En række studier har fokuseret på sammenhængen mellem skolebørns håndhygiejne og forekomsten af smitsomme sygdomme. Resultaterne har imidlertid været modstridende, ikke mindst på grund af metodologiske forskelligheder og svagheder. Med et randomiseret studiedesign ønskede forfatterne bag dette studie at undersøge, om brug af håndsprit reducerede sygefraværet blandt skolebørn.

Forsøget fandt sted i tre newzealandske byer og løb over en fem måneders vinterperiode. I alt deltog 68 skoler og 2.443 børn i alderen 5-11 år. Samtlige deltagere modtog en halv times undervisning i håndhygiejne. Børn, som gik på en af de 33 skoler allokeret til interventionsgruppen, blev desuden instrueret i, hvordan opsatte dispensere med håndsprit skulle anvendes.

Det totale antal fraværsdage var 5.134. Telefonisk kontakt til hjemmet fastslog, at 2.833 af disse var på grund af sygdom. Sygefraværet var ens i interventions- og kontrolgruppen (1,21 vs. 1,16 pr. 100 barnedage; incidensrateratio = 1,06 (95% konfidens-interval: 0,94-1,18)).

Der var ingen effekt af håndsprit i forhold til at reducere antallet eller længden af sygdomsepisoder grundet respiratorisk eller gastrointestinal sygdom.

Der sås heller ingen effekt i forhold til sygdomsepisoder blandt husstandsmedlemmer. Andelen af børn, som fik en lokal hudreaktion, var ens i de to grupper (10,4% vs. 10,3%).

Ledende overlæge Brian Kristensen, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, kommenterer: "Studiet er veldesignet og grundigt udført. Studiet underbygger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om håndhygiejne med vand og sæbe blandt raske børn. Studiet kan tolkes således, at håndhygiejne med vand og sæbe understøttet med undervisning og en struktureret pædagogisk indsats betyder, at man kun får en begrænset additiv effekt ved brug af håndsprit”.

Priest P, McKenzie JE, Audas R et al. Hand sanitiser provision for reducing illness absences in primary school children: a cluster randomised trial. PLoS Med 2014;11:e1001700.

Interessekonflikter: ingen