Content area

|
|

Børns og unges brug af lægemidler mod smerter og psykiske problemer

Forfatter(e)
Professor Bjørn Holstein, postdoc. Anette Andersen, lektor Pernille Due & professor Ebba Holme Hansen Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, og Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse - FKL




Introduktion: Det er almindeligt blandt børn og unge at bruge lægemidler for smerter og psykiske problemer. Men lægemidler kan have uønskede bivirkninger, og derfor er det vigtigt at studere udvikling og forbrugsmønster. Formålet med artiklen var at beskrive selvrapporteret lægemiddelbrug for hovedpine, mavepine, problemer med at falde i søvn og nervøsitet blandt 11-, 13- og 15-årige drenge og piger i perioden 1988-2006.

Materiale og metoder: Datagrundlaget er seks sammenlignelige
og repræsentative tværsnitsundersøgelser af 11-, 13- og 15-årige fra henholdsvis 1988, 1991, 1994, 1998, 2002 og 2006, samlet n = 23.871. Data er indsamlet med en valideret spørgemetode om brug af lægemidler for de fire symptomer og forekomst af de samme fire symptomer.

Resultater: Andelen af unge, som havde brugt lægemidler for hovedpine inden for den seneste måned, steg fra 24,6% i 1988 til 42,0% i 2002 og 41,5% i 2006. Andelen, som havde brugt lægemidler mod mavepine, steg fra 7,5% i 1988 til 16,2% i 2002 og 15,2% i 2006. Andelen, som havde brugt lægemidler mod svært ved at falde i søvn, steg fra 2,2% i 1988 til 5,1% i 2006, og andelen, som havde brugt lægemidler mod nervøsitet, steg fra 0,7% i 1988 til 3,8% i 2006. Der var stigning i de fleste køns- og aldersspecifikke grupper. I samme periode faldt andelen af unge, der rapporterede om mindst månedlig forekomst af hovedpine og mavepine, mens andelen som rapporterede om mindst månedlig forekomst af nervøsitet og svært ved at falde i søvn ikke ændrede sig meget.

Konklusion: Der er sket en betydelig stigning i 11-, 13- og 15-
åriges brug af lægemidler mod smerter og psykiske problemer
i perioden 1988-2006. I samme periode var der en faldende andel af unge, som rapporterede om de tilsvarende symptomer.




Det er almindeligt blandt børn og unge (herefter unge) at bruge lægemidler mod smerter og psykiske problemer både herhjemme, i andre europæiske lande og i Nordamerika [1-3]. Igennem 1990'erne var der en stigende andel af unge, som brugte lægemidler mod disse problemer [4]. Denne stigning kunne ikke forklares af en tilsvarende stigning i forekomsten af smerter og psykiske problemer, og årsagerne til stigningen er ukendte. Det er vigtigt at følge udviklingen, dels fordi lægemidler kan have uønskede bivirkninger [5], og dels fordi brug af lægemidler blandt unge er associeret med anden risiko-
adfærd [6, 7].

Der findes ikke nogen officiel statistik om børns brug af lægemidler. Salgsstatistik fortæller ikke, hvem der køber og bruger lægemidlerne. Receptstudier omfatter ikke håndkøbs-lægemidler, som er udbredt brugt af unge og mere anvendt end receptpligtig medicin. Receptstudier viser heller ikke, hvor stor en del af de ordinerede lægemidler, der bruges og af hvem. Studier af anvendelse af lægemidler må derfor nødvendigvis baseres på selvrapportering fra de unge eller deres forældre.

Vi har tidligere påvist en stigende tendens til anvendelse af lægemidler mod smerter og psykiske problemer blandt børn og unge fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne [4]. Vi har fortsat denne monitorering af unges brug af lægemidler, og formålet med artiklen var at beskrive selvrappor-teret lægemiddelbrug for hovedpine, mavepine, problemer med at falde i søvn og nervøsitet blandt 11-, 13- og 15-årige drenge og piger i perioden 1988-2006.

Materiale og metoder
Design

I undersøgelsen er der benyttet data fra de danske bidrag til det WHO-koordinerede internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), hvis danske navn er Skolebørnsundersøgelsen [8]. Skolebørnsunder-søgelsen omfatter gentagne tværsnitsstudier af repræsentative udsnit af 11-, 13- og 15-årige, som har besvaret det internationalt standardiserede HBSC-spørgeskema i en skoletime. I denne artikel benyttes der data fra de seneste seks undersøgelser, som er fra 1988, 1991, 1994, 1998, 2002 og 2006 og alle er gennemført på Københavns Universitets Afdeling for Social Medicin. Alle undersøgelserne har ensartede procedurer for sampling og dataindsamling.

Sampling, studiepopulation og dataindsamling

Undersøgelsen omfatter i hver runde et nyt tilfældigt udvalg af skoler fra en opdateret og total liste over alle landets skoler dog med eksklusion af skoler for handikappede og børn med indlæringsvanskeligheder. Vi har sendt brev med information om undersøgelsen og opfordring til at deltage til skolebestyrelse, skoleleder og elevråd på hver af de udvalgte skoler, og langt de fleste af skolerne har accepteret at deltage (Tabel 1 ). I hver af de deltagende skoler har alle elever på femte, syvende og niende klassetrin fået uddelt et spørgeskema, som de har besvaret efter en standardiseret instruktion fra klasselæreren. Data er indsamlet i forårsmånederne.

Undersøgelserne blev gennemført anonymt. Eleverne
fik at vide, at de ikke måtte skrive navn eller fødselsdag på spørgeskemaet, og de afleverede deres besvarelser i lukkede konvolutter, så ingen fra skolen har kunnet se de besvarede spørgeskemaer. På grund af anonymiteten har vi ikke kunnet gennemføre individbaserede bortfaldsanalyser. Tabel 1 viser antallet af elever i de deltagende klasser, svarprocent samt antal deltagere. Kønsfordelingen i de seks studiepopulationer var homogen bedømt ved χ2 -test, p = 0,8440. Aldersfordelin- gen var forskellig i de seks studiepopulationer med en faldende andel af 15-årige i perioden, p-værdi ved χ2 -test
< 0,0001.

Målinger

Lægemiddelbrug er målt med spørgsmålet: »Inden for den
seneste måned, har du taget medicin eller piller for a) hovedpine, b) mavepine, c) svært ved at falde i søvn, d) nervøsitet?« I d e tre første undersøgelser var svarkategorierne »ja« og »nej«, i de tre sidste undersøgelser var der tre svarkategorier, som blev omkodet til to niveauer: »ja, flere gange« + »ja, en gang« og »nej«.

I to nye studier belyses validiteten af dette spørgsmål. Andersen et al [9] indsamlede data fra 393 11- og 13-årige skoleelever og deres forældre og påviste, at der var høj overensstemmelse (over 88%) mellem elevernes og deres forældres svar på spørgsmål om elevernes brug af lægemidler, og at der var en lidt højere procent af eleverne end af forældrene, som rapporterede om brug af lægemidler. Tulinius [10] gennemførte kvalitative interview med 30 elever, som netop havde udfyldt spørgeskemaet. Hun fandt, at eleverne forstod spørgsmålene om symptomer og lægemidler, at de var villige til at svare på dem, og at deres svar i det store og hele var de samme i spørgeskemaet som i det efterfølgende interview. Eleverne nævnte relevante lægemidler mod smerter, og det var næsten udelukkende almindelige håndkøbsmidler. Elevernes opfattelse af begrebet nervøsitet var bredere end forskernes og omfattede også oplevelsen af at være presset i skolen [10]. På baggrund af disse to valideringsstudier finder vi det forsvarligt at måle unges lægemiddelbrug ved selvrapportering.

For at vurdere om fluktuationer i lægemiddelbrug afspejler tilsvarende fluktuationer i symptomer, undersøgte vi også andelen af elever, der havde haft de pågældende symptomer inden for den seneste måned. Forekomst af symptomer er målt med den validerede skala HBSC symptom check list (HBSC-SCL) [11], som rummer spørgsmål om de fire nævnte symptomer: »Inden for de seneste seks måneder, hvor tit har du:
a) haft hovedpine, b) haft mavepine, c) haft svært ved at falde i søvn, og d) været nervøs?« Svarkategorierne i 1988-1998 var: 1) »næsten hver dag«, 2) »mere end en gang om ugen«, 3) »ca. en gang om ugen«, 4) »ca. en gang om måneden« og 5) »sjældent eller aldrig«. I 2002 og 2006 blev svarkategori 3) ændret til »næsten hver uge«, og svarkategori 4) blev ændret til »næsten hver måned«. Vi har sammenlignet udviklingen i brugen af lægemidler med udviklingen i andelen af elever med mindst månedlig forekomst af disse fire symptomer.

Statistisk analyse

Spørgsmålene om brug af lægemidler er besvaret af over 95% af eleverne, og vi har slået manglende svar sammen med »nej«. Over 98% af eleverne svarede på spørgsmålene om symptomer, og manglende svar er slået sammen med »ingen symptomforekomst«. Denne håndtering af manglende svar betyder, at prævalensen af lægemiddelbrug og prævalensen af symptomerne holdes så lavt som muligt. Køns- og aldersforskelle er testet for homogenitet med χ2 -test, og udviklingen over tid er testet med Cocrane-Armitages test for trend.

Resultater

Tabel 2 viser procentdelen af eleverne, der havde brugt lægemidler mod de fire symptomer i hver af de seks undersøgelser. Figur 1 viser den stigende andel brugere blandt 15-årige af lægemidler mod de fire symptomer.

Lægemidler mod hovedpine

Flere piger end drenge havde brugt lægemidler mod hovedpine i alle seks undersøgelser, alle p-værdier < 0,001. Der er stigende brug af lægemidler mod hovedpine med stigende alder blandt piger, men ingen klar alderstendens for drenge. Der var en signifikant stigning fra 1988 til 1998 i andelen af unge, der havde brugt lægemidler mod hovedpine, en stigning, der ses for både piger og drenge i alle tre aldersgrupper (test for trend, alle p-værdier under 0,0001). Siden 1998 har prævalensen været nogenlunde konstant.

Lægemidler mod mavepine

Flere piger end drenge havde brugt lægemidler mod mavepine, alle p-værdier < 0,001. Med stigende alder var der en faldende andel af drengene og en stigende andel af pigerne, der havde brugt lægemidler mod mavepine. Desuden var der en tydelig stigning fra 1988 til 2002 i andelen af unge, der havde brugt lægemidler mod mavepine (test for trend, alle
p-værdier < 0,01). Prævalensen var næsten den samme i 2002 og 2006.

Lægemidler mod svært ved at falde i søvn

Blandt de yngste elever var der flere drenge end piger, som havde anvendt lægemidler mod svært ved at falde i søvn, og blandt de ældste elever var det omvendt. Andelen af brugere faldt fra 11- til 15-års-alderen. Fra 1988 til 2006 var der en signifikant stigende andel brugere i de fleste køns- og aldersspecifikke grupper.

Lægemidler mod nervøsitet

Vedrørende brug af lægemidler mod nervøsitet var der samme billede som for lægemidler mod svært ved at falde i søvn.

Symptomforekomst

Den stigende prævalens af lægemiddelbrug blev ikke modsvaret af en tilsvarende stigende prævalens af de fire symptomer. Udviklingen i symptomforekomst varierede mellem de to køn og de tre aldersgrupper, men alt i alt har der igennem disse 18 år været en faldende andel af eleverne, der rapporterede om hovedpine og mavepine mindst månedligt, test for trend < 0,05 i de fleste af de seks køns- og aldersgrupper. Andelen, der rapporterede om svært ved at falde i søvn og nervøsitet varierede med køn og alder, men var i de fleste køns- og aldersgrupper nogenlunde konstant.

Diskussion

Undersøgelsen viser, at mange unge bruger lægemidler mod hovedpine og mavepine i løbet af en måned, og at en ikke uvæsentlig andel bruger lægemidler mod svært ved at falde i søvn og nervøsitet. Flere andre studier af unges lægemiddelbrug bekræfter hovedfundet, at brug af lægemidler er udbredt blandt unge [1, 12]. I en undersøgelse af elever i ottende og niende klasse fra 1996/1997 oplyste 19,6% af drengene og 33,2% af pigerne, at de havde brugt lægemidler mod hovedpine inden for de seneste 14 dage, og hhv. 1,6% og 16,6% oplyste, at de havde anvendt lægemidler mod mavepine [3]. Disse tal er lidt lavere end vores, som omfatter lægemiddelbrug inden for en måned, men relationen mellem pigers og drenges forbrug ligner vores resultater.

I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed baseret på forældreoplysninger i 1996 fandt man, at 13,8% af de 7-12-årige drenge og 18,4% af de 13-17-årige drenge havde brugt lægemidler mod hovedpine inden for de seneste fire uger; tilsvarende tal for pigerne var 17,5% af de 7-12-årige og 34,2% af de 13-17-årige [2]. Disse tal er ikke helt sammenlignelige med vores, fordi aldersgrupperne ikke er identiske, men tallene er lavere end vores, hvilket kan hænge sammen med, at forældrene ikke altid ved, om deres børn har brugt lægemidler. Den vigtigste kilde til oplysning om brug af lægemidler i denne aldersgruppe er forældrene [13]. Kun få 11-årige har adgang til at bruge lægemidler hjemme uden at spørge forældrene, men fra 13-års-alderen er der et stort mindretal, som må forsyne sig med lægemidler hjemme uden at spørge forældrene [10, 13].

I indskolingsundersøgelsen fra 1987/1988 benyttede man oplysninger fra skolesundhedstjenesten om indskolingsbørns medicinforbrug [14]. Selv om det er en yngre aldersgruppe, end vi har studeret, bekræftes billedet af, at brug af lægemidler er almindeligt, idet 9,1% af indsko lingsbørnene havde fået medicin inden for en fireugersperiode, og 3,8% af drengene og 2,8% af pigerne fik medicin til daglig.

Vores undersøgelse viser en betydelig stigning i brugen af lægemidler mod de fire symptomer fra sidst i 1980'erne til begyndelsen af vort århundrede, en stigning, der ikke kan forklares ved en tilsvarende stigning i forekomsten af de fire symptomer. Vi har tidligere rapporteret om denne stigning for perioden 1988-1998 [4] og finder det bemærkelsesværdigt, at stigningen er fortsat i de efterfølgende år for tre af de fire symptomer: mavepine, svært ved at falde i søvn og nervøsitet. Stigningen i lægemiddelforbrug mod de samme fire symptomer er også fundet i Canada og flere lande i Europa [15].

Årsagen til stigningen er ukendt. En mulig forklaring er, at lægemidler er blevet lettere tilgængelige og er markedsført mere intensivt over for befolkningen i den observerede pe-
riode, men vi har ingen dokumentation for en sådan sammenhæng. En anden mulig forklaring er, at der er en stigende tendens til at vælge lægemidler som løsning på daglige problemer, måske fordi der er stigende tidspres i de unges familier med deraf følgende tendens til at vælge en hurtig løsning. I et studie fra Australien [16] har man påvist, at et almindeligt motiv til at forældre forsynede børn med lægemidler var, at de fandt det irriterende og ubekvemt at have syge børn.

De seks skolebørnsundersøgelser fra 1988 til 2006 er repræsentative for 11-, 13- og 15-årige elever. De seks undersøgel-ser er sammenlignelige, fordi sampling' en af skolerne er foregået på samme måde (tilfældig udvælgelse fra en total liste
af skoler), henvendelsen til skolerne er sket på samme måde, og måling af lægemiddelbrug og symptomforekomst med et standardiseret spørgeskema har været næsten uændret fra
undersøgelse til undersøgelse. Den vigtigste afvigelse er, at svarkategorierne for brug af lægemidler blev ændret i 1998.
I studierne fra 1988, 1991 og 1994 var de »nej« og »ja«, i undersøgelserne fra 1998, 2002 og 2006 var de »nej«, »ja en enkelt gang« og »ja flere gange«. Ændring fra to til tre svarkategorier kan have betydning for den målte prævalens af lægemiddelbrug, men stigningen i anvendelse af lægemidler observeres både i de tre første undersøgelser og i de tre seneste undersøgelser. På grundlag af de ovennævnte valideringsstudier [9, 10] fæster vi lid til selvrapporterede data fra unge om brug af
lægemidler mod smerter. Det kan være, at svarpersonernes opfattelse af begreber som mavepine og medicin har ændret sig i observationsperioden fra 1988 til 2006, men vi har ingen data til at underbygge en sådan formodning.

Den overvejende del af det rapporterede lægemiddelbrug er formentlig almindelige håndkøbspræparater med begrænset toksicitet. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på unges forbrug af disse midler, idet de kan have bivirkninger, f.eks. lægemiddelinduceret hovedpine og leverskader [5, 17], og paracetamol er det mest anvendte middel til selvmordsforsøg blandt unge [7]. Desuden er der en signifikant association mellem brug af lægemidler og brug af tobak og alkohol blandt unge, dvs. at brug af lægemidler kan være indikator på et mønster af risikoadfærd [6]. Endelig er brug af lægemidler blandt unge associeret med belastende levekår, f.eks. lav
socialgruppe og udsættelse for mobning i skolen [18].

Derfor bør både de unge selv, deres forældre og personale
i skole- og sundhedsvæsen være opmærksomme på problemet og søge at gribe ind ved mistanke om et uhensigtsmæssigt stort forbrug. Brug af lægemidler fylder meget lidt i den samlede sundhedsoplysning herhjemme, og mange børn og forældre har en meget begrænset viden om og forståelse for korrekt brug af lægemidler [12, 16, 19]. Et fornuftigt første skridt til at sikre en hensigtsmæssig brug af lægemidler mod almindelige symptomer blandt unge er en øget oplysningsindsats til både befolkning og fagpersoner. Der eksisterer allerede internationale anbefalinger for oplysning om og håndtering af lægemiddelforbrug blandt børn og unge [20].


Bjørn E. Holstein, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, DK-1014 København K.
E-mail: Holstein@socmed.ku.dk

Antaget: 12. december 2007

Interessekonflikter: Undersøgelserne er finansieret af flere bevillinger fra henholdsvis Nordea Danmark-fonden, Sygekassernes Helsefond, Apotekerfonden af 1991 samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.



  1. Hansen EH, Holstein BE, Due P et al. International survey of self-reported medicine use among adolescents. Ann Pharmacother 2003;37:361-6.
  2. Nielsen A, Pedersen CR, Madsen M. Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udviklingen siden 1984. København: Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2001.
  3. Petersen T, Nielsen A, Paludan M et al. Børns sundhed ved slutningen af
    skolealderen. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2000.
  4. Holstein BE, Hansen EH, Due P et al. Medicine use among 11- to 15-year-old girls and boys in Denmark 1988 to 1998. Scand J Pub Health 2003;31: 334-41.
  5. Diener HC, Limmroth V. Medication-overuse headache: a worldwide problem. Lancet Neurol 2004;3
Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(1):24-28
Blad nummer: 
Sidetal: 
24-28
Summary Children's and adolescents' use of medicine for aches and psychological problems: secular trends from 1988 to 2006 Ugeskr Læger 2009;171(1):24-28 Background and objective: Medicine use for aches and psychological problems is common among adolescents. Medicines are toxic and may have harmful side effects. It is therefore important to study change over time and patterns of medicine use. The objective of this paper is to describe self-reported medicine use for headaches, stomach-aches, difficulties in falling asleep, and nervousness among 11-, 13-, and 15-year-old boys and girls from 1968 to 2006. Materials and methods: The data material is 6 comparable and representative cross-sectional studies of 11-, 13-, and 15-year-olds from 1988, 1991, 1994, 1998, 2002, and 2006, total n = 23,871. Data were collected by a validated self-report method for medicine use and prevalence of the corresponding complaints. Results: The proportion of students who used medicine for headaches within the previous month increased from 24.6% in 1988 to 42.0% in 2002 and 41.5% in 2006. The proportion who used medicine for stomach-aches increased from 7.5% in 1988 to 16.2% in 2002 and 15.2% in 2006. The proportion who used medicine for difficulties in falling asleep increased from 2.2% to 5.1%, and the proportion who used medicine for nervousness increased from 0.7% to 3.8%. There were increasing proportions of users in most sex- and age-specific subgroups. In the same period, the proportion who reported headaches and stomach-aches within the previous month decreased. The proportion who reported nervousness and difficulties in falling asleep did not change much in this period. Conclusion: There was a significant increase in 11-, 13-, and 15-year-old students' use of medicine for aches and psychological problems from 1988 to 2006. In the same period, there was a decrease in the prevalence of students who reported pains monthly.
  1. Hansen EH, Holstein BE, Due P et al. International survey of self-reported medicine use among adolescents. Ann Pharmacother 2003;37:361-6.
  2. Nielsen A, Pedersen CR, Madsen M. Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark og udviklingen siden 1984. København: Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2001.
  3. Petersen T, Nielsen A, Paludan M et al. Børns sundhed ved slutningen af
    skolealderen. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2000.
  4. Holstein BE, Hansen EH, Due P et al. Medicine use among 11- to 15-year-old girls and boys in Denmark 1988 to 1998. Scand J Pub Health 2003;31: 334-41.
  5. Diener HC, Limmroth V. Medication-overuse headache: a worldwide problem. Lancet Neurol 2004;3:475-83.
  6. Andersen A, Holstein BE, Hansen EH et al. Is medicine use in adolescence risk behaviour? Cross-sectional survey of school-aged children from 11 to 15. J Adolescent Health 2006;39:362-6.
  7. Hawton K, Hall S, Simkin S et al. Deliberate self-harm in adolescents:
    a study of characteristics and trends in Oxford, 1990-2000. J Child Psychol Psychiatry 2003;44:1191-8.
  8. Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2006. Internetpublikation, Københavns Universitet, 2007. www.hbsc.dk
  9. Andersen A, Krølner R, Holstein BE et al. Medicine use among 11- and 13-year-olds: agreement between parents' reports and children's self-reports. Ann Pharmacother 2007;41:581-6.
  10. Tulinius D. Skolebørns symptomrelaterede lægemiddelanvendelse (speciale). København: Danmarks Farmaceutiske Universitet, 2004.
  11. Haugland S, Wold B. Subjective health complaints in adolescence - reliabil-ity and validity of survey methods. J Adolesc 2001;24:611-24.
  12. Stoelben S, Krappweiss J, Rössler G et al. Adolescents' drug use and drug knowledge. Eur J Pediatr 2000;159:608-14.
  13. Holstein BE, Andersen A, Krølner R et al. Young adolescent's use of medicine for headache: sources of supply and availability and accessibility at home. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2008;17:406-10.
  14. Madsen M, Lindahl A, Osler M et al. Børns sundhed ved skolestart 1988/89. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1991.
  15. Hansen EH, Holstein BE, Due P. Time trends in medicine use among adolescents in ten industrialised countries. Eur J Public Health 2003;13(suppl): 43.
  16. Allotey P, Reidpath DD, Elisha D. Social medication« and the control of children: a qualitative study of over-the-counter medication among Australian children. Pediatrics 2004;114:e378-e383.
  17. Sweetman SD, red. Martindale: the Complete Drug Reference. 34th edition. London: Pharmaceutical Press, 2004.
  18. Due P, Hansen EH, Merlo J et al. Is victimization of bullying associated with medicine use among adolescents: cross-sectional survey in Denmark. Pediatrics 2007;120:110-7.
  19. Hämeen-Anttila K, Juvonen M, Ahonen R et al. How well can children understand medicine related topics? Patient Educ Councel 2006;60:171-8.
  20. Bush PJ, Ozias JM, Walson PD et al. Ten guiding principles for teaching children and adolescents about medicines. Clin Therap 1999;21:1280-4.

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar