Børnesundhed og miljø i daginstitutioner og skoler

Dansk Selskab for Børnesundhed (DSfB) er en fraktion under Dansk Selskab for Folkesundhed. Vi er et lille selskab, der bl.a. arbejder for at fremme børnesundheden og højne kvaliteten i skolesundhedsarbejdet. Selskabets medlemmer er hovedsagelig læger (speciallæger i almen medicin, samfundsmedicin, pædiatri mv.), der arbejder med børnesundhedsområdet i kommunerne (»kommunallæger«/ »børne- og ungelæger«).

DSfB har tidligere medvirket i arbejdsgrupper bag udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens publikationer »Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge« [1] og »Smitsomme sygdomme hos børn og unge« [2].

DSfB’s bestyrelse har også medvirket i Sundhedsstyrelsens workshop forud for udarbejdelsen af en revideret publikation om skolesundhedsarbejde fra 2013 [3]. Bogen er en håndbog om skolesundhedstjenestens arbejde i kommunerne. Her har bestyrelsesmedlemmer medvirket til udarbejdelse af kapitlet om det praktiske arbejde i skolesundhedstjenesten og til kapitlet om skolens fysiske miljø, hygiejne og ulykke.

De miljømedicinske problemstillinger for børn i daginstitutioner, skoler mv. er et område, der prioriteres højt af DSfB. De kommunalt ansatte læger er løbende involveret i spørgsmål vedr. indeklima, skimmelsvamp, PCB og andre miljøfremmede stoffer.

Kapitlet om skolens fysiske miljø i [3] tager udgangspunkt i den nyeste viden om børn og indeklima. Det er velkendt, at faktorer i indeklimaet kan påvirke sundheden, og det er i de seneste år blevet dokumenteret, at indeklimaet i danske skoler er ringe og langt ringere end i Norge og Sverige. Ventilationen i norske og svenske skoler er langt bedre end i danske skoler. Indeklimaets betydning for børnenes trivsel og indlæring er også veldokumenteret [4].

Sundhedsstyrelsen har udgivet en »forebyggelsespakke« om indeklima i skolerne, som giver en klar oversigt over problemets omfang, og som angiver handlingsmuligheder på et »grundniveau« og på et »udviklingsniveau« [5].

Af forebyggelsespakken fremgår det, at der er behov for kommunallægens kompetencer på det miljømedicinske område: »Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal lægefaglige kompetencer altid inddrages«.

Lægens rolle i miljømedicinske sager beskrives således i Sundhedsstyrelsens publikation om personers ophold i bygninger med skimmel [6]:

»I talrige sager er det imidlertid nødvendigt at træffe beslutninger om perso¬ners ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp, og ofte efterlyses lægers medvirken i denne forbindelse, både fordi man forventer, at de har en viden om dosis-effekt-sammenhænge, og fordi de berørte personer frembyder symptomer«. Kommunallægen kan i samarbejde med bl.a. teknikere i kommunen vurdere indeklimaforhold, sygdom og symptomer hos børn (og medarbejdere) og foreslå evt. umiddelbare foranstaltninger og tidsramme for løsningen af problemerne. Sådanne sager har ofte stor bevågenhed i kommunerne, da de drejer sig om såvel børnesundhed som økonomi (f.eks. sager vedr. fugt/skimmel, ventilationsproblemer, PCB mv., hvor renovering mv. kan løbe op i store summer).

DSfB anser det for vigtigt at vedblive med at styrke kvaliteten i den lægefaglige rådgivning til kommunerne om børnesundhed og miljøfaktorer i daginstitutioner, skoler mv.

KORRESPONDANCE: Birgitte Brinck, Sækkedamsvej 126, 3500 Værløse. E-mail: bbrinck@gmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk