Akademisk afhandling
The bone disease in multiple myeloma: pathophysiologic, clinical, and prognostic aspects
16. mar. 2006
2 min.
Disputatsarbejdet udgår fra Hæmatologisk Afdeling R, Århus Sygehus, og består af en oversigt og otte originalartikler.
Knoglesygdommen ved myelomatose forårsages af en myelomcelleinduceret øget osteoklastisk nedbrydning af knoglevæv, som ikke kompenseres af knoglenydannelse, idet osteoblasterne samtidig hæmmes. Osteopeni, osteolytiske destruktioner, hypercalcæmi, patologiske frakturer og smerter er de typiske kliniske manifestationer. Røntgen af det aksiale skelet er fortsat guldstandard og nødvendig screeningsundersøgelse som led i diagnostisk afklaring og fastlæggelse af behandlingsplan. Konventionel røntgen er imidlertid ikke egnet til at afdække graden af osteopeni og giver ingen information om aktiviteten i knoglenedbrydningen. Formålet med disputatsarbejdet har været at evaluere den kliniske værdi af at anvende knogledensitometri (DEXA-scanninger) og biokemiske knoglemarkører ved myelomatose.
Osteopeni i lænderyggen ses hyppigt hos nydiagnosticerede, hvorimod osteopeni i hoften ikke forekommer hyppigere end hos kontrolindivider. Præterapeutisk lumbal osteo-peni er også en risikofaktor for vertebrale sammenfald i det første år efter diagnosen. Hos en kohorte på 30 patienter udførtes DEXA-scanning hver 3. måned. Faldende helkrops-BMD (Bone Mineral Density) forudsagde klinisk progression af den osteolytiske knoglesygdom. Derimod fandtes ikke informativ værdi af sekventielle DEXA-scanninger af lænderyg eller hofte.
Biokemiske knogleresorptionsmarkører er markant forhøjede hos ubehandlede patienter. Et histomorfometrisk studium viste, at kollagen I-resorptionsmarkørerne Ctx-MMP (også kaldet ICTP), Ntx-I og DPD korrelerede med den estimerede dynamiske knogleresorptionsrate.
Ctx-MMP fandtes mere abnormt forhøjet end resorptionsmarkørerne Ctx-I, Ntx-I, PYD og DPD hos nydiagnosticerede patienter. I samme studium fandtes høje præterapeutiske urin-Ntx-I- og serum-Ctx-MMP-niveauer at forudsige tidlig progression af knoglesygdommen.
Værdien af at monitorere knoglesygdommen med Ctx-MMP og Ntx-I undersøgtes efterfølgende hos en kohorte på 30 patienter. Ctx-MMP og Ntx-I og formationsmarkørerne PICP, PINP, osteocalcin og knoglespecifik alkalisk fosfatase måltes hver 6. uge. M-komponenten måltes simultant, og røntgen af skelettet udførtes hver 6. måned og på klinisk indikation. Serum CTX-MMP og urin-NTX-I var de stærkeste prædiktorer for progression i knoglesygdommen. Ændringerne i M-komponenten afspejlede hos flere patienter ikke udviklingen i knoglesygdommen. Nogle patienter havde så-ledes faldende M-komponent på tidspunkter, hvor røntgenbilleder viste progression af osteolyser.
Det konkluderes, at markørerne Ctx-MMP og Ntx-I synes at være klinisk anvendelige til at monitorere knoglesygdommen ved myelomatose.