højere kropsvægt i barndommen er associeret med tilstedeværelsen af risikofaktorer for KHS hos børn [2], hvilket indikerer en sandsynlig mekanisme, der linker højere BMI i barndommen med øget risiko for KHS i voksenlivet. Det er også muligt, at BMI i barndommen er associeret med KHS som et resultat af sammenhængen med BMI i voksenlivet [8]. Vi har ikke information om BMI i voksenlivet. Uanset hvilken mekanisme, der fører til KHS i voksenlivet, er det essentielt at identificere disse børn, der er i risiko på grund af deres BMI i barndommen, med henblik på om muligt at forebygge fremtidige KHS-tilfælde.

Personerne i dette studie var født fra 1930 og fremefter, og studiet inkluderer derfor børn, der er født før og under fedmeepidemien [9]. Vi fandt, at sammenhængen mellem BMI i barndommen og KHS i voksenlivet var den samme, uanset hvilken fødselskohorte børnene kom fra. Dette resultat sandsynliggør, at mekanismen bag associationen er biologisk.

Nutidige danske børn er tungere end børnene i dette studie, da > 15% af de københavnske skolebørn er overvægtige [1]. Eksemplet i vores studie viste, at en 13-årig dreng, der vejer 11,2 kg mere end gennemsnittet, har en 33% højere risiko end gennemsnittet for at få et KHS-tilfælde, før han fylder 60 år. Dette eksempel illustrerer den bekymrende effekt af børnefedme for den fremtidige sundhedstilstand. Eksemplets tunge dreng er overvægtig [10], hvilket betyder, at et barn, der er klassificeret som fed, har en markant øget risiko for KHS. Lignende resultater blev fundet for piger. Set fra den positive side kan det bemærkes, at risikoen associeret med BMI i barndommen var begrænset for 7-årige. Herefter steg risikoen meget med alderen frem til 13 år. Dette indikerer, at der er mulighed for intervention i denne periode af barndommen, således at antallet af fremtidige KHS-tilfælde vil kunne reduceres.

Konklusion

Resultaterne af dette studie viste, at forhøjet BMI i barndommen er associeret med forhøjet risiko for KHS i voksenlivet. Det blev også påvist, at risikoen steg med barnets alder. Vi fandt ingen tærskler, over hvilke risikoen steg ekstra meget; i stedet steg risikoen lineært med BMI-z-score. Da flere børn er tungere i stadigt yngre alder, indikerer vores resultater, at en øget indsats er nødvendig for at hjælpe børn til at opnå og opretholde en passende vægt med henblik på at forebygge fremtidige negative konsekvenser for helbredet.

Jennifer L. Baker, Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund, DK-1357 København K. E-mail: jba@ipm.region.dk

Antaget: 9. maj 2008

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Dette arbejde er støttet af NIH (F32DK070491) til Jennifer L. Baker og Hjerteforeningen 04-10-B191-A285-2201 til Lina W. Olsen. Vi takker Den Kommunale Sundhedstjeneste, København for deres fortsatte arbejde med skole-lægeundersøgelserne.

This article is based on a study first reported in The New England Journal of Medicine 2007;357:2329-37.